Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schneider, Sascha - Schnepfenthal - Schnetz, Jean Victor - Schnirch, Bohuslav - Schnitler, Carl Wille - Schnitler, Didrik Thomas Johannes og Gudmund - Schnitzer, E. - Schnitzler, Arthur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hang til det sensationelle: han udførte store
Kartontegninger, »Kristus i Underverdenen«,
»Kristus taler til Folket« (Djævelen staar
bagved og klamrer sig til Korset), Freskoarbejderne
(1900, Dommedag m. v.) for Kirken i Kölln ved
Meissen, Malerier i Teatrene i Kölln og Weimar,
i Jenas Univ., Arbejder af symbolsk filos. Art,
som det store, ti Malerier omfattende, ret
uroligt og ufint virkende »For Sandheden« (1903);
her som ofte ellers tager han Anledning til at
fremstille nøgne atletiske Mandsskikkelser. Han
har ogsaa udført Skulptur, Raderinger,
Bogillustrationer.
A. Hk.
Schnepfenthal [’∫næpfənta.l], en lille By c.
12 km SV. f. Gotha ved Foden af Thüringerwald,
kendt fra den af Chr. Gotth. Salzmann 1784
anlagte Opdragelsesanstalt. Efter hans
Død 1811 fortsattes Virksomheden af hans
Søn, Carl Salzmann og fra 1848 af en
Slægtning Wilh. Ausfeld og dennes Søn af s. N.
(Fr. Th.). H. A. S.
Schnetz [∫næts], Jean Victor, fr. Mater,
f. 1787 i Versailles, d. Marts 1870. S. var
udgaaet fra den David’ske Skole, studerede under
Regnault, Gros m. fl., var et Par Perioder af
sit Liv Direktør for det fr. Akademi i Rom. S.
nød overordentlig Anseelse i levende Live,
Bestillinger paa hist. Malerier strømmede ind til
ham (til Versailles m. m.). Han var dog
betydeligere som Folkelivsskildrer end som
Historiemaler; som saadan er han ofte ret tom og ikke
frigjort fra de David’ske Manerer. I sine
Billeder (gerne i stor Maalestok) fra Italien
(»Zigeunerske«, det stemningsfulde »Madonnaløfte« [1831
til Luxemb. Mus.] etc.) slægter han delvis L.
Robert paa. Hans Kolorit er kraftig, Tegning og
Modelering sikker og energisk. Bl. hans hist.
Arbejder anføres Hovedværket »D. heil. Elisabeth«
(1824, Notre Dame d. bonnes nouvelles), »Jeanne
d’Arc« (1835), »Connetablen af Montmorency«,
»Slaget ved St. Denis« (1836), »Mazarin«
(Luxembourg), »General Colbert’s Død« (1810, Mus. i
Douai), »Esther og Mardochai« (Mus. i Arras),
»En ung Martyrs Begravelse« (Mus. i Nantes)
etc., endvidere dekorative Monumentalarbejder
i Kirkerne St. Severin, Notre Dame de Lorette
og Madeleine m. m.
A. Hk.
Schnirch [∫nerk], Bohuslav, tschekkisk
Billedhugger (1845—1901), Elev i Wien og
München af Bauer og Widnmann, fik 1868 1. Pris
for »St Georg« og udførte talrige dekorative
Værker for Prags Nationalteater, Rudolfinum,
Böhm. Museum. Hans Hovedværk er
Rytterstatuen af Kong Georg Podiebrad. Andre Arbejder:
Statue af Digteren Halek, Politikeren J. Grégr
m. v.
A. Hk.
Schnitler [’∫nitlər], Carl Wille, norsk
Kunsthistoriker, f. i Brandval 24. Juni 1879,
Student 1896, Cand. mag. 1904, Assistent ved
Univ.’s etnogr. Museum 1907—10, Stipendiat i
Kunsthistorie 1912, Prof. 1921. S. har især
beskæftiget sig med ældre norsk og nordisk Kunst
og Kulturhistorie omkr. 1800 samt med gr. og
ital. Kunst. Hans Hovedværk er »Slægten fra
1814« (1911 ff.); desuden har han bl. a. udg.
»Norske haver i gl og ny tid« (2 Bd, 1916),
»Fredriksværn« (1914), »Italiensk renæssance og
barok i havekunst og bykunst« (1917),
»Malerkunsten i Norge i 18. Aarh.« (1920) og »Norges
kunstneriske opdagelse. Maleren Erik
Pauelsens norske landskaper« (1920) samt publiceret
en Rk. værdifulde Afh. i Tidsskrifter, Aarbøger
og Samlerværker.
Wt. K.
Schnitler [’∫nitlər], 1) Didrik Thomas
Johannes, norsk Officer og Krigshistoriker,
f. paa Østre Toten 9. Septbr 1833, d. i Oslo 15.
Decbr 1888, blev Officer 1854 og var fra 1859
ansat i Generalstaben. 1869 blev han Kaptajn i
Armeen og Kvartermester ved Oslo Bataillon,
men indtraadte 1872 paa ny i Generalstaben,
hvor han blev staaende til sin Død, fra 1881 som
Oberstløjtnant. Fra 1876 var hans Stilling i
Generalstaben afpasset for at sætte ham i Stand
til at dyrke krigshistoriske Studier, og han
forbandt med den Lærerposterne i Krigshistorie,
Krigskunst m. m. ved Landets to højeste milit.
Undervisningsanstalter. Størst Bet. har S. haft
som Lærer. Den varme Interesse, han følte for
det milit. Kald, gav hans Foredrag en ofte
beaandet Veltalenhed, der rev Tilhørerne med.
Hans Hovedværk »Almindelig Krigshistorie«,
I—IV (1878—85) var ved hans Død ufuldendt, men
er fortsat af hans Søn, G. S.; hans populære
Afh., der var trykte særskilt og i Tidsskrifter,
er samlede i den af hans Svoger H. D. Lowzow
udgivne Bog »Blade af Norges Krigshistorie«
(1895), der indledes med en Biografi af den
dygtige Militær og varmhjertede
Fædrelandsven.
(O. A. Ø.). M. H.
2) Gudmund S., norsk Officer og
Militærforfatter, foreg.’s Søn, f. 10. Juni 1868, d. smst.
4. Novbr 1925, blev Officer 1890 og avancerede
gennem Graderne til Oberst (1924). I mange Aar
tjenstgjorde S. i Generalstaben og var fra 1903
Lærer ved den milit. Højskole i Krigshistorie og
Strategi. S. har fl. Gange med offentlig
Stipendium studeret i Udlandet, især Berlin, Wien og
Kbhvn. Under Verdenskrigen var han fra Høsten
1917 indtil Høsten 1919 Militærattaché i Berlin
og Wien. Han har udg. fl. milit. Afh., hvoraf en
blev belønnet med Norsk milit. Tidsskrifts
Sølvmedaille. Han har fortsat sin Faders »Alm.
Krigshistorie« med et Bd (1905) om
»Lineartaktikens tidsalder 1650—1790«. 1911 og 1914
udkom hans 2 Bøger om »Strategi«, 1924
»Verdenskrigen«. Alle disse Værker har været
modtaget med fortjent Anerkendelse ogsaa i
Nabolandene. S. var ved sin Død Chef for Nordre
Trondhjems Infanteri Regiment.
M. H.
Schnitzer [’∫netsər], E., se Emin Pasha.
Schnitzler [’∫netslər], Arthur, østerr. Læge
og dram. Forf., f. i Wien 15. Maj 1862. Han
studerede Medicin, tog Doktorgraden 1885, var
1886—88 Underlæge ved det kgl. og kejserlige
Sygehus, senere Assistent ved Polyklinikken og
praktiserende Læge. Lidt efter lidt foretrak han,
der med Forkærlighed havde dyrket
psykiatriske Studier, at dyrke Digterkunsten. Han er
bleven den mest fremragende moderne
Dramatiker i Østerrig, fremfor alt den Skarptskuende
Iagttager af den kvindelige Psyke, desuden en
udmærket Kender af Wiener-Livet i alle dets
Afskygninger. Paa Menneskene ser han med
Lægens ransagende og humane Blik — han
dømmer ikke, forklarer kun. Han debuterede
med de virkningsfulde dram. Billeder: »Anatol«
(1892), der blev efterfulgt af en lang Række
interessante Skuespil: »Das Marchen«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
