Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jerngruber er overgaaet til Polen, ligesaa de fleste
jernindustrielle Virksomheder, omfattende 5/7
af de i Jernindustrien beskæftigede Arbejdere,
og af 37 Højovne er 14 med en Aarsproduktion
af c. 140000 t Raajern forblevet tyske, medens
23 med en Produktion af 406000 t er kommet til
Polen. Endelig er af 18 Zink- og Blyminer kun
5 blevet ved Tyskland, der derved har mistet
80 % af sin Zinkproduktion og 48 % af sin
Blyproduktion. Brunkul forekommer i udstrakte
Lejer, men brydes forholdsvis lidt.
Største Delen af S. hører til Oders
Flodomraade. Oder modtager sine talrigste Tilløb fra
Syd (Glatzer Neisse, Ohle, Weistritz og
Katzbach) og er sejlbar neden for Ratibor. I det
vestlige flyder Spree og sorte Elster til Elben.
I preussisk S. i dets nuværende Omfang
sysselsatte 1910 Land- og Skovbrug 735538
Personer, Industri og Bjergværksdrift 738075
og Handel og Samfærdsel 190820. De
frugtbareste Egne findes langs Bjergene,
navnlig i Landskabet mellem Ratibor og
Liegnitz, hvor 70—80 % af Jorden er dyrket.
S. er de store Godsers og Grundbesiddelsers
Land. Hen ved Halvdelen af Arealet er
Storbesiddelser, og ingen andre Steder i Preussen
er saa store Landstrækninger samlede paa
Enkeltmandshænder. Kornavlen dækker omtrent
Forbruget. Rug er den mest dyrkede Kornsort,
derefter følger Havre, Hvede og Byg. Dyrkning
af Hør breder sig og er meget betydelig i
Bjerg- og Bakkelandet, medens Kartoffelavlen
navnlig er knyttet til de daarligere Egne.
Sukkerroer og Cikorie er meget udbredte i
Breslau-Egnen, Frugttræer i Mellemschlesien,
Humle omkr. Münsterberg og Tobak, Olieplanter og
Vin omkr. Grünberg. M. H. t. Kvægavlen kan
anføres, at Faareavlen staar meget højt, og at
Forædlingen af Faareracerne tog sin Beg. for
100 Aar siden. Ogsaa paa Biavlens Omraade
har S., hvor den kendte Biavler, Præsten
Dzierzon, virkede, været et Foregangsland. Det
skovrige Land er rigt paa Vildt: Hjorte og
Raadyr, Vildsvin og Fuglevildt. Fra
Karpaterne sker der lejlighedsvis Indvandring af Ulve.
Foruden Metalindustri driver S. fra gammel
Tid stor Hørindustri, der hører hjemme i de
til Böhmen grænsende bjergrige Egne, og
sammen med Spinding, Vævning og Farvning af
Hør gaar nu ogsaa Fabrikation af
Bomuldstøjer og — mere i Lavlandet — Klæde.
Roesukker fremstilles fornemmelig i
Breslau-Schweidnitz-Omraadet. Til de talrige andre
Industrigrene (Ure, Glas, Porcelæn, Cigarer,
Straafletning, Knipling o. a.) kommer der
stadig flere, og Fabriksarbejdernes Procenttal er
vokset stærkt i de senere Aartier, medens
Landbrugsarbejdernes har været i Nedgang.
Jernbanenettet er stærkt udviklet i det
øvreschlesiske Industrirevier, hvor talrige Sidelinier
knytter sig til Stambanerne. Oder er den
eneste sejlbare Flod; men den lave
Sommervandstand er trods de nyere regulerende
Foranstaltninger en Hindring for Flodsejladsens
Udvikling, og heller ikke Klodnitz-Kanalen er
nogen betydelig Vandvej.
S. er siden 1919 delt i to Provinser,
Nieder-S. og Ober-S. Nedre-S. er 26596 km2 og har
(1919) 2988613 Indb., 112 pr km2. 1910 var 66,8
% Protestanter, 31,8 % Katolikker og 0,9 %
Jøder. Af Provinsens nuv. Areal var 1913
14510 km2 Ager- og Haveland, 2838 km2 Enge
og Græsgange og 7701 km2 Skov. Ved
Kvægtællingen 1922 fandtes der 208292 Heste, 982903
Stkr Hornkvæg, 175944 Faar, 249943 Geder og
632495 Svin. Provinsen deles i to
Regeringsdistrikter, Breslau og Liegnitz, med 8 By- og
42 Landkredse. Provinsregeringens Sæde er
Breslau. Øvre-S. er 9695 km2 med (1919)
1298922 Indb., 134 pr km2; 1910 var 10,4 %
Protestanter, 88,8 % Katolikker og 0,8 %
Jøder. Af Arealet var 1913 5724 km2 Ager- og
Haveland, 810 km2 Enge og Græsgange og 2663
km2 Skov. 1922 fandtes 84414 Heste, 322710
Stkr Hornkvæg, 22983 Faar, 120518 Geder og
243654 Svin. Provinsen omfatter
Regeringsdistriktet Oppeln med 1 By- og 4 Landkredse.
Hovedstaden er Oppeln.
Iflg. Versailles-Traktaten maatte Tyskland af
Nedre-S. afstaa 511,6 km2 med (1910) 26248
Indb. til Polen og 316,2 km2 med 48469 Indb. til
Tschekkoslovakiet. Efter den i 1921 stedfundne
Afstemning i Øvre-S. maatte Tyskland
yderligere heraf afstaa 3221,2 km2 med (1910) 893074
Indb., hvoraf 263970 tysktalende og 585380
polsktalende. (Litt.: Partsch, »S., eine
Landeskunde« [I—II, Breslau 1896—1911]; Samme,
»Literatur der Landes- und Volkskunde der
Provinz S.« [Breslau 1892 ff.]; F. Pax, »S.’s
Pflanzenwelt« [Jena 1915]; R. Fox,
»Landeskunde von S.« [Breslau 1909]; W. Volz, »Die
wirtschaftsgeographischen Grundlagen der
oberschlesischen Frage« [Berlin 1921]).
O. K.
Historie. S., der rimeligvis har faaet
Navn efter en Biflod til Oder, Sleza (nu Lohe),
beboedes ved vor Tidsregnings Beg. af
germanske Folkeslag, der i 4. og 5. Aarh. søgte sig
Bopæle andensteds, hvorefter slaviske Stammer
i Løbet af 6. Aarh. satte sig fast i Landet og
blandede sig med Resterne af den gamle
Befolkning, der navnlig havde holdt sig i
Bjergegnene. I Slutn. af 10. Aarh. kom S., med
Undtagelse af den V. f. Bober liggende Del, der
hørte til det tyske Rige (Lausitz og Meissen),
under Polen, hvorfra det i 11. Aarh.
kristnedes, og med hvilket det delte Skæbne, indtil
det 1163 fik sine egne Fyrster, idet tre Sønner
af Wladislav II af Polen s. A. fik største Delen
af S. som et Len af Polen, hvis gamle
Piastdynasti i denne Schlesiske Gren holdt sig
længst (indtil 1675). De tre Brødre, af hvilke
Boleslav blev Hertug af Breslau
(Nedreschlesien), Mierczyslau af Ratibor (Øvreschlesien),
Konrad Hertug af Glogau (der ved Konrad’s
Død forenedes med Breslau), støttede den tyske
Indvandring i Landet, og da det samme var
Tilfældet med de flg. Fyrster, bl. hvilke Hertug
Henrik II, den Fromme af
Nedreschlesien, som 9. Apr. 1241 fandt Heltedøden i Slaget
ved Liegnitz under Forsøg paa at standse
Mongolernes Fremtrængen, er den mest kendte, blev
den slaviske Befolkning forholdsvis hurtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
