Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiøtz, Oskar Emil - Schjelderup, Georga Elise (Leis) - Schjelderup, Gerhard Rosenkrone - Schjelderup, Harald Krabbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine allerede som Student paabegyndte geol.
Undersøgelser i det østenfjeldske Norge og har
publiceret Resultaterne af sine Arbejder i
»Undersøgelser over Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i den
østlige Del af Hamar Stift« (1873, 1882, 1890);
»Den sydøstlige Del af
Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Norge«, med et Kort (1903). Af hans øvrige
Publikationer nævnes: »Lærebog i Fysik«
(1879—81, 4. Udg. 1896); »Om F. Exner’s Theori for
den atmosfæriske Elektricitet« (1887), »Das
Schmelzen des Binneneises« (1891); »Om
Isskillets Bevægelse under Afsmeltningen af en
Indlandsis« (1893); »Om Dannelsen af Strandlinier
i fast Fjeld« (1894); »Über die Reflektion
longitudineller Wellen von einer rigid unendlichen
ebenen Fläche« (1893); »Einige Bemerkungen
über die Schlüsse, welche man aus den durch
Ballone ausgeführten Beobachtungen über die
Luftelektricität ziehen kann« (1898); The
Norwegian North Polar Expedition. VIII Results of
the Pendulum Observations and some Remarks
on the Constitution of the Earths Crust (1900);
Ȇber die Isostasie nach
Schwerkrafftbestimmungen« (1912). I »Annalen der Hydrographie«
har han offentliggjort »Bemerkungen über die
durch den Wind erzeugten
Meeresströmungen« med to Tillæg, »Bemerkungen zu dem
Aufsatze von V. W. Ekman: »Zur Frage von der
Ablenkung der Triftströmungen«« (1908) og »Zur
Frage der durch den Wind erzeugten
Meeresströmungen« (1909). Til »Festschrift Ludwig
Boltzmann« 1904 har S. bidraget med Afh. »Über
die Abhängigkeit des osmotischen Druckes und
der Dampfspannung von dem Drucke«. S. har
været meget benyttet i Univers.’s
Administration; han var saaledes 1893—98 Medlem af det
akademiske Kollegium og fungerede som dets
Formand de sidste 4 Aar. (Litt.: Sem
Sæland, »O. E. S.« i »Naturen« [1921]).
J. Fr. S.
Schjelderup [’∫ældərup], Georga Elise
(Leis), norsk Malerinde, f. 12. Apr. 1856 i
Kristianssand, fik væsentlig sin kunstneriske
Uddannelse i Paris hos Chaplin, Barrias og
navnlig hos Ernest Hébert, til hvis Elever hun
regner sig. Paa Paris-Salonen udstillede hun
første Gang 1878 og senere gentagne Gange.
1879 og 1894 havde hun Stipendium af
offentlige Legatmidler. I London fik hun 1883 en
Guldmedaille og 1884 en Bronzemedaille for
sine der udstillede Arbejder. Ved
Verdensudstillingen i Paris 1889 tildeltes hun hædrende
Ontale. Sine dygtige Genrebilleder, som oftest
i landskabelige Omgivelser, har hun 1884—1900
udstillet ved Statens Udstillinger i Oslo,
saaledes 1888 et større Billede »Legende Børn«.
Foruden det friskt malede Portræt af Redaktør
Lofthus (1885) har hun ogsaa udført
Portrætter af Dr. Danielssen og Edvard Grieg. I Kbhvn
har hun fra 1880 hyppig udstillet og er siden
1886 tillige fast bosiddende der.
(Fr. O.). C. W. Sch.
Schjelderup [’∫ældərup], Gerhard
Rosenkrone, norsk Komponist, f. 17. Novbr 1859 i
Kristiansand. 1876 blev han Student og slog
ind paa det filologiske Studium; men det
forholdsvis rige Musikliv i Oslo og navnlig da
Operaen, dengang en fast Institution ved Oslo
Teater, vakte Musikeren i ham. Efteraaret 1878
rejste han til Paris, hvor han studerede
Violoncel og Teori og Komposition under Augustin
Savard’s Ledelse. Med en Afbrydelse paa et Aars
Tid opholdt S. sig 10 Aar i Paris, hvor han ved
flittigt Studium erhvervede sig Herredømme
over Kompositionsteknikken, Instrumentation o.
s. v. 1887 overværede han i Karlsruhe en
Opførelse af »Nibelungen«, der fuldstændig
overvældede ham, og det samme uudslettelige
Indtryk gjorde Aaret efter Festspillene i Bayreuth
og da navnlig »Parsifal«.
Han vendte hjem til Bergen med den
bestemte Hensigt at hellige sig Musikdramaet, tog fat
paa Kr. Janson’s »Østenfor Sol og Vestenfor
Maane«. Efteraaret 1889 rejste han til
Karlsruhe, hvor Wagner-Dirigenten Felix Mottl viste
ham megen Interesse; de flg. Aar opholdt han
sig i München, digtede og komponerede
Enakteren »Søndagsmorgen«, der antoges til
Opførelse, og 9. Maj 1893 gik for første Gang en
norsk Opera over en af Tysklands
Hovedscener. S. havde imidlertid efter Mottl’s Raad
omarbejdet og fuldført »Østenfor Sol og
Vestenfor Maane«, der blev indleveret til Operaen i
Berlin, men ikke antaget. Vinteren 1894
forfattede han Teksten til »Bruderovet«, hvortil
ogsaa Musikken kort efter blev færdig. Den
opførtes 1900 ved den tyske Opera i Prag og gik
fl. Gange over Scenen. I Mellemtiden havde S.
digtet og komponeret »Julespil« (en Legende),
hvoraf Brudstykker i Form af en Orkestersuite
har været opførte i »Musikforeningen« i Oslo,
ved de norske Koncerter i Paris o. fl. St. Til
den danske Digter Gjellerup’s indiske Drama,
»Offerilden«, skrev S. Musikken, som ved
gentagne Opførelser i Dresden og fl. tyske Byer
vakte Opmærksomhed. Enakteren »Vaarnat«
opførtes 1915 paa Nationalteatret i Oslo. Blandt
S.’s Hovedværker er de uopførte »Østenfor Sol
og Vestenfor Maane«, »Den røde Blomst« og
»Uvejrsnat og Morgenrøde«. S. har selv
skrevet Teksterne til sine Værker. Bl.
Orkesterkompositionerne indtager den symfoniske
Digtning »Brand«, opført første Gang ved den
norske Musikfest 1914, og Symfonien »Til Norge«,
opført i Oslo 1924, en fremskudt Plads.
Foruden at S. er en dannet og højt udviklet
Musiker, tilhørende væsentlig den Wagner’ske
Skole, har han ogsaa gjort sig bemærket som
aandfuld Forf. af en Række Opsæt over
musikalske Emner, samt to store Biografier:
»Edvard Grieg« og »Richard Wagner«. Sammen
med Dr. O. M. Sandvik redigerede han 1921
»Norges Musikhistorie«.
I. H.
Schjelderup [’∫ældərup], Harald
Krabbe, norsk Filosof, f. i Dyvåg 21. Maj 1895 som
Søn af den senere Biskop i Kristianssand,
Kristian Vilhelm Koren S. (1853—1913),
Student 1912, studerede opr. Realfag, fik 1916
Monrad’s Guldmedaille for sin Afh.
»Hovedlinjer i filosofiens utvikling fra midten av det
19. aarh. til nutiden« (udkommet paa Tysk 1920
bl. Videnskabsakademiets Skr for 1919),
Universitetsstipendiat 1917, Dr. phil. (paa Afh. »Til
sansefornemmelsernes psyko-fysiologi«) 1920,
Prof. i Filosofi ved Univ. i Oslo 1922. Af S. er
videre udkommet »Forelæsninger over
psykologi og oldtidens historie« (Kontratryk, 1923),
»Relativitetsteoriens verdensbillede« (bl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
