Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheele, Ludvig Nicolaus von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar benyttede ham som kgl. Kommissarius
ved de slesvigske Stænder. S. blev saaledes
Regeringens Hovedredskab under de Forsøg, som
den fra 1846 gjorde paa at trænge
Slesvigholstenismen
tilbage, og den
Omstændighed,
at han var
Holstener af
Fødsel og tysk
af Nationalitet,
gjorde, at han
fra
slesvigholstensk Side
betragtedes som
Renegat og
forfulgtes med
uforsonligt Had.
Efter Udbrudet
af Oprøret 1848
var han endog
nær blevet
Genstand for
personlig Overlast
og maatte, vigende for Magten, begive sig
til Kbhvn. I de kendte »Fragmenter«, han
1850—51 udgav, erklærede han sig for en
dansk Helstat med konstitutionelle
Fællesinstitutioner og imod enhver Sprogtvang i Slesvig.
Han blev, efter at Kongen paa ny havde faaet
Magten i Holsten, udnævnt til Landdrost i
Pinneberg og fungerede som kgl. Kommissarius
ved den første holstenske Stænderforsamling
efter Oprøret.
S. var i høj Grad yndet af Kong Frederik
VII og end mere af Grevinde Danner, og dette
i Forbindelse med, at han alt tidligere havde
taget Parti for den konstitutionelle
Helstat, bragte de nationalliberale Førere, der
for længst havde indset, at de, for at komme
til Magten paa ny, nødvendig maatte bygge paa
Helstatens Grund, til, trods al Uenighed paa
det nationale Omraade, at forsøge at benytte
ham som Murbrækker mod Ministeriet Ørsted.
Alt som Folkestemningen mere og mere afgjort
vendte sig mod dette Ministerium, blev Kongen
stedse mere utryg, og S. var netop den, til
hvem han fortrinsvis tyede med sine
Bekymringer. Under Kongens Samvær med ham paa
en Rejse til Hertugdømmerne i Efteraaret 1854
droges Grunden bort under Ministeriet, og det
aftaltes bl. a., at S. skulde gaa til Berlin som
Kongens specielle Afsending til Kong Frederik
Vilhelm for, under Skin af en
Høflighedsmission, at sondere den preuss. Regerings
Stemning over for et Systemskifte i Danmark.
Resultatet blev efter Ønske, og da samtidig
Opløsningsvalget til Folketinget fik et afgjort
antiministerielt Udfald, lagdes der under Samtaler
mellem Kongen og S. paa Frederiksborg Slot
en Plan, som gik ud paa, at Ministeriet skulde
have Valget mellem at ændre sin Politik i
konstitutionel Retning ell. vige Pladsen. Det valgte
det sidste, og S. fik nu overdraget det Hverv
at danne en ny Regering. Det viste sig snart,
at han ikke kunde gennemføre Opgaven med
sig selv som Konseilspræsident, og Resultatet
blev da Koalitionsministeriet af 12. Decbr 1854
med P. G. Bang som Chef og S. som Minister
for Holsten og Lauenborg og Udenrigsminister.
S. var en Mand med udmærkede Evner:
snarraadig, dristig og opfindsom og tillige i
Besiddelse af en ejendommelig indtrængende og
virkningsfuld Veltalenhed. Men alt dette
modvirkedes ved hans mangelfulde Taktfølelse og
derved, at han, trods sin elegante og vindende
Personlighed, ikke var i Stand til at indgyde
hverken sine Kolleger ell. Offentligheden den
fornødne Tillid. I Holsten søgte han at bryde
Ridderskabets Magt og vinde de uprivilegerede
Stænder ved Forslag om Udvidelse af
Stænderforsamlingens konstitutionelle Myndighed og
Afskaffelse af Adelens Patrimonialretspleje og
Skatteprivilegier. For disse Reformer kæmpede
han til Tider paa en saa voldsom agitatorisk
Maade, at han gav sine ridderskabelige
Modstandere, der over for de tyske Stormagter
søgte at fremstille ham som en farlig Demogog,
Vaaben i Hænde mod sig. Det lykkedes ham
heller ikke i nogen væsentligere Grad at rokke
Ridderskabets Stilling, og ved sine
administrative Vilkaarligheder vakte han en saadan
Uvillie mod sig, at den holstenske
Stænderforsamling i Febr 1856 med stort Flertal satte ham
under Anklage for Overappellationsretten i Kiel,
hvilken dog erklærede sig inkompetent i
Sagen. Ogsaa ved Rigsraadsforhandlingerne i
Kbhvn øvede han en stærkt irriterende
Virkning paa de holstenske Repræsentanter, og da
de tyske Stormagter begyndte at rejse
Indsigelse mod den ny Fællesforfatning, var S.’s
Imødegaaelse vel særdeles indgaaende og
dygtig, men hans nonchalante Forhandlingsform
stødte i høj Grad de to Magters
Repræsentanter for Hovedet og vakte en ugunstig Stemning
imod ham baade i Berlin og Wien. Inden for
Ministeriet gav S.’s nære Forhold til Grevinde
Danner og hans gentagne Forsøg paa at højne
hendes Stilling fl. Gange Anledning til
uhyggelige Rivninger, og de øvrige Ministre beklagede
sig desuden over, at S., støttet paa den
uforanderlige Hofgunst, han nød, krydsede deres
Planer og tiltog sig for megen Myndighed.
Efterhaanden som den nationalliberale Side af
Ministeriet forstærkedes, øgedes ogsaa
Uenigheden paa rent saglige Omraader. I Efteraaret
1856 fandt den første S.’ske Ministerkrise Sted,
men den endte dog med, at S. bibeholdt sin
Portefeuille, medens Konseilspræsidiet gik over
fra Bang til Andræ. I Beg. af 1857 strammedes
Forholdet paa ny ved den afvigende Holdning,
S. havde indtaget over for Skandinavismen.
Han havde ved sin Indflydelse paa Kongen
bevirket, at en Henvendelse fra Kong Oskar til
Frederik VII angaaende Ønskeligheden af at
indlede Underhandlinger om et nordisk
Forsvarsforbund henlagdes uden engang at komme
til Forhandling i Geheimestatsraadet, og Febr
1857 udsendte han, uden Samraad med sine
Kolleger, en Cirkulærdepeche, i hvilken han
fralagde den danske Regering enhver Lod og
Del i de skandinaviske Unionsplaner, hvorom
der ved forsk. Lejligheder havde været Tale,
og kritiserede den svensk-norske Regerings
Holdning over for Skandinavismen. Kong
Oskar’s Regering riposterede skarpt, og i
 |
| L. N. v. Scheele. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
