- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1047

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack, Hans - Schack, Hans Egede - Schack, Otto Didrik - Schack, Sofus Peter Lassenius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de civile Ministre forfægtede S. naturligvis
Militærets Fordringer, men hørte dog ikke til de
mest yderliggaaende. S., der synes at have
haft stort Forretningstalent og under sin
militære Virksomhed aldrig glemte at varetage sine
egne økonomiske Interesser, var efterhaanden
bleven en meget formuende Mand og ejede ved
sin Død Godserne Møgeltønder og Gram i
Slesvig og Gisselfeld paa Sjælland.
L. L.

Schack [sjak], Hans Egede, dansk Forf.,
f. 2. Febr 1820 i Sengeløse Præstegaard paa
Sjælland, d. 20. Juli 1859 i Schlangenbad. Fra
Moderen havde han modtaget et Hang til
Fantasteri, medens
Faderens
strenge Optugtelse
til Sanddruhed
og vistnok
temmelig nøgterne
Realitetssans
havde skabt en
Modvægt i
Drengens Sind;
denne Dobbelthed
præger helt S.’s
aandelige
Personlighed. Efter
at være blevet
Student (1837)
studerede han
Jura, blev
Kandidat (1844) og
kastede sig med
muntert Liv ind
i Tidens politiske og skandinav. Rørelser, virkede
i Studentersamfund og paa Studentermøder, var
siden med i Hippodrommøderne og sad paa
den grundlovgivende Rigsforsamling, blev i en
Aarrække Rigsdagsmand og svingede i sin
politiske Løbebane mellem de Nationalliberale og
Bondevennerne — altid udvisende den samme
Blanding af lyrisk Fantasteri og Entusiasme og
saa en egen ædruelig, praktisk
Virkelighedssans, en egen kættersk, udisciplinær Kritik —
som skulde bestemme hans litterære
Virksomhed. 1853 opgav han nemlig den praktiske
Politik, blev 1854 Landstingssekretær, 1856
Sekretær hos Konseilspræsidenten og søgte nu over
til litterær Produktion. Under Mærket E. S.
fremtraadte han 1857 med den store Fortælling
»Fantasterne«, der danner et af Mærkeskellene
i dansk Litteraturs Udvikling. Han tager her i
Form af to unge Menneskers underholdende og
episoderige Livshistorie den sygelige
Sjælstilbøjelighed under grundig Behandling, som i
særlig Grad kan siges at kendetegne dansk
Folkenatur og særlig ogsaa den æstetiske
Efterromantiks Tid i 19. Aarh.’s Midte. I alle
Varianter og bag alle Forklædninger forfølger han
Fantasteriet — som Affektation, Sentimentalitet,
æstetisk, religiøs, politisk Forlorenhed og
Forskruethed; og idet han gennem Hyrden
Thomas’ ædruelige Bondetale kritiserer sine
»Heltes« Omlyvninger af Virkeligheden sønder og
sammen ell. fordækt satiriserer over Orla
Lehmann ell. parodierer Efterromantikernes
Noveller, optager han med ny Vaaben den Kamp
mod Tidens Æsteticisme, som Poul Møller
havde indledet, som »Adam Homo« og
»Enten-Eller« hver paa sin Maade førte videre, og som
siden under direkte Paavirkning fra
»Fantasterne« skulde genoptages i »Per Gynt« og »Niels
Lyhne«. Samtidig er S.’s Roman ogsaa i
kunstnerisk Forstand banebrydende; dens brede
humoristiske Virkelighedsskildring peger tydelig
frem mod Schandorph, dens psykologiske
Analyse af »Heltens« sygelige Sjælstilstande og
lange, moralske Frigørelseskamp viser afgjort hen
paa J. P. Jacobsen; den moderne naturalistiske
Roman var med »Fantasterne« indført i dansk
Litteratur. S. tog nu fat paa Udarbejdelsen af
en ny stor Fortælling i samme Aand som den
forrige, for saa vidt som den skulde forfølge
alle de finere Former for Usandhed, men med
endnu bredere udførte realistiske
Livsskildringer fra de forsk. Samfundslag. Men da afbrød
en tidlig Død brat den saa lovende paabegyndte
litterære Løbebane. (»Litteratur og Kritik«
[1890]).
V. V.

H. E. Schack.
H. E. Schack.


Schack [sjak], Otto Didrik, Greve,
Godsejer og Politiker, f. 11. Jan. 1882 som Søn af
Lensgreve Hans S. til Schackenborg (d. 1905).
Faderen var vel afgjort dansksindet, men
deltog kun paa det kirkelige Omraade i den
nationale Kamp i Sønderjylland. Sønnen stillede
sig derimod, saa snart han ved Faderens Død
havde arvet Grevskabet, straks i Række med
den danske Sags Forkæmpere og ydede i
Fremmedherredømmets senere Aar et
betydeligt Arbejde i fl. af de nationale
Organisationer, især i Foreningen »Landeværnet«. Ved
Verdenskrigens Udbrud blev han sammen med
en Række andre fremtrædende danske
Nordslesvigere arresteret og sad flere Maaneder i
preuss. Fængsel. Han var den af disse Fanger,
som sidst kom paa fri Fod igen, idet han
bestemt vægrede sig ved at underskrive den
Erklæring, der opr. blev afkrævet ham af
Myndighederne som Vilkaar for hans Løsladelse.
Efter det tyske Sammenbrud 1918, da Arbejdet
for Genforeningen begyndte, traadte S.
stærkere i Forgrunden end tidligere. Han sluttede
sig i Grænsestriden i det væsentlige til H. P.
Hanssen’s Retning, men med stærk Sympati for
det danske Mindretal i Flensborg-Zonen. Han
valgtes 1919 til I. N. H. Skrumsager’s
Efterfølger som Formand for den nordslesvigske
Vælgerforening og beklædte denne Stilling til
Foreningens Opløsning 1921. Under
Afstemningsperioden var han Landraad i Tønder
Kreds, og 1920 blev han Amtmand i Tønder
Amt. Det var S.’s uforglemmelige og gribende
Tale, der ved den store Genforeningsfest paa
Dybbøl 11. Juli 1920 skabte Dagens og
Stemningens Højdepunkter.
H. L. M.

Schack [sjak], Sofus Peter
Lassenius
, dansk Maler og Forf., f. i Kbhvn 21. Jan.
1811, d. smst. 21. Apr. 1864. S. var Officer og
avancerede i Aarenes Løb til Major; han
deltog i begge de sønderjyske Krige og blev
dødelig saaret ved Dybbøl 18. Apr. 1864. Som Elev
af Akademiet og af Eckersberg udstillede han
fra 1836 til sit Dødsaar saavel Portrætter og
Genrestykker som bib. Billeder. 1844—45
studerede han med Akademiets Understøttelse i
Italien; efter sin Hjemkomst malede han paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/1079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free