Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 1033 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Say, Jean Baptiste og Horace Émile og Jean Baptiste Léon - Sayana - Sayce, Archibald Henry

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Décade philosophique, littéraire et politique.
1799 kaldtes han af Bonaparte til Medlem af
Tribunatet, i
hvilket han
forestod
Finansudvalget. 1803
offentliggjorde
han saa sit
berømte Hovedværk Traité
d’Économie
politique, der
navnlig fik Bet.
ved at skaffe
Adam Smith’s
økonomiske
Ideer Indgang
og Rodfæste
paa
Fastlandet. Værket
udkom i
mange Udgaver og
Optryk og i talrige Oversættelser (dansk ved
Fr. Cortsen, 2 Bd, 1818). Uenighed om
Beskatningens Grundsætninger bevirkede et Brud
mellem S. og Førstekonsulen. S. forlod derfor
Paris og grundlagde et Bomuldsspinderi, der gik
godt, saa længe Fastlandsspærringen varede.
Ved dennes Ophør nedlagde S. sit Anlæg og
vendte 1813 tilbage til Paris, hvor han det flg.
Aar blev Medlem af det fr. Akademi. 1815
begyndte han at holde Forelæsningskursuser i
Socialøkonomi, og 1819 oprettedes der en
Lærestol for ham heri ved Conservatoire des arts et
métiers. 1830 blev han Prof. ved Collège de
France. Foruden sin Traité skrev S. en
populær Catéchisme d’Économie politique (1815) og et
bredt anlagt Cours complet d’Économie
politique pratique (6 (Bd, 1828—29).

S. kan ikke karakteriseres som en
nyskabende Aand i dybere Bet. Er det vel en
betydelig Underkendelse af Fysiokraternes Bet., naar
fr. Økonomer lader deres Videnskab paa fr.
Grund begynde med S., saa kan denne i det
mindste ikke berøves Æren for at være
Frihandelslærens Grundlægger i sit Fædreland:
han bereder Fr. Bastiat og den fri
Konkurrences Maalsmænd Vejen. Medens Smith ene lader
Arbejdet være Folkevelstandens Kilde, indføjer
S. tillige i sit System Naturkræfterne og
Kapitalen som Produktionsfaktorer. Mest kendt er
S. for sin Lære om Overproduktionen; en alm.
Overproduktion af alle Varer kan efter S. ikke
finde Sted, idet Varer kun omsættes mod andre
Varer og Forbrugsevnen er ubegrænset; en
delvis Overproduktion kan finde Sted, idet nogle
har produceret for faa Varer og derfor ikke
kan afkøbe andre Producenter deres Varer.

J. B. Say.

2) Horace Émile, foreg.’s Søn, fr.
Statistiker og Socialøkonom (1794—1860). Hans
Navn er fremfor alt knyttet til en 1847—51
under hans Ledelse foretagen socialstatistisk
Undersøgelse af Paris’ industrielle Tilstande,
omfattende ikke mindre end 32000 Fabrikker og
Værksteder, og hvorunder 64816
industridrivende og Haandværksmestere personlig afgav
Oplysninger om alle mulige Forhold inden for
deres Bedrift. Resultaterne af dette for sin Tid
mærkelig omfangsrige og grundige Arbejde
blev redigerede af S. i 2 vældige Foliobind,
Statistique de l’industrie à Paris, résultant de
l’enquête faite par la Chambre de Commerce
(1851), der blev belønnet med det fr.
Videnskabsakademis store Pris.

3) Jean Baptiste Léon, foreg.’s Søn,
fr. Politiker, Finansmand og Nationaløkonom,
f. 6. Juni 1826, d. 21. Apr. 1896. Efter at have
arbejdet i Lyon-Banens Administration siden
1852 blev han 1857 af sin Ven, Baron Alphonse
Rothschild, anbragt i Nordbanernes Direktion.
Under det 2. Kejserdømme gjorde S. sig
bemærket ved sin skarpe Kritik af Byen Paris’
Finansstyrelse. Efter Kommunens Fald blev
han 1871 indvalgt i Nationalforsamlingen.
Herfra blev han 7. Decbr 1872 af Thiers kaldet til
at indtræde i Regeringen som Finansminister.
Som saadan tilfaldt ham den vanskelige
Opgave at lede Opgørelsen af
Krigsskadeerstatningen til Tyskland. Hans mesterlig affattede
Rapport herom, afgivet 5. Apr. 1874, blev
offentliggjort som Bilag til 2. Udg. af hans
Oversættelse af G. J. Goschen Théorie des
changes étrangers (1875). I alt var S. 7 Gange
Finansminister og bidrog ved sin Dygtighed i høj
Grad til at læge de Saar, Krigen med Tyskland
havde slaaet, ligesom den hurtige Betaling af
Krigsskadeerstatningen for en stor Del maa
regnes ham til Fortjeneste. S. var
Protektionismens og Socialismens svorne Modstander.
Foruden ved sin Veltalenhed øvede S. megen
Indflydelse som Forf. Hans Artikler og Brochurer
om finansielle og økonomiske Emner er
særdeles talrige. Teoretisk naaede han som
Nationaløkonom ikke ud over sin Bedstefaders
liberale Standpunkt. De mere betydelige af hans
Skr er: Les Finances de la France (1883), Le
socialisme d’État (1884), Les solutions
démocratiques de l’Impôt (2 Bd, 1886), en smuk Biografi
af Turgot (1887) og en Rapport om L’Économie
sociale à l’Exposition universelle de 1889 (1891).
Ledende Andel havde han i Redaktionen af de
store økonomiske Haandbøger Dictionnaire des
Finances (1883—94) og Nouveau Dictionnaire
d’Économie politique (1889—92). Et righoldigt
Udvalg af hans finansielle Udredninger
foreligger i Les Œuvres de L. S. — Les finances de la
France sous la S. République, redigeret af
André Liesse (4 Bd, Paris 1898—1901). (Litt.: J.
Chailley-Bert, Art. L. S. i Supplément au
Nouveau Dictionnaire d’Économie politique
[1897] og Indledn. til et mindre Udvalg af S.’s
Skr i Guillaumin’s Petite bibliothéque
économique; udtømmende Biografi: Georges
Michel, L. S. [Paris 1899]).
(K. V. H.). Sv. N.

Sayaņa, en lærd Brahman og Kommentator,
(c. 1295—1387), Broder til Mādhava, som var
Minister hos Kong Bukka I i Vijayanagara
(1350—79). En Mængde lærde Værker tilskrives
ham, bl. hvilke særlig maa fremhæves hans
Kommentarer til Veda’erne o. a. Dele af den
ældste indiske religiøse og filosofiske Litteratur.
Hans omfattende Kommentar til Rigveda er
udgivet af Max Müller i den store Udgave af
Rig-Veda-Samhitā (Bd 1—6, Lond. 1849—74).
D. A.

Sayce [seis], Archibald Henry, eng.
Orientalist og Sproggransker, f. 25. Septbr 1846
ved Bristol, præsteviedes 1870 og udnævntes 1876
til Max Müller’s Efterfølger som Prof. i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>