Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 1010 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Satyrer - Satyriasis - Satyrspil - Sau (se Sava) - Sau (det norske Navn for Faar) - Sauakin - Sauce - Sauces - Saucisse - Saucisson - Sauðárkrókur - Sauda

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

findes i Rom, paa Kapitolium, langt den
skønneste er en Torso i Louvre. Den viser en ung S.,
der læner sig let mod en Træstamme, idet han
ser frem for sig med et halvt drømmende, halvt
iagttagende Blik.
Bekendte
Fremstillinger er ogsaa
en dansende S.
(Rom) og en,
ligeledes dansende,
fortræffelig
Statuette, før i
Pompeji, nu i Neapel.
Sammen med
Dionysos, i Færd
med at afstraffe
de tyrrhenske
Sørøvere,
ses S. paa
Lysikrates-Monumentets
Relieffer i Athen;
med den øvrige
Thiasos paa den
skønne
borghesiske Vase i
Louvre. Fra
hellenistisk Tid
stammer en brillant
Figur, den
saakaldte
barberinske Faun
(Glyptoteket i
München), der
viser en ung S. af
kraftige Legemsformer, tungt sovende, i en
dristig, halvt liggende, halvt siddende Stilling paa
en Klippeblok, der kun dækkes af Dyrehuden.
(Smlg. Seilenos og Pan).
H. A. K.

Fig. 2. Hvilende Satyr.

Satyriasis benævnes den abnormt forøgede
Kønsdrift hos Manden, svarende til Nymfomani
hos Kvinden. I Reglen maa Tilstanden opfattes
som Symptom paa en Hjernelidelse eller en
Sindssygdom.
C. Rch.

Satyrspil var hos Grækerne Navnet paa en
særegen Slags Skuespil, forsk. baade fra
Tragedier og Komedier. De udmærkede sig ved, at
Koret altid bestod af Satyrer, i god
Overensstemmelse med det gr. Dramas Udspring af
Dionysos-Festerne (se Drama, S. 391).
Ligesom i Tragedierne toges S.’s Stof fra Myterne,
men Tonen var muntrere og friere. I Athen
skal S. være blevet indført af Digteren
Pratinas fra Flius, og derefter blev det Skik, at
Tragediedigterne forfattede S. ved Siden af
Tragedier og lod dem opføre sammen med disse,
saaledes at S. opførtes ved Festens Slutning
efter Tragedierne, hvorved man opnaaede, at
det stærke Sindsoprør, som Tragedierne let
kunde fremkalde hos Tilskuerne, fik Lejlighed
til at tabe sig gennem en Forestilling af lettere
og mindre rystende Natur, som dog ikke havde
noget af Komediernes vilde Lystighed ved sig.
Komedierne opførtes nemlig helt for sig, og de
Digtere, der skrev Komedier, skrev ikke tillige
Tragedier og S., medens Athens store
Tragediedigtere ogsaa forfattede S. I Tidernes Løb viste
det sig dog umuligt p. Gr. a. Stoffets ringe
Omfang stadig at forfatte ny S., og vi ser da
ogsaa, at Euripides undertiden som Afslutning
paa Forestillingen lod opføre en Tragedie af
lettere og lysere Art end de fleste andre
Tragedier i St f. et S. For øvrigt har vi kun eet
eneste S. tilbage, nemlig Euripides »Kyklops«.
Hvad der ellers er overleveret af Brudstykker
af S., kan findes i Udgaverne af de overleverede
Tragediebrudstykker, f. Eks. i Nauck’s
Tragicorum græcorum fragmenta.
H. H. R.

Sau, se Sava.

Sau [säu] er det norske Navn for »Faar«.
Ordet er identisk med got. sauþs, »Offer«, egl.
»kogt Kød«, en Afledning af Verbet syde
(norsk Folkesprog saud, »Kogning«): fra at
betegne det ved de gl hedenske Ofringer anvendte
kogte Faarekød gik Ordet saaledes over til at
betegne dels »Offer« i dets Alm., dels
»Faarekød, Faar«.
H. F.

Sauakin, se Suakin.

Sauce [så^u’s] (fr.), se Sovs.

Sauces [’sa^us_æs], lille By i det østlige
Bolivia, Handel med Farvestoffer.
M. V.

Saucisse [so’sis] (fr.) er en lille salt Pølse,
tilberedt af hakket Svinekød.

Saucisson [sosi’sã] (fr.), Pølse, der er
tilberedt ligesom en Saucisse, kun er den ikke
saa lille som denne. De mest kendte Fabrikker
for Tilvirkning af S. findes i Bologna og Lyon.
(R. H.).

Sauðárkrókur [’sö^i.ða.r’kro^u.kør],
Handelsplads i det nordlige Island ved Bunden af
Skagafjördur, har ingen egl. Havn, kun en aaben Red.
Handelshuse blev først opførte her 1873, men
Byen er siden vokset betydelig, saa at den i
Aaret 1900 havde 350 Indb., 6 faste
Handelsforretninger og en Handelsomsætning af 464887 Kr.
1923 530 Indb. 1921 var der omtr. 15 faste
Handelsforretninger med en Omsætning af 850000 Kr.
(Th. Th.). B. Th. M.

Sauda [sä^uda], Herred i Ryfylke
Sorenskriveri, Rogaland Politidistrikt, Rogaland
Fylke. 514 km² med (1920) 2201 Indb. S., der udgør
et Sogn under Sand Præstegæld, begrænses af
Herrederne Etne, Skaanevik, Ullensvang,
Røldal og Sand. S., hvis gl Navne er Sauðar, blev
for nogen Tid tilbage sædvanligvis, fejlagtig,
skrevet Søvde. Herredet maa i det store
betragtet kaldes en temmelig højtliggende
Fjeldegn, om end den allerstørste Del af
Befolkningen er samlet omkr. ell. i Nærheden af den
smukke Saudafjord, der trænger 10 km ind i
Herredets sydlige Del. Bl. høje Fjeldtoppe kan
nævnes Vevlefjeld i den nordvestlige, Kirkenut
i den nordøstlige og Skavlen (1575 m) i den
sydøstlige Del af Herredet. S. er i
fremtrædende Grad en Fædriftsbygd. Agerbruget er af
forholdsvis mindre Bet., om end under Fremgang.
Skoven er paa de fleste Steder stærkt
medtagen; men der haves dog endnu mere end
tilstrækkeligt til Herredets eget Behov. Af Arealet
er 6,34 km² Ager og Eng, 4,08 km² Slaatteland,
31,8 km² Skov, 10,47 km² Ferskvand; Resten er
Snaufjeld, Myr og Sne. Fiskeri er som
Næringsvej af underordnet Bet.; dog foregaar der i
enkelte Aar et ganske godt Fiskeri af Brisling
og Fedsild i Saudafjorden. Af industrielle
Anlæg maa, foruden nogle mindre Savbrug, nævnes
en Zinkgrube i Gaarden Birkelands Udmark, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>