Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Santini, Giovanni - Santipur - Santo - Santo Amaro - Santo Domingo - Santo Espiritu - Santolina - Santoña - Santoner - Santonin - Santorin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indeholder tilsammen 4092 Stjerner i
Himmelstrøget 11° N. og S. f. Ækvator,
Observationerne er udførte af S. alene og publicerede i
Descrizione del circolo meridiano seguita da un
catalogo di stelle fisse (1840); ved de 3 øvrige
Kataloger er Observationerne udførte dels af
S., og dels af hans Assistenter; de er
publicerede af Videnskabsselskabet i Venedig (1858,
1862, 1870). Af S.’s øvrige Arbejder nævnes
Trattato di astronomia (1820).
J. Fr. S.
Santipur, By i Distrikt Nadiya af den
britisk-indiske Prov. Bengalen, ved Hugli, med
betydelig Bomuldsindustri, Bade, tre Dages
Messe til Krishna’s Ære (25000 Pilegrimme
o. a.) og (1911) 26703 Indb.
M. V.
Santo (sp. og ital.), d. s. s. San, Sankt.
Santo Amaro [’santu-a’maru], lille By i
Staten Bahia, Brasilien, ved en lille Flod, som
udmunder i Bahia de Todos og Santos. I
Omegnen betydelig Sukkeravl.
M. V.
Santo Domingo [’santå-ðåmiŋ’gå] (San
Domingo, officielt Dominikanske
Republik), Republik i Vestindien,
omfattende den østlige Del af Øen Haiti, har et
Areal af 48577 km2 med (1921) 897405 Indb.,
spansktalende, kat. Mulatter. Af Udlændinge
findes navnlig en Del Syrere og Udvandrere fra
Tyrkiet. I den sydlige Del af Landet dyrkes
navnlig Sukkerrør, medens der i de mere
regnrige Egne mod N. og Ø. dyrkes Tobak, Kakao
og Kaffe. Der holdes (1921) 646158 Okser, 162800
Heste, 64860 Muldyr, 674232 Svin, 705000 Geder
og 2,9 Mill. Stykker Fjerkræ. Skoven leverer
Farvetræ og Mahogni. Der findes Guld,
Kobber, Jern, Brunkul, Petroleum, Stensalt i stor
Mængde, Kalksten og Sandsten, men disse
Rigdomme udnyttes ikke. Udførslens Værdi beløb
sig 1922 til 15,2 Mill. Doll., Indførslens til 14,3
Mill. Doll. Der udføres især Fødemidler og
Bomuldsvarer. HandelsfLaaden bestaar af 1
Damper paa 263 t, 8 Sejlskibe paa mere end
50 t, 20 smaa Sejlskibe. Jernbanerne har (1919)
en samlet Længde af 245 km, og der findes
Landeveje med en samlet Længde (1922) af
480 km. Der findes 87 Posthuse, hvoraf 58
tillige er Telegrafstationer. Der besørgedes 1919
410121 Postsager. Der er traadløs
Telegrafstation i Hovedstaden S. D. og i La Romana.
Siden 1897 har det Forenede Staters Dollar
været det lovlige Betalingsmiddel. Statens
Indtægter beløb sig 1922 til 11,4 Mill. Doll.,
Udgifterne til 12,2 Mill. Doll.
De politiske Forhold er meget urolige. S. D.
har tilhørt Spanien siden Haitis Kolonisation
ved Columbus. 1821 afkastedes det sp. Aag.
1822—43 stod Landet under Republikken Haiti.
De stadige Uroligheder og de daarlige
Finansforhold var Aarsag til, at de Forenede
Stater 1916 besatte Landet og indsatte en
Militærguvernør. 1922 fik dog Landet atter
Selvstyre, og der valgtes en Præsident, men uden
at den militære Besiddelse fra amer. Side
hævedes.
Hovedstaden S. D. ligger paa
Sydkysten ved Mundingen af Floden Ozama og har
(1921) 30957 Indb. Mindre Skibe kan gaa op ad
Floden, medens de større maa kaste Anker
paa den fuldstændig ubeskyttede Red. Gaderne
er uden Brolægning. Byen har en gammel
Domkirke, Arsenal, militære Skoler,
Lærerseminarium o. a. højere Skoler, er Sæde for
Regeringen og en kat. Ærkebiskop.
M. V.
Santo Espiritu [’santå-æspi’ritu], se Sancti
Spiritus.
Santolina L., Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), Halvbuske med stærk Lugt
og kamformig fjer snitdelte Blade. Kurvene er
smaa til middelstore; alle Blomsterne er
tvekønnede, deres Krone er sammentrykt og
noget vinget. Fnok mangler. 8 Arter i
Sydvesteuropa. S. chamæcyparissus L.
(Cypresurt) er Lægeplante, medens S. tomentosa
Pers. (S. incana Lam.) med hvidgraa Blade
benyttes til Plantning om Busketter og Grupper
i Haver.
A. M.
Formeres ved Stiklinger i August til Septbr
i sandblandet Jord og overvintres i Koldhus.
Da den ved Knibning kan holdes lav, har den
særlig været anvendt i Parterreanlæg til
Indfatning, men benyttes nu mindre.
(L. H.). P. F.
Santoña [san’tånja], befæstet By i
Nordspanien, Prov. Santander, ligger 31 km Ø. f.
Santander ved Havet og ved Foden af det 403
m høje Monte de S., der tidligere var en Ø.
(1920) 6200 Indb. Mellem Monte de S. og
Fastlandet dannes Ria de Marron, der er en
udmærket dyb og sikker Havn. Navnlig tidligere
var denne stærkt befæstet, og den kunde blive
Nordspaniens Gibraltar, hvilket Navn er
anvendt om den. Da Napoleon den Store
skænkede sin Broder Josef Spanien, forbeholdt han
alene S. for Frankrig.
(H. P. S.). C. A.
Santoner er Navnet paa en keltisk Stamme
i det nuv. fr. Landskab Saintonge med
Hovedstaden Saintes.
G. S-e.
Santonin, C15H18O3, er den virksomme
Bestanddel af de saakaldte »Ormefrø«, som ikke
er Frøene, men de uudfoldede
Blomsterknopper af Artemisia santonica, og i Farmacien
betegnes Flores cinæ. S. er et Naftalinderivat;
det danner farveløse, rombiske Krystaller, der
smelter ved 160—170° og har Vægtfylden 1,186;
i Vand er S. meget tungtopløseligt; lettere
opløses det i Alkohol og i Æter, let i Kloroform;
Kloroformopløsningen er venstredrejende. S.
bliver gult ved Lysets Indvirkning, idet der
dannes en isomer Form, Kromosantonin,
som ved gentagen Omkrystallisation igen gaar
over til det farveløse S. Ved Overhældning med
vinaandig Kali bliver S. rødt. Glødes det med
Zinkstøv, giver det Dimetylnaftalin og
Propylen. S. benyttes som Middel mod Spolorme; i
større Mængde virker det giftig og fremkalder
Gul- ell. Violetsyre. Urinen farves efter
Nydelse af S. purpurrød ved Tilsætning af Alkalier.
(O. C.). S. P.
Santorin, Thira, i Oldtiden Thera, gr. Ø
ell. rettere Øgruppe i det ægæiske Hav, ligger
sydligst bl. Kykladerne, 18 km S. f. Ios og 110
km N. f. Kreta. Gruppen bestaar af Øen Thira
af Form som en Halvmaane, hvis konvekse
Side er vendt mod Ø., og som sammen med Øen
Thirasia, der kun ved et 2 km bredt Stræde
er skilt fra Thiras nordvestlige Havn, og
Klippeholmen Aspronisi ell. Aspra danner en
ualmindelig regelmæssig Kreds, der omslutter et
ovalt, 11 km langt Havbækken med en
Middeldybde af 300 m. Midt i dette hæver sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
