Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Santal-Missionen - Santa Lucia - Santalum - Santa Margherita Ligure - Santa Maria Capua Vetere - Santa Marta - Santa Maura - Santana, Pedro - Santandér (Provins og dens Hovedstad i Spanien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skrefsrud ved J. Løth [Kbhvn 1914] og
Birger Hall [Oslo 1922]; P. O. Bodding, »Lidt
om Santalbibelens Tilblivelse« [2. Opl. Kbhvn
1918]; »Sona, en kristen Santalkvindes Liv
cg Gerning« [Kbhvn 1919]; »Friske Skud«
[Kbhvn 1925; om S. M.’s 25 Aars Virksomhed
i Dinajpur]; B. B. Bøgh, »Bl. Spedalske«
[Kbhvn 1925]).
L. B-n.
Santa Lucia [’sänta-£u’sia] (Sainte
Alousie), britisk Ø i Vestindien, hørende til
Windward Islands, ligger 35 km S. f. Martinique,
614 km2 stor med (1922) 53221 Indb., mest
fransk-talende, katolske Farvede. Øen er
vulkansk og hæver sig i Grand Magasin til c. 1200
m. Den 550 m høje Vulkan Qualibou skal have
haft Udbrud 1766. Bjergene er skovklædte. Der
dyrkes væsentlig Sukker, desuden Kaffe, Kakao
og Bomuld. Desuden holdes en Del Kvæg.
Hovedstaden Port Castries paa
Nordvestkysten har en fortrinlig Havn. Koloniens
Indtægter var 1922 64885 £ St., Udgifterne 91012
£ St. Indførslen havde 1922 en Værdi af 189000
£ St., Udførslen 175479 £ St. S. L. opdagedes
1498 af Columbus, tilhørte vekselvis Frankrig
og England indtil 1803, fra hvilken Tid den
har været engelsk.
M. V.
Santalum L.. Slægt af Sandelfam.,
halvparasitiske og stedsegrønne Træer ell. Buske
med oftest modsatte, mere ell. mindre
læderagtige og glatte Blade, smaa Blomster og
næsten kugleformet Stenfrugt. 8—9 Arter i
Ostindien. S. album L. giver Sandeltræ, der er
tæt og formedelst Indhold af æteriske Olier
stærkt duftende; tillige er det rigt paa
Harpiks; tidligere officinelt, men anvendes nu i
Parfumeriet og Kunstsnedkeriet. Andre Arters
Ved anvendes ogsaa. Se Sandeltræ.
A. M.
Santa Margherita Ligure [-marge’rita-],
By i Norditalien, Prov. Genova, ligger 9 km
VNV. f. Chiavari ved en Underafdeling af
Rapallo-Bugten og ved Banelinien Genova—Pisa.
(1911) 7900 Indb. S. M. L. har talrige Villaer
og besøgte Søbade og driver Tilvirkning af
Kniplinger samt Koralfiskeri fra den lille Havn.
C. A.
Santa Maria Capua Vetere [-’vætere], By
i Syditalien, Prov. Caserta, ligger 6 km VNV.
f. Caserta og ved Banelinien fra Rom til Neapel.
(1911) 21500 Indb. i hele Kommunen. Denne By
ligger paa det gl. Capuas Plads 3 km ØSØ. f.
det moderne Capua. S. M. C. V. har fl. Ruiner
fra Oldtidsbyen, bl. hvilke nævnes et Amfiteater
og en Triumfbue.
C. A.
Santa Marta, Havneby ved det caraibiske
Hav i Colombia, Hovedstad i Prov. Magdalena,
ligger ved Foden af Sierra Nevada de S. M.,
har (1920) 9000 Indb. S. M. blev grundlagt 1525,
odelagdes af Jordskælv 1834. Den ligger for
langt fra Rio Magdalenas Munding til at kunne
faa Bet. som Handelsstad.
M. V.
Santa Maura, se Leukas.
Santana, Pedro, Præsident i San Domingo,
(1801—64), var den, som 1843 først rejste
Kampen for Republikkens Løsrivelse fra Haiti og
blev dens Præsident 1844—48. Som Diktator
slog han 1849 Soulouque’s Angreb tilbage og
vandt derved Æresnavnet »Libertador«
(Befrier) samt valgtes 1853 paa ny til Præsident.
Han arbejdede for Tilnærmelse saavel til
Spanien som til Nordamerika, men blev derfor
styrtet Maj 1856 og forvistes Jan. n. A. Juni
1858 kom han dog igen til Magten og overtalte
Marts 1861 sine Landsmænd til at vedtage
Tilslutning til Spanien; men allerede Aug. 1863
fordreves han ved en Opstand til Cuba, og hans
Værk omstyrtedes samtidig.
E. E.
Santandér [-’dær], 1) Provins i det
nordlige Spanien, ligger i Gammel-Kastilien paa
begge Sider af de Kantabriske Bjerge og
grænser mod N. til Havet, mod Ø. til Provinsen
Vizcaya, mod S. til Burgos og Palencia og mod
V. til Leon og Oviedo. Arealet er 5460 km2
med (1920) 327669 Indb. ell. 60 paa 1 km2.
Provinsen har i Hovedsagen Form af et Rektangel
og er en af de mest bjergfulde i Spanien. Mod
V. paa Grænsen til Leon naar de Kantabriske
Bjerge deres Kulminationshøjder Peña de
Cerredo (2678 m), Peña Vieja (2665 m) og Peña
Prieta (2531 m), og fra Hovedkæden strækker
Bjergudløbere sig mod N. til Kysten, hvor de
sædvanligvis ender stejlt. Kystlinien, der er
135 km lang, indskæres af talrige Fjorde (rias),
hvis Mundinger hyppig spærres af Sandrevler,
og som p. Gr. a. de hyppige Storme heller ikke
er gode Havne. Nordskraaningen af Bjergene
afvandes af talrige Kystfloder, Ason, Miera, Pas,
Besaya, Nausa og Deva, der hele Aaret er
meget vandrige og som Regel med et vildt og
rivende Løb, der danner fl. Vandfald og
undertiden baner sig Vej under Jorden. Paa
Sydsiden af de Kantabriske Bjerge, 888 m o. H.,
udspringer Ebro, der imidlertid kun afvander
en ringe Del af Provinsen. Klimaet er meget
forsk. fra det sydligere Spaniens. I
Varmeforhold og ved sin betydelige Fugtighed minder
det mere om Bretagne ell. Sydengland. I Byen
S. paa Kysten er Aarets Middelvarme 13,9°,
Vinterens 10,4°, Foraarets 12,2°, Sommerens
18,1° og Efteraarets 15,1°, og Nedbøren er 80
cm, hvoraf der falder mindst om Sommeren,
men lige meget de 3 andre Aarstider. Gaar
man op i Bjergene, bliver Klimaet fugtigere og
køligere. Stationen Valle de Cabuerga 253 m
o. H. i Sajas Dal har en Regnmængde paa
henimod 200 cm. I dette Klima trives en
Planteverden, der heller ikke er særlig spansk i sit
Præg. Paa Bjergskraaningerne findes tætte
sommergrønne Løvskove, og kun paa
Lokaliteter, hvor der er tilstrækkelig Læ, kan man
træffe Oranger samt Vin, hvilken sidste Plante
ikke ynder den store Fugtighed. —
Befolkningen, der kaldes Montaneres, har Ry for at være
intelligent og arbejdsom. De unge Mænd fra
Kystegnene udvandrer tit midlertidig til det
sp. Amerika, og Landboerne tilbringer
sædvanligvis nogle Aar paa Halvøen uden for
Hjemmet. I S. er Majsen ubestridelig den vigtigste
Kornsort. I langt mindre Maalestok dyrkes
Hvede, og dernæst følger Kartofler, Grønsager,
Bønner og Hør. Vinavlen spiller som sagt en
ringe Rolle, og som Regel træder Æbletræet i
St f. Sydfrugterne. Af Kvæg holdes navnlig
Faar, Hornkvæg og Geder. Skovene leverer
Kork, Nødder og Kastanjer, og i de mest
afsides Egne kan der endnu drives Jagt paa Ulv,
Bjørn og Vildsvin. Kun faa sp. Prov. har saa
stor Malmrigdom som S. Der findes stor
Rigdom paa Jernmalme samt betydelige Mængder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
