Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandreuter, Hans - Sandringham - Sandschak - Sandschaktar - Sandskæg - sandslebne Sten - Sandspaan - Sandstad - Sandsten - Sandsten, kunstig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
studerede Malerkunst bl. a. i München og blev i
Firenze Elev og Ven af Böcklin. Hans Kunst
bærer ogsaa ofte et stærkt Böcklin’sk Præg. I
tekn. Henseende troses han især som Fresko-
og Akvarelmaler. Kendte Værker bl. m. a.:
»Rebekka«, »Ved Himlens Port« og »Dolce far
niente«; Værker af S. i Mus. i Basel, Bern,
Zürich og Dresden (Landskab ved Basel, 1899)
m. v.
A. Hk.
Sandringham [’sändriŋəm], Landsby i det
sydøstlige England, Norfolk, lidt Ø. f. The
Wash, med et Herresæde, S. Hall, der ejes af
den eng. Konge. Her døde Dronning Alexandra.
G. G.
Sandschak [san’djak] (tyrk., ɔ: Fane) er i
Tyrkiet Betegnelsen for den næststørste Kreds
i den Inddeling, hvorved Civiladministrationen
har udstykket Landet; i Spidsen for et S. staar
en Mutesarrif, omtr. svarende til det danske
Stiftamtmand. — S.-i-scherif (den hellige
Fane) er et efter Sagnet fra selve Profeten
hidrørende Banner, der som en stor Relikvie
opbevaredes i Konstantinopel og een Gang aarlig
udstilledes der. Naar Sultanen ved
ekstraordinære Lejligheder udfoldede S., var det det
samme som at erklære djihâd, den hellige
Krig, hvori enhver Rettroende hør deltage.
Disse Ceremonier er nu bortfaldne.
J. Ø.
Sandschaktar [sandjak’tar] (tyrk.),
Fanebærer.
Sandskæg (Corynephorus Beauv.,
Weingærtneria Bernh.), Slægt af Græsfamilien
(Havre-Gruppen), smaa og ret stive Planter, adskilte
fra Slægten Bunke ved at have en kølleformet
Stak. 3 Arter. Graa S., Tottegræs (C.
canescens Beauv.) er fleraarig og tueformet,
10—30 cm høj og blaagraa; talrige Straa fra
hver Tue. Bladene er børstedannede; de øvre
Skeder oppustede. Begge Blomster i Smaaakset
er tvekønnede. Den vokser paa magre
Marker og i Klitter og er i Danmark alm. i Egne
med sandede Jorder; meget sjælden i Norge.
Af ringe Værdi som Fodergræs; ædes kun af
Faar.
A. M.
sandslebne Sten (ell. »Trekanter«) kaldes
større ell. mindre Sten (hyppigst af Kvartsit),
som viser en ell. fl. plane, oftest glat polerede
Flader, der opadtil er skarpt begrænsede, men
nedadtil gaar jævnt over i den ellers afrundede
Overflade. Saadanne Sten findes særlig, hvor
der er ell. har været Sandflugt, og antages af
de fleste Geologer for at være formede ved
Flyvesandets Afslibning, medens andre Geologer
benægter Muligheden heraf og anser dem for at
være dannede ved Sol- ell. Frostsprængning
med en paafølgende Polering ved Hjælp af
Flyvesand.
J. P. R.
Sandspaan (Søv.) kaldes den yderste
tilspidsede Del af Ankrets Arme, der gaar lidt
uden for Fligene og tjener til at lette disses
Nedboring i Grunden.
C. B-h.
Sandstad, Herred, Hitra Sorenskriveri,
Uttrøndelag Politidistrikt, Sør-Trøndelag
Fylke, 145,8 km2 med (1920) 954 Indb. S., som
svarer til S. Sogn af Hitra Præstegæld, er et
Kystdistrikt mod Trondhjemsleden, og udgøres
af den sydøstlige Del af Hitra. Terrainet er
fladt og myrlændt. Af Arealet er 2,28 km2 Ager
og Eng, 21,6 km2 Skov, Resten er Myr og
Lyngmark. De vigtigste Næringsveje er
Jordbrug og Fiskeri. Der er et Møllebrug. Udbyttet
af Fiskerierne var 1918: 40815 Kr. Inden for
Herredet ligger Børøholmen og Terningen
Kystfyr. Der er en Sparebank. I Hestvika, Innhitra
og S. er der Post- og Rigstelefonstation samt
Dampskibsanløbssteder. Antagen Formue 1922
var 1120000 Kr og Indtægt 416000 Kr.
M. H.
Sandsten er en Bjergart, som opstaar af løst
Sand derved, at Kornene sammenkittes af et
Bindemiddel; dettes Udskillelse skyldes Vandet,
som cirkulerer i Jordskorpen. Om Kornenes
Beskaffenhed, se Sand. Bindemidlet kan
bestaa af Kisel, Kalk, Jern o. a. Forbindelser; Ler,
som er nedslæmmet mellem Kornene, spiller
ogsaa ofte en Rolle. Sjældnere bestaar
Bindemidlet af Asfalt e. l. organiske Stoffer. Efter
Bindemidlets Natur adskiller man
Kiselsandsten, Kalksandsten, Jernsandsten,
Kaolinsandsten, Lersandsten, bituminøs S. o. s. v. Farven
kan være hvid, graa, brun, rød, grøn, sjælden
sort. Sandstensaflejringer spiller en uhyre Rolle
i Jordskorpen og findes i alle geol.
Formationer, jævnlig i over 1000 m tykke Lagserier; de
er altid tydelig lagdelte, lader sig kløve efter
Lagene og viser paa Lagfladerne ofte Mærker
af Bølgeslag og Spor efter Dyr, som færdedes
der, hvor Sandet i sin Tid aflejredes. Hyppig
indeholder de Forsteninger. I Skandinavien
findes de mægtigste Sandstensdannelser i de
prækambriske Formationer; men ogsaa fra den
kambriske, den siluriske, Jura- og Kridttiden
træffes saadanne. Som Bygningssten finder S.
udstrakt Anvendelse; den er let at bryde og
tildanne. Mange S. har dog den Fejl, at de
ikke er vejrbestandige: saaledes de fleste Lag
i Nexø-S. paa Bornholm, som fra gammel Tid
er blevet en Del anvendt. Den første Plads
mellem de i Kbhvn til Bygningsbrug anvendte S.
indtager den her saakaldte Bremer-S.
(Deister-S.), en lys gulgraa S., som i geol.
Henseende tilhører Wealdformationen; den brydes
i Egnen VSV. f. Hannover og udskibes over
Bremen. Billigere er den graa
Kvadersandsten (Cotta-S.) fra Elb-Egnene i Sachsen. Af
røde S., som finder Anvendelse her, maa
nævnes den øvre siluriske S. fra Övedkloster i
Skaane og den saakaldte brogede S. fra de
sydvesttyske Rhin-Egne. Den norske S. (fra
Jeløen, Holmestrand og Brumundalen) anvendes
baade til Brolægning og som Bygningssten. —
Om bøjelig S., se Itakolumit.
(N. V. U.). O. B. B.
Sandsten, kunstig, bruges i de senere
Aar meget til Facadebeklædning, Dørindfatning,
Saalbænke, Gesimser, Søjler o. s. v. De
fremstilles af Cementmørtel ell. Beton, men der bruges
særlige Tilslagsmaterialer og anvendes stor
Omhu ved Støbningen, ligesom Overfladen som
Regel undergaar en Efterbehandling. Denne
Industris Fremskridt skyldes navnlig, at man
har forladt de Mineralfarver, der bruges til
Cementfliser, og har erstattet dem med
pulveriseret S. ell. Kalksten af en livlig, varm Farve.
Ønsker man at efterligne en bestemt Sten,
bruges ofte Pulver af den paagældende Sten. Ved
tilmed at behandle Overfladen efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
