Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandhøns - San Diego - San Diego de los Baños - Sandifort, Edouard - Sandkryb - Sandkultur - Sandkvæler - Sandlege - Sandloppe - Sandlærke - Sandløber - Sandmaal - Sandmorkel - Sandmusling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sandhøns, Flyvehøns (Pterolidæ),
kaldes en ejendommelig Fuglegruppe med henimod
30 Arter, i Udseende og Levevis mindende en
Del om Hønsefuglene, med hvilke de ogsaa
tidligere er sammenstillede; de staar dog i
Bygning langt nærmere Duerne. Det er Fugle af
Størrelse fra Stær til Due med langstrakt Krop,
kort, lige Næb, lange Vinger og en mærkelig
Fod, idet Bagtaaen er lille ell. mangler,
medens de andre Tæer lige til Kløerne er
indesluttede i en fælles, fjerklædt Hud. Fodens
Underside danner en Saal, beklædt med
rundagtige Hornskjolde. Familien deles i 3 Slægter,
Pterocles med en Snes Arter, hvoraf to i
Sydeuropa, Pteroclurus med 6 Arter, og
Steppehøns (Syrrhaptes) med 2 Arter.
O. H.
San Diego [sän-di’eigou], By i U. S. A.,
California., ligger ved S.-D.-Bugten, 15 km fra
den mexikanske Grænse i særdeles smukke
Omgivelser. (1920) 74683 Indb. S. D. har en
udmærket Havn, der er stærkt benyttet som
Udskibningssted for Landbrugsprodukter. Havnens
Areal er 57 km2, og den er tilgængelig for de
største Skibe. Store og kostbare Havneanlæg
har fundet Sted her i de senere Aar. S. D. er
en vigtig Marine- og Militærstation. I Omegnen
drives en storartet Frugtavl (især Citroner og
Vindruer). 1870 havde S. D. kun 2300 Indb.
Paa Kysten ved S. D. ligger Strandbadet
Coronado Beach.
G. Ht.
San Diego de los Baños
[-’ðiægå-ðæ-lås-’wanjås], stærkt besøgt Badested paa den
vestindiske Ø Cuba, i Prov. Pinar del Rio, med to
Kilder paa 35°.
M. V.
Sandifort [’sandifårt], Edouard, holl.
Anatom, f. 1742 i Dordrecht, d. 1814 i Leyden.
S. studerede i Leyden og tog Doktorgraden der
(De pelvi ejusque in partu dilatatione). Han
nedsatte sig i Haag, men udnævntes til Lektor
i Leyden 1771 og blev kort efter ekstraordinær
Prof. i Anatomi og Kirurgi, ordinær Prof. var
han 1772—1813. S. beskæftigede sig saavel med
normal som med patologisk Anatomi, og ved
den Rigdom af patologisk-anatomiske Stik, som
han ledsagede sine Bøger med, opnaaede han
Navnet »den patologiske Anatomis Fader«.
Han var en ivrig Forkæmper for Vaccination.
S. udgav »Natuur- en geneeskundige
Bibliotheek« i 11 Bd (1765—75), desuden
»Beschreibung der Viehseuche in Holland« (1769, 1772),
Observationes anat.-pathol. (1777—81), Opuscula
anatomica (1780—84), Tabulæ intestini duodeni
(1780), Tabulæ uteri puerperæ (1781) o. m. a.
Nogle af hans Værker blev udg. sammen med
en Søn, der ogsaa var Anatom.
J. S. J.
Sandkryb, norsk Strandkryb (Glaux
L.), Slægt af Kodriverfamilien, med en enkelt
Art. Almindelig S. (G. maritima L.), en
fleraarig, ved Udløbere krybende Urt med 5—15
cm høje opstigende Skud og modsatte, aflangt
ægdannede og kødfulde Blade. Blomsterne, der
sidder enlig i Bladhjørnerne, har et hvidt ell.
hyppig rosafarvet Bæger, men ingen Krone. S.
blomstrer i Juni og vokser alm. langs
Strandbredder, særlig med leret Bund, og paa
Marskenge. Den danner et tæt, saftigt Tæppe og ædes
gerne af Kreaturerne.
A. M.
Sandkultur er, ligesom Vandkultur, en
Metode til Undersøgelse af Planternes Ernæring.
Man anvender oftest udglødet, med Saltsyre vel
udvasket Kvartssand, hvortil der sættes
destilleret Vand, hvori der er opløst Næringsstoffer,
særlig Salte. Sandet anbringes derpaa i Glas-
ell. Stentøjskrukker, paa hvis Bund der for
Dræningens Skyld er lagt større Stykker Glas
ell. Porcelæn. I Sandet saas Frø ell. indplantes
unge Kimplanter. Undertiden steriliseres de
færdig ordnede Krukker forinden Saaningen,
for at udelukke Bakteriers Indflydelse. Ved at
variere de til Sandet tilsatte Stoffers Art og
Mængdeforhold har man kunnet studere de
forsk. Stoffers Bet. for Planten — ell. paavise
deres Undværlighed (jfr Ernæring,
Planters). Særlig Tyskeren Hellriegel har
Fortjenesten af Udviklingen af S.-Metoden, hvis
Betydning dog har været langt ringere end
Vandkulturernes.
B. J.
Sandkvæler, se Kvælerslanger.
Sandlege, Lege udøvede af Smaabørn med
Sand som væsentlig Legemateriale. S. øves
bedst ved Strand ell. Sø, hvor Sandet er rent.
Her kan Børnene ret arbejde med Skovl,
Spade og Trillebør, her graves Kanaler, bygges
Dæmninger, Fæstninger eller Pigerne planter
Blomster og anlægger Haver. Men hvor man
ikke har Strand ell. Søbred, hjælper man sig
med Sandbunker, der lægges i Have eller paa
Legepladser. Sandet lægges bedst i en lav
Ramme, Kasse eller i et Bassin, for ikke at føres
bort af Vinden eller spredes af Børnene. I
Kassen findes lave Legeborde, hvor Børnene kan
forme deres Figurer og lege deres Figurlege m.
m. med Sten, Muslingeskaller e. l. Ogsaa kan
S. udøves som Stuelege, idet man indretter
smaa Sandkasser til dette Brug. (Litt.: Hans
Dragehjelm, »Barnets Leg i Sandet«
[Kjøbenhavn 1909]).
Fr. K.
Sandloppe, se Lopper.
Sandlærke, se Lærke.
Sandløber, Selning (Calidris arenaria
L.). en lille Vadefugl, i Udseende og Levevis
lignende Rylerne (Tringa), fra hvilke den
væsentlig skelnes ved at mangle Bagtaa. Næb og
Fødder er mørke, Fjerene paa Oversiden
mørke i Midten med rødbrune Kanter, Hoved og
Bryst rødlig med mørke Striber, Undersiden
ellers hvid; i Vinterdragt er den ovenpaa
graalig, paa Undersiden hvid. Det er en
cirkumpolar Art, ynglende i de nordligste kendte
Egne, bl. a. hyppig i Nordøstgrønland. Vinteren
tilbringer den i sydligere Egne, ofte paa den
sydlige Halvkugle; paa Trækket om
Eftersommeren er den ikke sjælden paa Norges
Vestkyst og træffes af og til i Danmark, hvor den
færdes ved Kysten ofte i Selskab med Ryler
o. a. nærstaaende Arter.
O. H.
Sandmaal, en langagtig Træramme uden
Bund og med to Hanke, bruges paa
Byggepladsen til Udmaaling af Sand. S. lægges paa en
Bræddeflage, fyldes til Strøgmaal og løftes
derpaa op, medens Sandet bliver liggende.
E. Su.
Sandmorkel, d. s. s. spiselig Morkel (se
Morkel).
Sandmusling, se Mya.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
