Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sand, Gerhard Alexis Cappelen - Sand, Karl Ludwig - Sandakan, Elopura - Sandaler - Sandal Magna - San Damiano d'Ásti - San Daniele del Friuli - Sandarak - Sandaron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hemmet af Sygdom, og dette foraarsagede, at han,
til levende Beklagelse for den danske
Dyrlægestand, ikke naaede at faa udarbejdet den
Haandbog i den veterinære Fødselshjælp, til
hvilken han gennem saa mange Aar og med
saa stor Flid havde samlet Materiale. S. var
en fremragende Lærer med et overordentlig
klart og fængslende Foredrag, hvis
Undervisning var præget af stor, ikke blot
veterinærfaglig, men ogsaa hist. og kunstnerisk
Interesse og Viden.
F. N.
Sand [sant], Karl Ludwig, tysk politisk
Sværmer (1795—1820), var f. i Bayern, blev 1814
Student og gik n. A. frivillig med Hæren mod
Frankrig. Han studerede Teologi og gik 1817
til Jena, hvor han tog Del i Wartburg-Festen
og siden var virksomt Medlem af
Burschenschaft. Forbitret over Aug. Kotzebue’s Spot over
Studenternes Stræben efter Tysklands Enhed
og Frihed besluttede han at rydde denne
»Fædrelandsforræder« af Vejen; rejste 23. Marts
1819 til Mannheim, opsøgte straks Kotzebue og
stak ham en Dolk i Hjertet. Han søgte derefter
at dræbe sig selv, men Saarene heledes i
Fængslet, og han blev henrettet 20. Maj 1820.
Hans Daad bragte ikke Tyskland den Frihed,
han haabede, men tværtimod et haardere Tryk.
Dog fejredes han af Ungdommen som en
Martyr.
E. E.
Sandakan, Elopura, Hovedstad i Britisk
Nordborneo, ligger ved S.-Bugten og har (1911)
8256 Indb., mest Kinesere, Kirke, Moské,
Hospital o. s. v. Betydelig Handel.
M. V.
Sandaler (gr.), en hos de sydligere
Folkeslag navnlig i tidligere Tid yderst alm.
Fodbeklædning, bestaaende af en Saal, der med
Remme snøres til Foden. Hos de gamle Ægyptere
var de næppe alm. før i det yngre Riges Tid,
efter Hyksos’ Indfald; de lavedes her af
Papyrusblade og forsynedes med Taaremme og
spidse Snabler. Herfra bredte de sig ogsaa til
Jøderne, hvor de blev alm. ved Siden af Skoene;
navnlig de fornemme Kvinder bar dem her
meget kostbart udstyrede med Guldsnore og smaa
Plader af Guldblik. Ligeledes var de kendte hos
Forasiens store Kulturfolk (Føniker, Assyrer,
Babyloner), hvorimod Perser og Meder
overvejende gik i Ankelsko, og mere uciviliserede
Folkeslag som Araberne nøjedes med et over
Foden sammensnøret Stykke Læder. Frygerne
kendte baade Sko og S. og smykkede dem ofte
rigt. — Ligeledes anvendte Grækerne baade
Sko og S.; de sidste var dog nærmest en ret
fornem, borgerlig og fredelig Fodbeklædning,
medens de jævne Arbejdere, Krigerne og de
Rejsende bar Sko. Inden Døre aflagdes S. vistnok
saa godt som altid. Remmenes Slyng oven paa
Foden kunde antage mange varierende Former
(se Dragt, (Fig. 3). Den fornemme Græker
lagde megen Vægt paa, at Snørebaand og Remme
viste kunstige Slyng og var af fint Læder med
rige Metalprydelser. Mændene brugte oftest
Læderet sort, Kvinderne gult og rødt. — Hos
barbariske Folkeslag som Kelter og Germaner
var S. næppe alm.; derimod kendtes de af
Etrurerne. Ligeledes var de meget alm. hos
Romerne, der brugte S. til Hverdag, Sko til
Fest- og Embedsdragt. S. (Solea, hvoraf Saal)
var hos Romerne en tyk Læder- ell. Træsaal,
der snøredes fast med Remme, stundom op over
den halve Læg. Senere fik S. endog Sidestykker
og Kapper af Læder. Ogsaa de finere gr.
Former bredte sig over til Romerne, og ligesaa den
gr. Pragtlyst, idet man smykkede Remmene
med Guld og Sølv. — I Middelalderen
forsvinder de egl. S. Dog forekommer utvivlsomt i
Beg. af Middelalderen Overgangsformer mellem
S. og Sko, svarende til den Fodbeklædning af
Læder, der fandtes i det fra
Folkevandringstiden stammende Mosefund fra Thorsbjerg i
Sønderjylland (Jfr Dragt, Fig. 10). — Om end
Brugen af S. er stillet stærkt i Skygge af Sko
og Støvler, kan den dog ikke siges at være helt
forsvunden; pletvis dukker S. op igen, saaledes
navnlig under den grækiserende Modesyge, der
paa Direktoriets Tid greb Pariserinderne.
Ogsaa i Nutiden kan iman af og til se S. anvendte,
navnlig som Børnefodtøj.
J. O.
Sandal Magna [’sändə£-’mägna], By i det
nordlige England, Yorkshire, 20 km S. f. Leeds
med (1921) 9280 Indb. I Nærheden Ruiner af
Sandal Castle.
G. G.
San Damiano d’Ásti, By i Norditalien,
Prov. Alessandria, ligger 14 km SV. f. Asti ved
Borbore. (1911) 9410 Indb. S. D. d’A. har flere
Kirker og Paladser fra 13. og 14. Aarh. og
driver Vinavl.
C. A.
San Daniele del Friuli [-da’niæle-del-’friuli],
By i det nordøstlige Italien, Prov. Udine, ligger
184 m o. H., 20 km NV. f. Udine. (1911). 6900
Indb. Den har fl. mærkelige Kirker, saasom den
gotiske Sant’ Antonio med Fresker af
Pellegrino da San Daniele og Santa Trinita.
Bibliotek, Silkeavl, Korn- og Kvæghandel.
C. A.
Sandarak er en Harpiks, der flyder ud af
Stammen af den til Cypresfamilien hørende, i
det nordvestlige Afrika voksende Callitris
quadrivalvis. Den dels frivillig, dels af Indsnit
udflydte Harpiks stivner hurtig i Luften og gaar
derefter i Handelen i Form af smaa, runde
Korn ell. som længere, stalaktitiske Masser. De
bedste Sorter bestaar af næsten klare, lysegule
Korn, men Hovedmængden er mørkere, ofte
med en rødligbrun Nuance. Den har en yderst
svag, aromatisk Lugt og en bitter Smag,
opløser sig fuldstændig i 96 %’s Alkohol, i Æter,
Acetone og æteriske Olier. Fra Mastiks, som
den ofte ligner, kan den kendes ved sin større
Haardhed og ved, at den ved Tygning
henfalder til et Pulver, der ikke hæfter ved
Tænderne. S. benyttes navnlig til Fremstilling af
Spiritusfernisser, Lakker og Politur og giver et
meget haardt og farveløst Overtræk, men er for
sprød til at kunne anvendes alene til Fernis,
hvorfor den altid anvendes sammen med Elemi
og venetiansk Terpentin ell. Ricinusolie.
Navnlig anvendes den meget til Fernis for
Træforgyldning og som Matlak i Fotografien. I fint
pulveriseret Tilstand benyttes den under Navn
af Raderpulver til Indgnidning af
raderede Steder paa Papir, naar man igen skal
skrive paa dette.
K. M.
Sandaron bruges undertiden som Betegnelse
for Manilla-Kopal (se Kopal).
K. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
