Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samson, Joseph-Isidore - Samsonit - Samsonov, Alexander - Samsun - Samsun Dagh - Samsø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som af de letkomiske Karakterer i det
samtidige Lystspil; S. blev med Undtagelse af
Aarene 1830—32, da han var engageret ved
Palais-Royal, trofast ved Théâtre-français, indtil
han trak sig tilbage fra Teatret; 31. Marts 1863
tog han Afsked med Publikum som Marki de la
Seiglière i »Slottet i Poitou«, i hvilken
Skikkelse, der regnedes for hans bedste, han 14
Dage senere endnu en Gang viste sig paa
Scenen. S., hvis Repertoire omfattede 250 Roller,
ansaas for en klog og vittig Talens Mester, der
gjorde sig — foruden ved sin Skuespiller
virksomhed — fortjent ved som Lærer ved
Konservatoriet at uddanne en Række Elever, der
blev udmærkede dram. Kunstnere. S. forfattede
ogsaa fl. Teaterstykker, bl. hvilke var
»Svigermoder og Svigersøn« (3 Akter paa Vers, 1826)
og »Familien Poisson« (1 Akt paa Vers, 1846);
det sidste gjorde under Titlen »De tre
Crispin’er« Lykke paa det kgl. Teater. (Litt.:
Mirecourt, S. [Paris 1858]; Legouvé,
Monsieur S. et ses élèves [Paris 1875]).
(A. A.). R. N.
Samsonit, et Mineral af Sammensætning
Ag4MnSb2S6, der er fundet som smukke
monokline Krystaller af staalgraa, i gennemfaldende
Lys rød Farve i Samson-Minen ved
Andreasberg i Harzen.
O. B. B.
Samsonov [sam’sånåf], Alexander, russ.
General (1859—1914), deltog som Officer i Krigen
1877—78 og blev General 1902. I den russ.-jap.
Krig (1904—05) førte S. bl. a. den sibiriske
Kosakdivision og udmærkede sig som
Rytterfører. 1909 blev han Ataman for de donske
Kosakker og Guvernør i Turkestan. Ved
Verdenskrigens Udbrud blev S. Chef for 2. russ. Armé
— Nordarméen — der sammen med 1. Armé
(Rennenkampf) skulde rykke ind i Østpreussen
— 1. Armé N. f. de Masuriske Søer, 2. V. f.
disse — koncentrisk mod den tyske Hær i
Egnen om Königsberg. 23. Aug. stødte S.’s
Tropper paa Tyskerne, og det berømte
Tannenberg-Slag begyndte. Da Rennenkampf forholdt sig
passiv, lykkedes det i Dagene indtil 30. Aug.
Tyskerne, der kommanderedes af General
Hindenburg (Stabschef: General Ludendorff), at
omringe og ødelægge S.’s Armé; kun Rester af
denne undslap. S. vilde ikke overleve sit
Nederlag: han skød sig.
E. C.
Samsun, By i Lilleasien, Vilajetet
Trapezunt, ligger ved S.-Bugten fra Sortehavet
mellem Mundingerne af Kisil Irmak og Jeshil
Irmak. S. har c. 10000 Indb., men er en usund
Ry. Ved Vejanlæg til det Indre og ved
Dampskibstrafik har S. i den nyeste Tid vundet en
Del Bet., og den driver særlig stor Handel med
England. Der indføres Petroleum,
Industrivarer, Kaffe og Sukker og udføres Korn, Tobak,
Gedehaar og Opium. Et lille Stykke NV. f. S.
laa Oldtidens Amisos.
(H. P. S.). M. V.
Samsun Dagh, Bjergdrag i Lilleasien,
opfylder den lille Halvø, der strækker sig ud i
det ægæiske Hav lige over for Øen Samos, og
ender i Forbjerget Cap Santa Maria, der er
Oldtidens Mykale. S. er en takket, c. 40 km
lang Bjergryg, der i Ropana hæver sig til 1258
m, og hvis Skraaninger beklædes med Skov og
Maquis.
(H. P. S.). M. V.
Samsø, Ø i det sydvestlige Kattegat, ligger
mellem 55° 45′ og 56° 00′ n. Br. og 1° 54,0′
og 2° 3,5′ v. L. f. Kbhvn imellem Sjælland, Fyn
og Jylland, saaledes, at der til alle tre
Landsdele er omtr. samme Afstand, nemlig: til
Røsnæs paa Sjælland c. 15, til Fynshoved 16, til
Jyllands Østkyst 17 og til Helgenæs 11 km.
Øen strækker sig fra Sydspidsen, Ljushage, til
Nordspidsen, Issehoved, c. 27 km, medens dens
største Bredde er c. 7 km. Arealet er 113 km2,
og 1. Febr 1921 fandtes der 1667 Gaarde og
Huse med 7283 Indb. (1911: 7497, 1901: 6939,
1850: 5711, 1801: 4049), altsaa 64 pr km2. Øen
bestaar af en større sydlig Del, Sønderlandet,
og en mindre nordlig Del, Nordlandet (eller
Nordbylandet), hvilke forbindes ved en smal
Landtange mellem den store Bugt paa
Vestkysten og Stavnsfjord paa Østkysten. Denne
sidste, som ogsaa kaldes Øster Fjord ell. Besser
Fjord, begrænses mod Ø. af det c. 6 km lange,
meget smalle Besser Rev og er opfyldt af en
Mængde Smaaøer og Holme, deriblandt
Hjortholm, Mejlsholm og Yderste Holm. N. f.
Besser Revs Nordspids ligger den lille Ø Kyholm
og Ø. f. den Øerne Lindholm, Vejrø og
Bosserne, Smaaøer, som benyttes til Græsning.
Kysterne har for en Del bratte Skrænter.
Overfladen er ikke videre høj, men for det meste
bakket, Sydlandet særlig i Midten og mod SØ.;
dettes højeste Punkt, Dyret (49 m), ligger ved
Onsbjerg; Nordlandet er opfyldt af
Bakkerækker, som gaar fra Syd til N. med bratte Sider
og dybe Længdedale; ogsaa enkelte Tværdale
løber ned til »Havet. I det hele minder Naturen
her mere om et jysk end om et sjællandsk
Landskab. Fra de højeste Punkter, som
Ballebjerg (64 m) og Annebjerg (52 m), er der en
vid Udsigt til Sjælland, Fyn og Jylland. Øen
har ingen Søer ell. Vandløb; dog findes paa
Sønderlandet nogle saakaldte »Sørender«, der
fører Vandet ud til Havet, og som sikkert er
Rester af Fortidens Vandløb. Af Skov er der
kun lidt, hvor vel foruden den gamle Skov paa
Øens Sydende nu ogsaa den sydlige Del af
Nordlandet, Nordby Hede, til Dels er beplantet.
Den sydlige og østlige Del af Øen har
overvejende lerede og frugtbare Jorder, medens de
mod V., og især paa Nordlandet, er mere
sandede; i Gennemsnit gaar der henved 7 ha paa
1 Td. Hartkorn. Af Arealet var 1919 9964 ha
Ager, Eng, Have o. l., 717 ha Skov og Plantage,
228 ha Hede og Lyngbakker, 155 ha Sand, Klit
og Stenmarker, 288 ha optoges af Veje,
Bygninger, Gaardspladser o. l., og 28 ha af Vand.
Af de vigtigste Husdyr var der 1922 flg.: 2006
Heste, 9463 Stkr Hornkvæg, 1491 Faar og 5770
Svin.
Det vigtigste Erhverv er Landbrug, som
beskæftiger den overvejende Del af Befolkningen.
Øen har ingen Købstæder, men i fl. af Byerne
er der bymæssige Bebyggelser, saaledes i
Tranebjerg (s. d.), Kolby Kaas, Nordby og
Onsbjerg, og der findes fl., omend mest mindre,
industrielle Anlæg. Af Havne er der 4: Ballen
paa Sydlandets Østkyst med 4,4 m Vanddybde;
Langøre i Stavnsfjord (3—4 m Dybde), Maarup
(3 m Dybde) og Kolby Kaas (4,1 m Dybde),
begge paa Vestkysten. 1920 indgik fra danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
