Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samberger, Leo - Sambese - Sambesi - Sambhar - Sambiase - sambladet - Samboangam - Sambor - Sambre - Sambuca - Sambuca Zabut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overdreven i Jagten paa det momentant levende i
Udtrykket. Særlig højt sættes hans mange
Kunstnerportrætter (Oberländer, Uhde, J. Diez etc.
Ogsaa fl. Selvportrætter); fl. Prøver paa hans
Portrætkunst saas paa den baltiske Udstilling i
Malmö 1914. Billeder af S. bl. a. i Münchens
ny Pinakotek, Mus. i Leipzig, Stuttgart,
Frankfurt a. M. (Litt.: H. Esswein, »L. S., Das
Werk d. Künstlers« (med 107 Malerier i
Reproduktion og Tekst) [München 1913]).
A. Hk.
Sambese, se Sambesi.
Sambesi. Sambese, Zambesi, Flod
paa Østkysten af Sydafrika, er det betydeligste
Tilløb, det Indiske Ocean modtager fra det
afrikanske Fastland. Den opstaar i Nærheden
af det Punkt, hvor de tre Stater, Belgisk Kongo,
Portugisisk Angola og Britisk Rhodesia mødes
og dannes af fl. Kilder, som forener sig paa
c. 12° 50′ n. Br; en af Kilderne afvander Søen
Dilolo, der ligger i en Højde af 1445 m o. H.
Noget tydeligt udtalt Vandskel mellem S. og
Kongos Tilløb Kassai findes ikke. Under Navnet
Liba flyder den i sit øvre Løb med
overvejende sydlig og sydøstlig Retning gennem en
60—150 km bred Dal med smukke
Græslandskaber, der nærmest Floden er udsatte for
hyppige Oversvømmelser; af dens Tilløb paa denne
Strækning kan nævnes Lungo-Bungo i højre
Bred og Kabompo i venstre. Paa c. 18°
s. Br. optager den i højre Bred det mægtige
Tilløb Tschobe ell. Kuando og antager
østlig Retning gennem en bred Dal, indtil den c.
60 km Ø. f. Tschobe-Mundingen med en skarp
Drejning mod Syd indsnævres stærkt og
samtidig danner det 119 m høje og næsten
lodrette Vandfald Victoria-Faldet, hvis
indfødte Navn er Mosi oa tunia (Masivatunja ell.
»den dundrende Røg«) p. Gr. a. den
Vandstøvtaage, der er synlig 200 m over Slugten. Ved
Byen Livingstone umiddelbart ved Faldet er
1905 fuldført en Jernbanebro (c. 200 m lang og
128 m høj) over Floden til Brug for
Jernbanelinien Buluwayo-Kalomo. I en af høje, stejle
Klipper indrammet Kløft strømmer S. mod Ø.,
dannende Grænsen mellem Northern- og
Southern Rhodesia, indtil Wankies Kraal, hvor den
antager nordøstlig Retning, stedvis indsnævres
indtil kun 55 m og dannende fl.
Strømsnævringer og Katarakter. Ved Indmundingen af
Kafue i venstre Bred begynder den atter at
styre mod Ø., men skønt den stadig tiltager i
Bredde, er dens Løb dog endnu ikke frit for
Forstyrrelser (Kakolole-Snævringerne). Paa 34°
ø. L. f. Grw. gennembryder den, efter i venstre
Bred at have optaget Loangva, Østranden
af det sydafrikanske Plateauland med de c. 70
km lange Kebrabasafald og træder derpaa ned
i Kystlavlandet, hvor den hurtig breder sig
til en 1000—2000 m bred, ørig Strøm. I venstre
Bred optager den her den vandrige Biflod
Shire, der danner Afløbet fra Njassa-Søen,
hvorefter den snart spalter sig i fl. Arme og
udmunder i et mægtigt Delta i det Indiske
Ocean; de fire sydlige Hovedarme er alle spærrede
af Sandbarrer, men den nordligste, Chinde,
er ved laveste Vandstand passabel for Skibe
paa indtil 2,4 m, hvorfor den tidligere Indgang
ved Ouellimane gennem den lille Flod
Qua-Qua og over Land til S. ikke mere benyttes.
Hvis man kan overvinde Vanskelighederne ved
Kebrabasa-Faldene, vil Floden være sejlbar
omtrent helt op til Victoria-Faldet, og saaledes
danne en udmærket Adgang til det Indre af
Fastlandet. Endnu er dens Rolle kun
ubetydelig, selv om der er nogen Trafik op til Tete,
samt i enkelte Partier af Mellem- og Øvre S.
Deltaet er c. 105 km langt, 140 km bredt og
dækker et Areal paa c. 8000 km2. S.’s Længde
er 2660 km, medens den direkte Afstand fra
Udspringet til Mundingen kun er c. 1900 km.
Dens Strømomraade anslaas til c. 1430000 km2.
Dens Øvreløb er særlig undersøgt af
Livingstone og senere af Serpa Pinto, Capello, Ivens,
Gibbons o. a.
C. A.
Sambhar, stor Saltsø i Forindien under
Staterne Djaipur og Djodpur i Radshputana,
er i Forening med nogle mindre Saltsøer i
Nærheden forpagtede af den indiske Regering. Ved
Saltudvindingen er c. 420000 Arbejdere
beskæftigede.
M. V.
Sambiase [sam’biase], San Biase, By i
Syditalien, Prov. Catanzaro, ligger 5 km VSV. f.
Nicastro. (1911) 11625 Indb. Ved S. findes
Svovlkilder, og der drives Vin- og Olivenavl.
C. A.
sambladet (bot.), se Blomst, S. 459.
Samboangam (Zamboanga), By paa
Mindanao, Filippinerne, med Fort og (1918) 30798
Indb.
M. V.
Sambor, velbygget Handelsstad med 6
Forstæder i polsk Vojvodi Lwow, 70 km S. f. Lwow.
(1920) 19489 Indb. Overgymnasium,
Lærerseminarium. Lærredsvæveri og Mølleindustri. 1915
besattes S. en kortere Tid af Russerne.
N. H. J.
Sambre [sã.brö], fr.-belg. Flod, Biflod til
venstre Side af Maas (Meuse). S. udspringer i
Dept Aisne paa det lave Le Nouvion-Plateau
(220 m) og flyder først mod V., derefter mod
N. og tager saa nordøstlig Retning indtil Namur,
hvor den falder i Maas. Længden er 190 km,
hvoraf de 120 tilhører Belgien. Trods sine
mange mæandriske Bugtninger, der er stærkest
udprægede i dens nedre Løb, er S. sejlbar paa en
Strækning af 160 km. Fra det Punkt, hvor
Sejladsen tager sin Beg. (ved Landrecies), fører
S.-Kanalen (67 km) mod Syd til Oise og
sammenknytter derved Maas og Seine.
10. Maj—4. Juni 1794 kæmpede Franskmændene under
Jourdan langs S.-Linien (ved Ruvroy, Merbes le
Château, Gosselies) mod de Allieredes Tropper.
1—11 Novbr 1918 kæmpede Englænderne under
Horne, Byng og Rawlinson mod Tyskerne, der
9. November maatte opgive Mons.
(M. Kr.). E. St.
Sambuca, en Benævnelse, der i
Middelalderen brugtes for at betegne forsk.
Instrumenter, oftest en lille Spidsharpe (efter det gr.
σαμβύκη), men ogsaa afledet af lat. sambucus,
Hyld, om en Art Pibe, og endelig i Bet.
Sækkepibe, Bondelire, afledet af lat. symphonia.
S. L.
Sambuca Zabut [-’tsabut], Sambuca, By
paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 16 km NNØ.
f. Sciacca. (1911) 9850 Indb. S. Z. har et
forfaldent Citadel, der er opført af Saracenerne og
opkaldt efter Emiren Zabut. Byen driver
Handel med Vin, Mandler og Oliven. Den tilhørte
tidligere den rom. Familie Barberini.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
