Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salvini, Tommaso - Salvinia - Salviniaceæ - Salvioni, Carlo - salvis curialibus - salvis omissis - Salvius - salvo - salvo errore et omissione - salvo honore - salvo jure - salvo meliori - salvo titulo - salvus conductus - Salwen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin 80 Aars Dag, tildelte Regeringen ham en
Medaille med Indskriften: »T. S., en Ære for
den dramatiske Kunst og for Italiens Navn«.
Ban udgav 1895 i Milano Ricordi, aneddoti ed
impressioni. Sønnen Gustavo S. (f. 1859) og
Sønnesønnen Alessandro S. (f. c. 1890) er
kendte Skuespillere i Italien. (Litt.: Edv.
Brandes, »Fremmed Skuespilkunst« [Kbhvn
1881]; Karl Mantzius, »Skuespilkunstens
Historie i det 19. Aarh.« [Kbhvn 1922]).
R. N.
Salvinia, se Salviniaceæ.
Salviniaceæ, Familie af Vandbregner (se
Bregner, S. 907), frit flydende Vandplanter
med dorsiventrale Skud. Kun 2 Slægter: Azolla
(s. d.) og Salvinia Mich. Denne Slægt har dels
hele Flydeblade, dels nogle i rodagtige og
haarede Flige delte Vandblade, medens Rødder
fuldstændig mangler. Bladene sidder i 3-tallige
Kranse, saa at to Flydeblade sidder lige over
for hinanden, men da Kransene veksler
indbyrdes, fremkommer der herved fire Rækker
Flydeblade og to Rækker Vandblade. Ved Grunden
af disse findes Frugthobene; hver Hob omsluttes
af et helt lukket Slør, der efter Modenheden
raadner bort, og bestaar af et vist Antal
Sporangier; i den enkelte Hob findes enten Mikro-
ell. Makrosporangier. Mikrosporerne forbliver i
Sporehuset; og efter Spiringen maa Forkimen
altsaa bryde sig Vej gennem Sporehusets Væg.
Ved Makrosporernes Spiring dannes en Forkim,
der ikke helt forlader Sporen, og som har 3
Arkegonier; befrugtes intet af disse, vokser
Forkimen videre ud til et ret stort grønt Legeme
med talrige Arkegonier. 7 Arter. S. natans L.
er den eneste europ. Art, den naar sin
Nordgrænse i Tyskland. Den er enaarig og dyrkes i
Varmehuse.
A. M.
Salvinia Mich. dyrkes i Akvariet, hvor den
hurtig formerer sig. Om Efteraaret anbringer
man en Del Planter i en Skaal, som overvintres
i Koldhuset; selvom Planterne dør bort,
anbringer man Skaalen om Foraaret i Vand paa 15°,
og Sporerne, der findes paa Bunden af Skaalen,
vil da hurtig spire og give en ny Forsyning af
Planter.
(L. H.). P. F.
Salvioni [sal’vioni], Carlo, ital.
Sprogforsker, f. i Bellinzona 3. Marts 1858, d. i
Milano 21. Oktbr 1920. Han studerede først
Medicin og Filologi i Basel og fortsatte dernæst de
filologiske Studier i Leipzig, hvor han tog
Doktorgraden med en Afhandling om La fonetica
del dialetto moderno della città di Milano.
Efter at have været Privatdocent i Turin, blev
han 1890 Prof. i indoeuropæiske Sprog ved
Univ. i Pavia og 1902 Ascoli’s Efterfølger ved
Univ. i Milano.
S. har især beskæftiget sig med ital.
Dialekters Fonetik, Morfologi og Ordforraad, og hans
fleste Arbejder behandler det norditalienske
(særlig lombardiske) og rætoromanske
Omraade. I en Rk. Afhandlinger mellem 1905 og
1915 beskæftiger han sig dog ogsaa med
Dialekterne paa Korsika og Sardinien. Han var
Vicepræsident ved Istituto Lombardo, og i dette
videnskabelige Selskabs Rendiconti og i
Archivio glottologico, hvis betydeligste Medarbejder
han i mange Aar var, findes en stor Del
af hans Arbejder, som: Saggi intorno ai
dialetti di alcune vallate all’ estremità
settentrionale del Logo maggiore (Archivio glott.
IX); Annota zioni sistematiche alle antiche
scritture lombarde (smst. XII, XIV); Dialetto
di Poschiavo (Rendiconti dell’Istituto lombardo
XXXIX); Sul dialettò milanese arcaico (smst.
1919); Spigolature siciliane (smst. XL—XLIII).
Osservazioni sull’antico vocalismo milanese
(Miscellanea Rajna), o. s. v.
1907 planlagde han det store Værk
Vocabolario della Svizzera italiana, som skulde samle
og udgive hele det dialektale Ordforraad i
Schweiz og bevare Dialekterne mod
Forglemmelse. Ved Hjælp af saa udmærkede
Medarbejdere som Guarnerio og Merlo, skred Værket
frem trods Krigen. S.’s unge Søn, som han
havde haabet skulde fuldende hans Værk, døde
sammen med sin Broder i Krigen. — Han havde
desuden planlagt og samlet Materiale til flere
forsk. Arbejder, som ikke blev fuldendte;
saaledes bl. a. et etymologisk Leksikon over ital.
Dialekter. Som Forarbejder hertil udkom:
Postille italiane e ladine al vocabolario romanzo
(Revue de dialectologie romane IV og V) og Di
qualche criterio dell’indagine etimilogica (1905),
der klarlægger, hans Synspunkter.
E. M-r.
salvis curialibus (lat.), med Udeladelse af
de alm. brugte Formaliteter.
H. H. R.
salvis omissis (lat.), uden Hensyn til mulige
Udeladelser ell. Forglemmelser.
H. H. R.
Salvius, rom. plebejisk Slægt, hvis mest
bekendte Medlemmer er Juristen Julianus og
Kejser Otho.
H. H. R.
salvo (lat.), under Forbehold, Forudsætning
af, uden Hensyn til, med Udeladelse af.
H. H. R.
salvo errore et omissione (lat.), uden
Hensyn til mulig hegaaede Fejltagelser og
Udeladelser (anføres ofte i forkortet Form paa
Regninger). Salvo errore calculi, uden Hensyn til
Regnefejl.
H. H. R.
salvo honore (lat.). uden at en ell. anden
Persons Ære derved lider nogen Skade.
H. H. R.
salvo jure (lat.), uden at nogens Ret bliver
tilsidesat.
H. H. R.
salvo meliori (lat.), under det Forbehold,
at man muligvis vil komme til en bedre
Erkendelse.
H. H. R.
salvo titulo (lat.), med Udeladelse (ell. mulig
fejlagtig Angivelse) af Titulaturen; hyppigt
foran Udskriften paa Breve i den forkortede Form
S. T.
H. H. R.
salvus conductus, se Lejde.
Salwen [eng. ’sa.£wi.n] (Saluen, eng.
Salween), Flod i Bagindien. Dens øvre Løb
er rimeligvis den paa Sydsiden af
Dangla-Bjergene i Tibet udspringende
Giamanutshu, der løber videre mod SØ. under Navnene
Urtshu og Naktshu. Virkelig kendt er
Flodens Løb først i det sydøstlige Tibet ved
Byen Tanshuduka, hvor en Hængebro fører over
den. S. løber herfra Nord til Syd og har
Navnet Lukiang. Længere mod Syd i den kin.
Provins Jynnan er Lukiang paa fl. St. bleven
overskreden af europæiske Rejsende. Overalt
har den et rivende Løb og strømmer mod Syd
gennem en smal Dal mellem høje skovklædte
Bjergaase. Ved Nordgrænsen af de birmanske
Shan-Stater er dens Højde kun 300 m o. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
