Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saltram House - Salt River - Saltskat - Saltsjöbaden - Saltstrømmen - Saltsyre - Saltsø, Store - Saltsøer - Saltsøstaden - Salturt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plymouth, tilhører Greverne af Morley.
Herresædet er omgivet af en smuk Park og rummer
er værdifuld Samling af Malerier, bl. a. af
Reynolds.
(M. Kr.). G. G.
Salt River [’så.£t-’rivə], Saltflod. Navn
paa nogle mindre Floder i U. S. A.; af hvilke
nævnes 1) S. R. i Staten Kentucky, strømmer
i nordvestlig Retning og udmunder i venstre
Bred af Ohio, 39 km neden for Louisville. Paa
en Strækning af 240 km kan den befares af
Pramme. — 2) S. R. i Staten Missouri
udmunder ved Byen Louisiana i Mississippi efter et
288; km langt Løb.
G. Ht.
Saltskat hviler paa en Livsfornødenhed,
hvoraf de ubemidlede Klasser forbruger mindst
lige saa meget som de velhavende, og er
allerede af den Grund uheldig. Salt benyttes
foruden til direkte Forbrug tillige i Produktionen,
og den i dette Øjemed benyttede Vare bør i
hvert Fald være fri for Skat. En S. kan
opkræves under forsk. Former, som Statsmonopol,
indenlandsk Produktionsafgift ell. Told ved
Indførsel til Landet. S. har været kendt i alle
Perioder, endogsaa i Oldtiden (det gl. Rom). I
Frankrig kan S. føres tilbage til Middelalderen
og var under l’ancien régime under Navn af
la gabelle en af de mest forhadte Skatter,
hvortil bidrog baade Skattens Højde og den
Omstændighed, at den var bortforpagtet, og at der
paalagdes Befolkningen et vist Mindsteforbrug.
Ogsaa i England har Salt til Tider (saaledes
under Napoleon-Krigene) været meget højt
beskattet, men er nu fri for Skat. I Tyskland og
Frankrig rammes Salt nu af Skat paa den
indenlandske Produktion, i Østerrig og Italien er
Saltproduktionen et Statsmonopol, og Skatten
udredes i Produktets Pris. I Danmark
oprettede Staten, efter at der 1735 var opdaget en
Saltkilde i Dokken, et Saltværk, og al Indførsel
af fremmed smaat Salt forbødes. Senere maatte
Saltværket nedlægges og Forbudet ophæves.
Efter L. 29. Marts 1924 beskattes Salt med 0,2 Øre
pr. kg.
I Norge var den alm. Indførselstold paa Salt
før 1854 20 Skilling pr. Tønde; den nedsattes i
nævnte Aar til 15 Skilling pr. Tønde,
modsvarende 36 Øre pr. hl, og nedsattes yderligere
1883 til 28 Øre pr. hl; 1893 ophævedes den helt.
C. T.
Saltsjöbaden, Forstad til Sthlm og
Badested, liggende paa en Halvø, den saakaldte
Neglingeø, mellem Baggensfjärden og
Neglingeviken, forbundet med Hovedstaden ved en 15
km lang Jernbane med en 643 m lang Tunnel.
Saltstrømmen er Navnet paa den stærke
Strøm, der opstaar i det trange Sund mellem
Strømøen og Knaplundøen i Saltfjorden straks
Ø. f. Bodø, naar Vandet i Fjorden, efter
Havets Synken og Stigen, ved Fjære og Flod,
skal presses igennem Sundet. Paa samme
Maade som ved Moskenstrømmen i Lofoten opstaar
da tragtformede Hvirvler (Malstrømme),
saaledes at Sundet ligner en rivende Elv. S. kan
vistnok passeres af temmelig store Dampskibe;
men kun hver 6. Time, naar Strømmen skifter,
altsaa et Par Timer efter Flod og Fjære, paa
hvilket Tidspunkt Strømmen ligger stille en
kort Stund. S. anses for den mest storartede af
alle norske Strømme, idet den endog overgaar
den ovenn., fra langt tilbage i Tiden saa
berømte ell. berygtede »Malstrøm« i Lofoten. Det
regnes, at mellem 142 og 372 Mill. m3 Vand i
Løbet af 6 1/2 Time presses gennem dette Løb,
d. v. s., at der pr Sekund passerer mellem
6500 og 16700 m3.
De to i Nærheden af S. værende, under
»Saltfjorden« nævnte, Sunde, Godøstrømmen og
Sundstrømmen, har lgn. Strømforhold som S.,
men Strømmen bliver ikke her saa stærk som
i S. Disse to Sunde kan derhos kun befares af
Baade og meget smaa Fartøjer. (Litt.: O.
Nordgaard, »De to store Malstrømme i
Norge«. »Naturen« [1901]; H. Blom
Svendsen, »Saltstraumen. Fra Nordland og
Finmark« [1915]).
(P. N.). M. H.
Saltsyre, Klorbrintesyre,
Hydroklorsyre, kaldes en Opløsning af
Klorbrinte (s. d.) i Vand. Saltene kaldes Klorider
(s. d.).
S. P.
Saltsø, Store, se Salt Lake.
Saltsøer, Indsøer, der ligger i Lande med
tørt Klima og mangler Afløb til Havet. I
saadanne Søer er Fordampningen af Vand fra
Overfladen lige saa stor som Tilførslen af
ferske Vande. Og idet de udmundende Floder
medfører en Del af Jordbundens opløselige Salte,
bliver disse, medens Vandet fordamper, tilbage
i en i Tidens Løb stærkere og stærkere
Opløsning. Denne kan endogsaa blive saa mættet, at
Saltene aflejres paa Søbunden.
Mængdeforholdene mellem de forsk. Salte, der paa denne
Maade tilføres S., varierer en Del og afhænger
af Jordbunden. I nogle S. er Kogsalt
(Klornatrium) til Stede i størst Mængde. I andre er
det Bittersalt (svovlsur Magnesia), Soda,
(Kulsur Natron) ell. endnu andre Salte. Er
Jordbunden og som Følge deraf de tilstrømmende
Vandløb meget saltrige, kan Udfældningen gaa
ret hastig for sig. Dette er saaledes Tilfældet
med nogle S. ved nedre Volga i det sydøstlige
Rusland, hvor Elton og Baskuntsohach aarlig
producerer hver c. 100000 t Kogsalt. De fleste
S. har yderst ringe Dybde, idet de som Regel
udfylder Lavningerne paa flade ell.
bassinformede Højsletter. Saadanne S. svinder tit stærkt
ind i den tørre Sommertid, og er deres Vande
saltmættede, overtrækkes de tørlagte Flader med
en Saltskorpe, der glimter og glitrer i Solen.
Svinder Vandet helt ell. næsten helt i den
varmeste Tid, anvender man Benævnelsen en
Saltsump. Enkelte S. som det døde Hav,
hvis Bassin er af vulkansk Oprindelse, har dog
stor Dybde og vil i Tidens Løb kunne aflejre
Saltlag af Mægtighed. (Paa lgn. Vis forklarer
man sig i tidligere Jordperioder Opstaaelsen af
de mægtige Lag af Stensalt o. fl. forsk. Salte,
der har vid Udbredelse i Tyskland og Østerrig
samt fl. a. Egne paa Jorden. Den største af
Nutidens S. er det kaspiske Hav, og de
vigtigste Omraader for S. er Mellemasien,
Nordafrika, Australlandet samt »Great Salt Bassin« i
Nordamerika.
(H. P. S.). M. V.
Saltsøstaden, se Salt Lake City.
Salturt (Salicornia L.), Slægt af
Salturtfamilien, enaarige Urter med kødfuld, leddet og
tilsyneladende bladløs Stængel ell. Buske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
