Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til den kristne Menighed. Af Steder i det ny
Test, som Kol. 3, 16, Ef. 5, 19 og 1. Kor. 14, 26,
fremgaar, at den første Menighed benyttede S.
ved Gudstjenesten, og disse S. og Lovsange har
vel opr. kun været de gammeltestamentlige, men
meget tidlig — i hvert Fald paa den Tid, de
nævnte Breve er skrevne — har Menigheden
ogsaa begyndt selv at digte Lovsange.
Sandsynligvis er Steder som Luk. 1, 46—55, 1,
68—79, Joh. Aabenb. 4, 11, 5, 9—13, 11, 17—18, 15,
3—4 og maaske Steder som Luk. 2, 29—32 og
1. Tim. 3, 15 saadanne gamle kristne S. eller
Brudstykker deraf. Kol. 3, 16 taler om 3 Slags
Sange: S., Lovsange og aandelige Viser, men
hvilken Forskel der gøres mellem de 3
Grupper, kan vi ikke afgøre. Maaske bruges S. her
om de gammeltestamentlige S. ell. Digtninge af
lgn. Art. Heller ikke ved vi noget om den
ældste Salmesang. Sandsynligvis har der som hos
Jøderne baade været egl. Fællessange og
Vekselsange, men tillige, hvor Naadegaverne
blomstrede, improviserede Sange af den enkelte.
Omkr. 112 omtaler den yngre Plinius i et Brev
til Trajan de Kristnes Sange til Kristus, og
senere skildrer f. Eks. Augustin i sine
»Bekendelser«, hvorledes Menighedssangen paa et særlig
kritisk Tidspunkt under Biskop Ambrosius
fødtes paa den daværende Menigheds Læber.
Med den allegoriske Fortolkning, som anvendtes
over for Skriften, kan baade de
gammeltestamentlige S. o. a. hymnologiske Stykker fra den
gamle Pagt uden videre overføres i
Menighedens Gudstjeneste, f. Eks. anvendtes S. 62
(63) ved Nadvernydelsen. Ogsaa Hæretikerne
brugte S. ved deres Gudstjenester.
Salmedigtningen begyndte i Østen, og af berømte
Salmedigtere der kan nævnes Gregor fra
Nazianz, Synesius fra Kyrene og
Efraim Syrer, men den udvikledes videre
i Vesten, bl. hvis Salmedigtere i Oldtiden især
maa nævnes Hilarius fra Poitiers,
Ambrosius, Aurelius Prudentius
Clemens, Ennodius, Venantius
Eortunatus og Pave Gregor den
Store. Medens de gr. Hymner i Østen
gennemgaaende er rytmiske, er de lat. i Vesten
alle metriske.
I Middelalderen blomstrede Kirkesangen, og
der dannede sig særlige Digtformer som
Sekvenserne og Troperne, men medens det forhen
var hele Menigheden, som sang S. og
Hymnerne, bliver det nu mere og mere særlig
uddannede Kor. Hymnedigtningen trivedes ikke
mindst i Klostrene, og det var stadig latinsk
Poesi, man frembragte. Ved Siden af den
metriske Form gjorde dog ogsaa den rytmiske sig
gældende. I 7. og 8. Aarh. trives
Salmedigtningen frodig hos Irerne, Skotterne og
Angelsachserne og ligeledes hos Spanierne, hvis
mozarabiske Hymner indtager en Særstilling i
Salmehistorien. Senere kommer den frankiske
Kirke i Forgrunden, idet Karl den Store
interesserede sig meget for Salmedigtningen. Fra
hans Tid og den nærmest flg. kan nævnes
Digterne Paulus Diaconus, Theodulf,
Hrabanus Maurus, Walafried
Strabo og Servatus Lupus. I 10. Aarh., som
gennemgaaende var en Forfaldsperiode, havde
Kirken kun enkelte Digtere, der levede i
Klostre i Frankrig og Tyskland, saaledes Odo
og Notker Balbulus. Paa denne Tid tager
Helgendyrkelsen Fart, og man begynder at
digte særlige Processionshymner. Fra Midten af
11. Aarh. til c. 1300 er den rom.-kat. Digtnings
Kulminationspunkt baade i formel, numerisk
og kvalitativ Henseende. Ikke faa af de store
Kirkelærere i dette Tidsrum viser sig ogsaa som
Salmedigtere. De betydeligste Digtere er
Peter Damiani, Abailard, Bernhard
fra Clairvaux og Thomas fra
Aquino samt Jacopone da Todi og Adam
af St Victor. Det ypperste Digt fra denne
Periode er den storladne Hymne Dies irae,
dies illa. Slutn. af Middelalderen er en
Nedgangsperiode for Salmedigtningen; der blev vel
digtet mange Hymner, men Kvaliteten er ringe.
Med Reformationen kom et mægtigt Opsving
og en fuldstændig Omdannelse af Salmesang og
Salmedigtning i Kirken. Først og fremmest blev
S. atter evangeliske. I den kat. Tid var S.
selvfølgelig paavirkede af den daværende
Dogmatik; nu blev den ny evangeliske Grundtone
ogsaa indført paa Salmesangens Omraade, de
gamle S. blev enten udskudte ell. rensede, og
en helt ny Salmedigtning skød frem med
Toneklange fra den hellige Skrift. Dernæst blev S.
atter gjorte til Sange for hele Menigheden, og
det skete dels derved, at Menigheden i det hele
blev hævet op til aktiv Deltagelse i
Gudstjenesten, og dels derved, at S. blev skrevne paa
Modersmaalet, noget, som hidtil sjældnere
havde været Tilfældet. Endelig kom ogsaa ny, friske
Rytmer og Melodier til. I Spidsen for den ny
Tid ogsaa paa Salmesangens Omraade gik
Martin Luther, og bl. hans S. blev atter
»Vor Gud han er saa fast en Borg« den ny
Kirkes Kampsang, der ved Siden af Ordets
Forkyndelse faktisk sang Evangeliet ind mange
Steder. Blandt de ny tyske Salmedigtere, som
fulgte Luther, var Hans Sachs, Lazarus
Spengler, Philip Nikolai, Paul
Eber og Justus Jonas. I de reformerte
Lande, Schweiz, Frankrig, England og
Skotland kom Salmesangen ogsaa til sin Ret. Calvin
vilde egl. ikke anvende andre S. ved
Gudstjenesten end de gammeltestamentlige i Overs., men
i saa Henseende er hans Ønske langtfra senere
blevet respekteret. Navnlig i England udviklede
der sig senere en omfattende Salmedigtning.
17. Aarh. tæller en stor Række Salmedigtere i
Tyskland, fremfor alle Paul Gerhardt og
dernæst Angelius Silesius, som blev
Katolik, og den reformerte Joachim
Neander. I Pietismens Dage levede
Freylingshausen og Gerhard Tersteegen.
Ogsaa Zinzendorf var Salmedigter. I 18.
Aarh. skabte fremdeles Independenten Watts
en ny Kirkesang i England, og omtr. samtidig
optraadte Charles Wesley blandt
Metodisterne, hvem han skænkede en stor Samling
S. Efter en stærk Nedgangsperiode under
Rationalismen gik Salmesangen og
Salmedigtningen atter frem i 19. Aarh. i alle protestantiske
Lande, Nordamerika derunder medregnet.
Skandinaviens Kirker fulgte i den kat. Tid
den øvrige Del af den kat. Kirkeafdeling m. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
