Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Rambert - Saint-Rambert - Saint-Rémy - Saint-Riquier - Saint-Saëns, Charles Camille - Saint-Satur - Saint-Sauveur - Saintsbury, George Edward Bateman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et befæstet Slot og har en Del
Fabrikvirksomhed, navnlig Fremstilling af Silke (Spinderier og
Væverier), Papir og Vin.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Rambert [sæ-rã’bæ.r], By i det
sydøstlige Frankrig, Dept Loire, i Nærheden af
Loire-Flodens venstre Bred, NV. f. St Etienne,
3000 Indb. S. R. har en romansk Kirke.
Skibsbyggeri.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Rémy [sæ-re’mi], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Bouches-du-Rhône, S. f.
Avignon, 6200 Indb. S. R. ligger ved Nordranden af
Bjergkæden Les Alpines og ved Canal des
Alpines, der forbinder Rhône med Durance, er
Station paa Banen Tarascon—Orgon, har en rom.
Triumfbue og et velbevaret Mausoleum, en smuk
Kirke med gotisk Klokketaarn (14. Aarh.),
Raadhus, Sindssygeanstalt (i et tidligere Kloster),
Stenbrud, Sæbefabrikation. S. R. er det af
Vestgoterne 480 ødelagte Glanum Livii og
Nostradamus’ Fødeby.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Riquier [sæ-ri’kie], By i det
nordøstligste Frankrig, Dept Somme, NØ. f. Abbeville,
1400 Indb. S. R. har en smuk gotisk
Kirkebygning (15. Aarh.) og et Seminarium. Det er en
ældgammel By, kendt under Navnet Centula og
vokset op om et 625 grundlagt Kloster, som Karl
den Store gav den som Forf. og Statsmand
berømte Angilbert (s. d.) til Len og af ham blev
udstyret paa det prægtigste. Seminariet er
indrettet i den naturligvis langt yngre
Klosterbygning.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Saëns [sæ-sã(.s)], Charles Camille,
fr. Komponist (1835—1922). Bl. hans Lærere var
Benoist (Orgel), Halévy og Gounod
(Komposition). Tidlig begyndte han at komponere og fik
allerede i
18—19 Aars Alderen
en Symfoni
opført; ganske
ung optraadte
han ogsaa som
Koncertspiller
(Klaver) og
vandt endelig
en Førstepris
som
Orgelspiller. 1855 blev
han Organist
ved
St-Merry-Kirken og
nogle Aar senere
ved
St-Madeleine, hvor han
forblev en
længere
Aarrække (til henimod 1870). Siden levede S.
mest for sin Komponistgerning og har dels som
Følge af et nervøst uroligt Temperament, dels
af Hensyn til et skrøbeligt Helbred ført et
omflakkende Liv, bl. a. med lange Ophold i
Orienten. Undertiden syntes det næsten, som hans
Spor var tabt, men han er da dukket op igen,
snart for at indstudere en af sine Operaer, snart
for at tage Sæde i en musikalsk Jury, ell. for
at tiltræde en Koncertturné; disse Kunstrejser
har bl. a. ogsaa ført S. til Skandinavien. S. døde
under et Ophold i Algier. Som Klaver- og
Orgelspiller og endnu mere som Komponist vandt S.
Verdensry og stod i første Række bl. samtidige
fr. Komponister. Antallet af hans Værker er
meget betydeligt og omfatter omtr. alle Genrer:
han har ladet opføre adskillige Operaer, som
Le timbre d’argent, Samson et Dalila, Henri
VIII, Ascanio, Phryné og Les Barbares
(Tragédie lyrique), af hvilke »Samson og Dalila« har
haft varigt Held og er opført paa talrige
Scener uden for Frankrig, endvidere Balletten
Javotte, han har skrevet Symfonier (særlig A-mol
og C-mol med Orgel), og navnlig symfoniske
Digtninge som Phaëton, Le rouet d’Omphale,
La jeunesse d’Hercule, Danse macabre, et af S.’s
mest spillede Arbejder, nogle Suiter (derunder
Suite algérienne), en Del Kammermusik,
(Klaver-, Violin- og Cellosonater, Kvartetter, Septet
for Horn med Klaver og Strygere),
Koncertmusik for Klaver (bekendtest Klaverkoncert i
G-mol), Violin og Cello, endvidere Korværker
(Requiem, Juleoratorium La lyre et la harpe, det
store Oratorium Le Déluge), Klaverstykker og
Sange. Ogsaa som livfuld og aandrig
Musikforfatter er S. optraadt (undertiden, saaledes over
for Wagner, polemisk): Harmonie et mélodie,
Problèmes et mystères, Portraits et souvenirs,
Notes et souvenirs m. m. (derunder lyriske
Digte). — I al Alm. karakteriseres S.’s Musik
ved den store tekn. Overlegenhed og formelle
Sikkerhed; den er præget af gallisk Aandrighed
og Klarhed, saa at den, selv naar S. griber til
ældre polyfon Stil (hvad han meget ynder),
forbliver let tilgængelig. Egl. dyb ell. sjælsbevæget
er denne Musik sjælden, men den bæres oftest
af en vis malende Fantasifuldhed og optræder i
et glimrende orkestralt Klædebon. (Litt.:
Biografier af O. Neitzel i »Berühmte Musiker«,
E. Baumann, Angé de Lassus
Bonnerat, G. Servières).
W. B.
 |
| C. C. Saint-Saëns. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
