Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sadebeck, Richard - Sadel - Sadel (paa Strengeinstrumenter) - Sadel (se Lejringsforhold) - Sadeler - Sadelplads - Sadeltag - Sadeltryk - Sadeltøj - Sâ de Miranda, Francisco de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pilzgattung Excoascus«. (1884), »Die parasitischen
Exoasceen« (1893) samt en udmærket
Fremstilling af »Die Gefässkryptogamen« (i Schenk’s
»Handbuch der Botanik«, Bd I, 1881). Endvidere
har S. udg. det vigtige Arbejde »Die
Kulturgewächse der deutschen Kolonien« (Jena 1899).
(V. A. P.). A. M.
Sadel. Man regner S.’s Oprindelse fra 4. Aarh.
e. Kr. Før den Tid red man paa den nøgne
Hesteryg, paa Dækken ell. paa en Slags
Ridepude. Stigbøjler kom i Brug omkr. Aar 600. I
vore Dage skelner man i Hovedsagen mellem 2
Slags S., nemlig Kavalerisadelen og S. til alm.
Ridebrug. Paa Kavalerisadelen skal
Oppakning kunne anbringes saaledes, at den ikke
kommer i for nær Berøring med og derved
gnaver Hesteryggen. S. maa derfor være temmelig
høj for og bag. Den maa være stærk, thi Rytter,
S. og Oppakning vejer tilsammen 110—120 kg.
Endelig maa den for Vaabenbrugens Skyld give
Rytteren en mere staaende Stilling til Hest end
den alm. S. Den mest udprægede Kavalerisadel
er den saakaldte ungarske, der bl. a. bruges
i det danske Rytteri. I Stater, hvor denne ikke
anvendes, er Kavalerisadelen en Mellemting
mellem den ung. og den engelske S. Denne
sidste (se engelsk S.) er den mest udbredte til
alm. Ridebrug. Den er navnlig lettere og
bekvemmere end Kavalerisadlen. Hvilken S. man
end bruger, gælder det først og fremmest om at
sørge for, at den passer til Hestens Ryg, ellers
fremkalder den Hævelser og Saar. Særlig maa
de milit. S. passes nøje til paa hver enkelt Hest,
fordi de i Reglen har et fast Stel (en saakaldet
Bom) af Træ, der ikke giver meget efter, og
fordi der ikke er megen Udstopning under
Bommen. Med den eng. S., der ofte har Bom af
tynde Staalfjedre ell. en Læderbom og god
Udstopning under Bommen, behøver man ikke at
tage det slet saa nøje. Som Underlag for
Kavalerisadelen bruges i Alm. Stalddækkenet flere
Gange sammenlagt, medens man til eng. S. i
Reglen kun anvender et Underlag af Læder,
Klæde ell. Filt. Damesadelen er egl. kun
en alm. eng. S. med nogle Ændringer. Den er
længere i Sædet, har en noget større Sadelklap
paa venstre Side, fortil 1, 2 ell. 3 »Horn« og kun
1 Stigbøjle. Er der kun 1 Horn, sidder det i S.’s
Midtlinie og omfattes under Ridning af Damens
højre Has. Det andet Horn sidder noget
længere til højre og støtter Rytterskens højre Ben
fra den Side. Endelig er det tredie Horn
anbragt saaledes, at Damen støtter det venstre
Ben oven for Knæet derimod.
(C. G. B.). O. P.
Sadel kaldes paa Strengeinstrumenter den
lille Tværliste, der er anbragt paa Gribebrættet
tæt oppe ved Hovedet, og paa hvilken Strengene
hviler. Smlg. Capo tasto.
S. L.
Sadel, se Lejringsforhold.
Sadeler [’sa.də£ər], flamsk Kunstnerslægt, af
hvis talrige Medlemmer særlig fremhæves
Brødrene Jan S. (f. i Bryssel 1550, d. i Venedig
1610 [1600?]) og Raphael S. (f. i Bryssel 1555,
d. 1616), der begge (ligesom R. S.’s Sønner
Raphael og Justus S.) virkede som Kobberstikkere,
og hvis rige Produktion omfatter allegoriske
Kompositioner, Slagbilleder, Landskaber og
Portrætter; de sidste utvivlsomt det mest
værdifulde af deres Arbejder. Begge rigt repræsenteret
i Kobberstiksamlingen i Kbhvn (Jan med c. 500
Blade). — Betydeligere end disse nævnte S. var
deres Brodersøn Gilles (Egidius) S., f.
1575 i Antwerpen, d. 1629 i Prag, hvor han var
traadt i Kejser Rudolf II’s Tjeneste; senere
virkede han for Matthias og Ferdinand II. S.
udførte talrige Stik efter ital. saavel som efter
nord. Kunstnere, og han viser her ofte en fin
Forstaaelse af de Originaler, han arbejdede
efter, ved med megen Sikkerhed at afpasse sin
Behandlingsmaade efter deres forskelligartede
Stil (»Kobberstikkerkunstens Fønix«). Saaledes
fremhæves særlig hans Stik efter Dürer’s
»Madonna med Dyrene« og efter Paul Bril’s
»Maaneder«, ligesom enkelte Stik efter ital. Mestre
(bl. a. Tintoretto og Veronese), hvor han i sin
Stikmanér slutter sig til Aug. Carracci. Af hans
øvrige Værker staar højest hans Landskabs- og
Portrætstik; især bl. de sidste findes mange
udmærkede (bl. a. Kejserne Ferdinand II og
Rudolf II, Octavius Strado og Bart. Spranger);
endelig nævnes hans Hovedværker i Prag:
Interiør af Wladilaus-Salen i Slottet der (2 Blade)
og det store Prospekt af Byen, bestaaende af ni
Blade. I Kobberstiksamlingen i Kjøbenhavn
over halvtredie Hundrede Blade af G. S.
(A. R.). A. Hk.
Sadelplads, d. s. s. Sadleplads.
Sadeltag, den almindeligste Tagform,
dannes af to Tagflader, som foroven skærer
hinanden i en Rygning.
C. B-r.
Sadeltryk. Saar ell. Hævelser paa Hestens
Manke ell. Ryg foraarsaget af Tryk af Sadelen
som Følge af, at Rytteren ikke sidder, som han
bør, ell. af, at Sadelen ikke er i Orden ell.
passer, som den skal, ell. af at Sadeldækkenet ikke
er i Orden, ell. af at f. Eks. lidt Grus er
kommet ind under Sadelen.
O. P.
Sadeltøj. Til S. henregner man foruden
Sadel tillige Hovedtøjet og andet Tilbehør ved
Hestens Udstyring til Ridebrug, saasom Stiktøj,
Ridedækken (se Dækken), For- og Bagtøj o.
s. v. Fortøjet skal hindre Sadelen i at glide
bagud. Det bestaar af en Rem, der lægges om
Hestens Hals og fæstes til Sadelen, samt en Rem,
der gaar ind mellem Hestens Forben og med en
Sløjfe griber om Sadelgjorden. Bagtøjet er en
Halerem, der fæstes til Sadelens bageste Kant og
skal hindre Sadelen i at glide for langt frem.
Fortøj bruges ret alm. paa tyndlivede Heste,
men Bagtøj finder i vore Dage saa godt som
ikke Anvendelse, da det let gnaver Hesten
under Halen, naar det skal spændes saa stramt, at
det gør Nytte. I tidligere Tider tjente det
hovedsagelig til Pynt. Det blev dog undertiden ogsaa
brugt for at faa Hesten til at bære sin Hale
højt, og den Del af Remmen, der gaar under
Halen, var da stærkt udstoppet. Endelig var
Bagtøj nødvendigt, naar man vilde ride med
falsk Hale paa en Hest med tyndhaaret Hale.
(C. G. B.). O. P.
Sâ de Miranda [’sa-ðö-mi’randa],
Francisco de, portug. Digter, f. 1495 i Coimbra, d.
1558 i Ponte de Lima. S. de M. besøgte Univ. i
Lissabon, hvor han studerede Jura og desuden
dyrkede humanistiske Studier. 1521—26 rejste
han i Spanien og Italien og stiftede ved sin
Pljemkomst en ital.-portug. Digterskole. Sine
sidste Aar tilbragte han paa sit Landsted, Quinta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
