Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sachsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. næsten udelukkende til de mellemtyske
Bjerge, kun i sin nordlige Del naar det ind i det
mellemtyske Lavland. Ø. f. Elben opfyldes
Landet af Lausitzer Bjergland, der danner en mod
N. skraanende Flade, som efterhaanden i
nordlig Retning bliver jævnere og jævnere, og hist
og her bærer Toppe, der stiger indtil 200 m
over Omgivelserne. Den mest udstrakte
Bjerghævning ligger SØ. f. Bischofwerda; her hæver
det skovklædte Falkenberg sig til en Højde af
587 m. Den vestlige Del bestaar overvejende af
Granit, og de enkelte Bjerggrupper stryger i
Reglen fra ØSØ. til VNV. Østligere danner
unge Eruptiver, Basalt og Fonolit, de højeste
Toppe: Lausche (791 m), Hochwald (748 m), i
Lausitzergebirge paa Grænsen af Böhmen,
Lobauer Berg o. a. I en bugtagtig Sænkning af
Landet mellem disse to Bjergformationer
samler Spree sine Vande. N. f. det sachsiske
Schweiz, der strækker sig langs begge Sider af
Elben til Pirna, falder Lausitzer Bjergland med
en 200 m høj Skrænt af til Elb-Dalen. Denne
besidder her en 3—5 km bred jævn Bund, i
hvis Midte Dresden ligger. Dalen aabner sig ikke
til det nordtyske Lavland, men afspærres fra
dette neden for Meissen ved en lav Højderyg, der
sammenknytter de sachsiske Mellembjerge med
Lausitzer-Bjerglandet. Elben modtager hverken
i det sachsiske Schweiz ell. under sit senere
Løb mellem Erzgebirge og Lausitzer Bjergland
nævneværdige Tilløb. Gennem Oders Biflod
Neisse har 612 km2 af S. Afløb til Østersøen. —
Hvor Elben fra Böhmen træder ind i S.,
gennemstrømmer den i en snæver Klippedal det
maleriske »sachsiske Schweiz«, et af Erosionen
sønderskaaret og i bizarre Former forvitret
Plateau af Kridttidssandsten. — Den V. f. Elben
liggende Del af S. opfyldes hovedsagelig af
Erzgebirge’s nordlige Skraaning. Selve Kammen,
der for største Delen ligger i Böhmen, danner
en ensformig øde, ofte milevid Sump- og
Skovflade uden Pasindskæringer og naar inden for
S.’s Omraade i Fichtelberg en Højde af 1213 m.
Gnejs og Glimmerskifer er dominerende,
stedvis gennembrudt af Basalt. N. f. Hovedkæder
findes et særligt Afsnit af Erzgebirge, der
hyppigt benævnes de sachsiske Mellembjerge. Mod
V. er disse ved en stenkulsrig Indsænkning
(300—400 m o. H.), det saakaldte »erzgebirgiske
Bækken«, der betegnes ved Byerne Zwickau og
Chemnitz, skilt fra Hovedkæden, men Ø. f.
sidstnævnte By smelter de sammen med
Hovedkæden og fremtræder her som Udløbere fra
denne. De sachsiske Mellembjerge danner en
plateauagtig Hævning, som kun bærer faa store
Rygge, og som mod N., paa Grænsen af
Lavlandet, opløser sig i en Sværm af 50—100 m
høje Bakketoppe. Den fremherskende
Bjergart er Granulit. I de sachsiske Mellembjerge
forener de fra Erzgebirge kommende
Hovedvandaarer Zwickauer-Mulde, Zschopau og
Freiberger-Mulde sig til Mulde. Mod V. begrænses
de sachsiske Mellembjerge af den
sachsisk-thüringske Lavlandsbugt ell. Leipzig-Bugten, der
adskiller dem fra den thüringske Højflade.
Denne Bugt danner et svagt bølgeformet Land,
der strækker sig langs Grænsen af Thüringen
og S. og fremtræder som en sydlig Udløber fra
det nordtyske Lavland. Lavlandsbugten
strækker sig mod S. til Skraaningen af Bjerglandet
Vogtland og gennemskæres omtr. i hele sin
Længde af Elster. Jordbunden er navnlig mod
N. overvejende tertiære og kvartære Ler- og
Sandaflejringer, mod S. tillige den meget
frugtbare Løss. Vogtland, ell. som det kaldes efter
sin Hovedvandaare Elster-Bjerglandet,
strækker sig ind i det sydvestlige Hjørne af S.; det
danner en gennemsnitlig knap 500 m høj
Hævning, der forbinder Erzgebirge med
Fichtelgebirge og Frankenwald mod V. I Nærheden
af Elsters Kilde hæver her Kapellenberg sig til
759 m. — S. er særdeles rigt paa Mineraler og
teknisk anvendelige Bjergarter. Marmor
forekommer særlig ved Maxen, Grünhain og
Crottendorf, Sandsten ved Pirna og Zittau,
Porcelænsjord ved Aue og Meissen, samt ved
Niederzwönitz i Erzgebirge. Stenkul findes med stor
Mægtighed ved Plauen og Zwickau, Brunkul
ved Zittau, Colditz og Rochlitz. Af Ædelstene
forekommer Jaspis, Agat, Topas og
Bjergkrystal, sjældnere er Opal, Saar og Granat.
Sølvbrydningen ved Freiberg er næsten ophørt, men
der udvindes betydelige Mængder af Tin, Kobolt,
Nikkel og Vismut. I S. findes over 30
Mineralkilder, af hvilke nogle er varme. Det mest
besøgte Badested er Bad Elster i Vogtland,
desuden kan nævnes Bad Schandau, Hermannsbad
ved Bad Lausick, Augustus-Bad ved Radeberg,
Oppelsdorf og Warmbad ved Wolkenstein.
Saltkilder forekommer ikke i S., der derfor maa
indføre Salt, særlig fra Provinsen Sachsen.
M. H. t. Klimaet anføres, at Nord- og
Mellemsachsen, indtil en Højde af c. 250 m,
har en aarlig Middeltemperatur af 8—8,5°
(Leipzig 8,6°). Varmest er Elb-Dalen, hvor Meissen
har en Middeltemperatur af 9,1°, Dresden af
8,8°. — Efter Folketællingen 1919
fandtes 4663298 Indb.; 1910 var 94 % Evangeliske,
5 % Katolikker og 0,4 % Jøder. 1815 beløb
Indbyggerantallet sig til 1178800, 1855 fandtes
2039200 Indb. og 1895 3787688 Indb.
Folketætheden (311 Indb. paa 1 km2) overgaar endog
Belgiens. Over Halvdelen af Befolkningen (59,3
%) ernærer sig efter Erhvervs statistikken
1907 ved Bjergværksdrift og Industri, dernæst
kommer Handel og Trafik med 15,2 %, og først
i tredie Række kommer Land- og Skovbruget,
Jagt og Fiskeri, der kun beskæftiger 10,7 %.
Af det samlede Areal er (1923) 735708 ha
Agerland, 202982 ha Enge og Græsgange, c. 30000 ha
Have og 166 ha Vinbjerge. Den bedste
Agerjord findes ved Pegau, Leisnig, Chemnitz,
Bautzen, Zittau og Lommatsch, hvilket sidste Sted
i Middelalderen benævntes Landet Meissens
store Kornlo. Rugen indtager det største Areal;
dernæst følger Havre, Kartofler, Kløver, Hvede
og Byg, Foderroer og Sukkerroer. Vindyrkning
findes kun hist og her, Humle dyrkes i det
saakaldte sachsiske Schweiz; derimod er
Tobaksdyrkningen saa godt som forsvundet. Henved
90 % af Skovarealet bestaar af Naaleskov, af
Løvtræer er Bøg og Birk hyppige, Eg
sjældnere. Af Husdyr holdes (1922) 692838 Stkr
Hornkvæg, 507506 Svin, 279642 Geder, 163348
Heste og 89194 Faar.
Bjergværksdriften er ordnet ved Lov af Juni 1868. I Spidsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
