Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saarinen, Gottlieb Eliel - Saarkork - Saarlouis - Saarrand - Saarsygdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gesellius og A. Lindgren i Helsingfors et
Arkitektkontor. I Løbet af kort Tid blev dette ledende
inden for moderne finsk Arkitektur og vandt i
Løbet af de 10 Aar, det eksisterede, adskillige
Konkurrencer og opførte en Rk. offentlige og
private Bygninger, der hovedsagelig gennem S.
har faaet deres kunstneriske Præg. 1906 deltog S.
som indbudt i Konkurrencen om Fredspaladset
i Haag, og hans Forslag hertil var langt
betydeligere end det præmierede Projekt,
hvorefter Fredspaladset blev opført. S., der siden
1907 har arbejdet alene, har med sine
Projekter vundet et stort Antal saavel finske som
internationale Konkurrencer. Han forlod snart
den noget romantiske Stil fra Aarene omkr.
Aarhundredeskiftet. Hans senere Arbejder viser
nærmest Slægtskab med den moderne tyske
Arkitektur, der strengt betoner det rationelt
logiske i Bygningens Udformning og Rejsning.
Ogsaa som Byplanarkitekt har S. vundet
Anseelse langt udenfor Finlands Grænser, og har
paa dette Omraade udført fl. højt belønnede
Arbejder; bl. a. vandt han 1912 anden Præmie i
den internationale Konkurrence om Byplan for
den ny Hovedstad Canberra i Australien, og
1913 første Præmie ved en Byplankonkurrence
i Reval. Efter at S. 1922 havde faaet anden
Præmie i den internationale Konkurrence om
en Bygning for Bladet The Chicago Tribune,
rejste han til Chicago og fremkom 1924 med en
storstilet Reguleringsplan for
Forretningskvarteret i denne By; et Projekt, der giver et
overordentlig interessant Bidrag til Løsningen af et
for Kæmpebyen uhyre vigtigt Problem. 1903
fik S. Tilbud om et Professorat ved
Kunsthaandværksskolen i Düsseldorf, 1905 valgtes han til
Akademiker i det kejserlige Kunstakademi i
Petrograd. 1908 deltog han som indbudt i den
internationale Bygningskongres i Wien, 1909
deltog han personlig indbudt i Grosse
Kunstausstellung i Berlin, og 1913 fik han
Guldmedaille for Bygningsprojekter ved
Internationale Baufachausstellung i Leipzig.
C. B-r.
Saarkork betegner i Plantepatologien det
Væv, som dannes, hvor der ved Beskadigelser
o. l. er sket Brud paa Plantelegemets
Overflade, saaledes af de indre Væv er lagt blotte.
S. bestaar af Korkceller og udvikles derved, at
de uskadte Celler, som findes i Nærheden af
Saaret, begynder at dele sig paa lgn. Maade
som Cellerne i den normale Korks (s. d.)
Vækstlag. S. dannes især paa urteagtige og kødede
Plantedele (Knolde, Rødder, Frugter), og de
forskelligste Væv kan blive Udgangspunkter for
Udvikling af S. I alle Tilfælde danner S. et
sammenhængende Lag, som slutter op til den
normale Hud og derved erstatter de tabte
Beskyttelsesvæv. Udvikling af S. kan hindres ved
for stærk Tørke ell. for stærk Fugtighed; i
første Tilfælde er Fordampningen fra
Saarfladen for stærk, saa de underliggende Væv
dør, inden S. dannes; i sidste Tilfælde
indtræder let Forraadnelsesprocesser, hvorved
Cellerne i større ell. mindre Afstand fra Saaret
dræbes.
(F. K. R.). C. F.
Saarlouis [sar’lwi], By i den i
Saar-Territoriet indlemmede Del af preuss. Rhin-Prov.,
50 km S. i. Trier ved Saar, har (1922) 15084
Indb. Glas-, Møbel- og Orgelfabrikation,
Stenkulsgruber, Kornhandel og store Markeder. S.’s
Fæstningsværker, der sløjfedes 1889, er anlagt
under Ludvig XIV 1680—85 af Vauban.
(Joh. F.). O. K.
Saarrand kaldes den yderste Kant af
Veddet i det Tværsnit, som fremkaldes ved, at man
afskærer en Gren. Da Overvoksningen skal
foregaa fra det i S. liggende Dannelseslag, maa man
ved Afskæringen nøje passe, at Barken ikke
rives løs fra S., og at denne ikke kvæstes, thi
derved forsinkes Overvoksningen og forøges
Faren for, at der skal komme Raad ind gennem
Saaret.
C. V. P.
Saarsygdom. Naar et Saar bliver paavirket
af visse Smitstoffer vil der i en vis Mængde
Tilfælde opstaa en sygelig Tilstand, der dels
angriber Saaret og dets nærmeste Omgivelser,
dels breder sig længer bort, ja kan angribe
hele Organismen. Alle disse Lidelser gaar
under eet under Navriet S., fordi de har det
ene fælles, at de fordrer som
Indgangsport et Saar; men i øvrigt er de meget
forskellige saavel ved deres Smittes
Beskaffenhed som ved den Række Tilfælde, de
fremkalder. Alleroftest optræder som S. en simpel
Rødme med paafølgende Materiedannelse af
Saaret og dets nærmeste Omgivelser;, Saaret
heler ikke primært, men gennem Suppuration.
Denne Helingsform var før Antiseptikkens Tid
saa gængs, og ansaas for saa relativ gunstig,
at den næppe regnedes som en S. Men nu, da
main ved rene Saar under aseptiske
Forholdsregler venter Heling uden Reaktion, maa den
simple Suppuration (se Pus) regnes med til
S. Hvis Betændelsen af en eller anden Grund
breder sig til Omgivelserne, kan der opstaa
Abscesser, Lymfekarbetændelse
(Lymfangitis),
Blodaarebetændelse (Flebitis), diffus ell. cirkumskript
Flegmone. Disse Affektioner er dog alle i
det hele lokaliserede til Omgivelserne af
Saaret og burde ikke have Navnet
Blodforgiftning, et Navn, man dog ofte hører
fejlagtig anvendt for alle S. Hvis derimod
Lidelsen giver Anledning til, at hele
Organismen angribes ell. at fjernere Dele angribes,
ved Metastase, bliver Navnet Blodforgiftning
anvendelig, saaledes ved Pyæmi og
Septikæmi. Alle disse Lidelser skyldes som Regel
en af de to Bakterieformer Stafylo- og
Streptococcer, i sjældnere Tilfælde
andre Bakterier, og S.’s Farlighed er
afhængig af den smittende Bakteries
Natur; det farligste Smitstof synes
Streptococcerne at frembyde. Som særlig S. maa omtales
Rosen, knyttet til en bestemt Form af
Streptococcer. Hospitalsgangræn (=
Saargangræn), ogsaa kaldet
Hospitalskoldbrand, er nu næsten udelukket fra gode
Hospitaler, men spillede i gamle Dage en stor
og frygtelig Rolle. Ikke mindre alvorlig var i
gamle Dage Barselfeberen, der kan
skyldes alle de ovenn. Bakteriers Indvandring.
Stivkrampe (Tetanus) er nu temmelig
sjælden i Danmark. De saaledes nævnte
Lidelser er de almindelige og typiske S. S. har for
en stor Del udspillet deres Rolle ved rene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
