Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 716 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørhøns - Rørich, Nicolas - Rørik - Røring (Søv.) - Røring (mat.) - Rørkassie - Rørknogle - Rørkølere - Rørlibelle - Rør-Muffekobling - Rørmunde - Rørmølle - Rørorme - Røros

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kaldes ogsaa undertiden en anden Rikseslægt,
Porzana, med 3 Arter i Danmark, se
Rørvagtler.
O. H.

Rørich (Roerich, Roerikh), Nicolas,
russ. Maler, paa fædrene Side af nordisk
Afstamning, f. 1874. R., Elev af Kuindji, har
gennem sine separate Vandreudstillinger vakt
Opsigt Verden over. Arkaisk-historisk indstillet
har han malet Billeder fra Ruslands dunkle
Fortid, Stenalder- og Vikingetiden, i storladne
Landskaber, kolde, graa, ensomme (ofte med
en stærk blaa Farve som Dominant). Disse
fantasifulde og ofte mægtigt virkende Arbejder var
for Vesteuropa et Pust fra en fremmed, russisk
Aand (men der var ogsaa adskillig
franskpræget Modernisme i dem, fra Cormon o. a.).
Det særlig russiske, det mystisk-religiøse,
kommer endnu stærkere frem i hans apokalyptiske
Billeder, det brusende »Krig i Himmelen« etc.
R. er, inden for sin historisk-landskabelige
Grænse, en meget alsidig Kunstner (maler i
Olie, Akvarel, Pastel og Fresko). Sin Lyst til
bizarre Emner og pragtfulde Farver faar han
især tilfredsstillet ved sine sceniske Værker, de
udmærkede Scenerier for Borodin’s »Fyrst Igor«
(han er en udmærket Fremstiller af
gammelrussisk Arkitektur); Dekorationerne til »Per
Gynt« (for Moskvas dramatiske Teater), til
Maeterlink’s »De blinde« m. v. Ogsaa Portrætter.
Paa den baltiske Udstilling i Malmø 1914 havde
R. sin egen Sal; her saas bl. a. det lille
fortrinlige »Forfædrene« (Hyrde med sorte
Landhjørne), det store »Aftenen«, det vældige
»Englenes Skat«, »Afguderne« (Taarnet med
Hestekranier). Senere vistes en Særudstilling af R.’s
Værker i Kbhvn. Arbejder af R. kom til
adskillige fremmede Museer, i Rom, Paris, S.
Francisco, Sthlm m. m.
A. Hk.

Rørik (isl. Hroerekr) 1) og 2) danske
Sagnkonger, se Hrørik; 3) Brodersøn af Harald
Klak, døbt 826 og forlenet af Kejseren med
frisiske Besiddelser, søgte forgæves at vinde det
danske Rige 885 (se X Bd S. 345, 870).
(A. O.). H. El.

Røring (Søv.). Ringen i Ankret, i hvilken
Kæden befæstes.
C. B-h.

Røring (mat.), se Berøring.

Rørkassie, se Cassia.

Rørknogle, se Ben.

Rørkølere, se Køleanlæg, S. 157.

Rørlibelle, se Libelle.

Rør-Muffekobling ell. Union bruges til
Samling af Metalrørs Ender, naar Rørene let skal
kunne adskilles igen. Fig. 1 viser en R. af Jern
med Læder- ell. Gummipakning til Samling af
Jernrør. Sjældnere bruges Formen Fig. 2, der
er fri for den forgængelige Pakningsring, men
hvis Kegleflader, der er belagte med Rødgods,
til Gengæld let ødelægges af Sand og Snavs.
R. bruges dog mest til Kobber-, Messing- og
Bronzerør, og i saa Fald er de helt af Rødgods
ell. Bronze og bliver ikke skruede, men loddede
paa Rørenderne. Se ogsaa
Rør-Spidskobling.
E. Su.

Fig. 1.

Fig. 2.

Rørmunde, se Fløjtefisk.

Rørmølle, se Kuglemølle.
E. Su.

Rørorme, se Børsteorme.

Røros (ikke Røraas, som det ofte skrives),
Herred i Guldal Sorenskriveri, Uttrøndelag
Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke. 1954 km²
med (1921) 5153 Indb. R., der tillige med en
Del af Tolgen Herred (875 km² med 250 Indb.)
udgør R. Præstegæld og Sogn med Brekken
Kapel, omgives af Herrederne Tolgen, Tydal,
Aalen og Engerdal, hvorhos det mod Ø. grænser
til Sverige. R., der ligger ved Vandskellet
mellem Gula, Glommen og Fæmundselven, er et
fuldstændigt Fjeldlandskab, der, som antydet,
administrativt hører til Guldalen, altsaa
Trøndelagen, medens det geografisk set for største
Delen hører til det søndenfjeldske Norge, idet
Herredet for den allerstørste Del indgaar
under Glommens Nedslagsdistrikt. Om denne Elvs
Løb gennem R. Herred, se Glommen. Dens
vigtigste Bielv inden for R. er Haaelven, der
kommer fra den lille Sø Røragen straks S.
f. Aursundens østligste Del,
gennemstrømmer Søen Feragen (c. 16 km², 657 m o. H.)
for derpaa efter et først vestligt, senere
nordvestligt Løb at falde ud i Glommen
i Nærheden af Bjergstaden. Fæmundselven
tilhører for saa vidt R., som den nordre Del af
Søen Fæmunden falder inden for dette Herreds
Grænse. Som bekendt har Fæmunden Afløb til
Sverige (Klarelven); men ved Opdæmning og
Gravning er der for Tømmerflaadningens Skyld
ogsaa givet den Afløb til Feragen, der, som
nævnt, falder i Glommen. Gula tilhører for saa
vidt R., som dens Bielv Rugla udspringer inden
for dette Herred i Nærheden af Tyvold Station,
hvorefter den gaar N. over til Aalen Herred. R.
er i det hele rigt paa Elve, Søer og Myrer.
Herredets højeste Parti findes langs Rigsgrænsen,
hvor Haftorstøten i N. paa Grænsen af Aalen
og store Vigelfjeld omtr. ret Ø. f. Bjergstaden
R. gaar op til henh. 1177 og 1582 m. Ved
Herredets sydlige Grænse gaar Korsfjeld og
Flenskampen op til henh. 1117 og 1292 m; men for
øvrigt er Herredet som Regel en nok saa jævn
Fjeldmark. Før i Tiden var der frodig
Tømmerskov i R.; men Kuldriften til Værket ødelagde
denne, saa nu findes der næppe mere end 400
km² Skov, hvoraf igen en større Del er
Løvskov. Brugen af Tørv som Brændsel er tiltagen
meget i de senere Aar. R. er det eneste Herred
S. f. Polarcirklen, hvor Korn ikke avles.
Fædrift er Herredets Hovednæringsvej. Af Arealet
er 21,7 km² Ager og Eng, 12,7 km² Slaatteland,
623,0 km² Skov, Resten er Snaufjeld og Myr.
Foruden R. Kobberværk (nu nedlagt) og
dertilhørende Gruber har der ogsaa været drevet Gruber
med Kromjernsten i R. Omegn. For at tilgodegøre
Malmen blev der 1831 oprettet en Fabrik paa
Leren Gaard ved Trondhjem; men denne
ophørte igen 1865. Noget S. f. Bjergstaden findes
Haanesaasens Skiferbrud. Bl. de største Gaarde
i Herredet kan nævnes Kvipsdalen,
Mølmannsdalen og R. Gods (særlig Skovstrækninger omkr.
Fæmunden). Bebygningen med Gaarde ligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>