Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Række (mat.) - Rækkekultur - Rækling - Ræling - Ræstad, Arnold Christopher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bygget sin Funktionsteori. — Uendelige
Kvotientrækker træffes allerede hos Archimedes.
Da Matematikken efter Middelalderens Slutn.
blomstrede op i Europa, dannedes efterhaanden
R. for de kendte Funktioner ad forsk. Vej, ved
geom. Betragtning (Brouncker), ved Integration
af kendte R. (Mercator), ved at indføre R. med
ubekendte Koefficienter og Eksponenter og
derefter bestemme disse (Newton), indtil i 18. og
19. Aarh. de nu brugelige Metoder fremkom.
Medens Matematikerne i Beg. omhyggelig
sikrede sig, at en R.’s Sum virkelig var Værdien
for den paagældende Funktion, og dermed at R.
var konvergent, indsneg der sig i 18. Aarh.
nogen ligegyldighed lige over for
Spørgsmaalet om Konvergensen, og først 19. Aarh. bragte
de ovf. nævnte Konvergenskriterier. Man har i
de senere Tider udvidet Konvergensbegrebet
ved i sn til Leddene at føje visse af n
afhængige Faktorer saaledes, at sn derefter for n
voksende i det uendelige nærmer sig til en
endelig bestemt Grænse, R.’s
Summabilitetsværdi. R., for hvilke dette er muligt, kaldes
summable; de indbefatter foruden de
konvergente R. mange divergente. De summable R.
danner et afsluttet Omraade, idet man ved
elementære Regninger med dem altid kommer
til summable R., hvad ikke gælder de
konvergente R. Summabilitetsteorien har givet
betydelige Bidrag til flere vigtige Rækkeformers Teori
(Cesaro, Borel o. a.).
Chr. C.
Rækkekultur. Ved R. forstaas Dyrkning af
Kulturplanter i Rækker med saa stor Afstand,
at der kan foretages Rensning og Bearbejdning
mellem Planterækkerne. I dansk Landbrug er
det fortrinsvis Rodfrugterne, som dyrkes i
Rækker. Disse Planter kræver nemlig et
betydeligt Vokserum. I Reglen foregaar Saaningen i
Rækker med den ønskede Afstand, medens
Frøet ikke fordeles regelmæssigt inden for
Rækken, men der udsaas som oftest mere end
nødvendigt, saa der, efter at Planterne er
kommet op, maa foretages en Udtynding, hvorved
Roerne kommer til at staa med en passende
Afstand inden for Rækken. Af Kartofler, der
ogsaa dyrkes i R., lægges derimod kun een Knold
for hver Plante, der ønskes, idet man gaar ud
fra, at hver normal Knold giver en ny Plante.
Hvor der foretages Plantning som i Have- og
Skovbruget, sættes alm. kun een Plante paa hvert
Sted. Ved R. opnaar man ikke alene, at der er
Mulighed for at rense og bearbejde Jorden
mellem Planterne, men disse kan ogsaa faa mere
ligelig Adgang til Lys og Luft, end naar de
staar uregelmæssigt, spredt over Marken. Skønt
de alm. Sædarter i Reglen bliver saaet i Rækker,
bruger man dog ikke her Betegnelsen R.,
saafremt Afstanden mellem Rækkerne er saa lille,
at der ikke kan foretages Rensing under
Planternes Vækst. Enkelte Steder har man forsøgt
at saa Sædarterne med saa stor Afstand, at
Rensning mellem Rækkerne kan foretages, men
det er ikke almindeligt, og det kræver saa
meget Arbejde, at det sædvanlig ikke bliver
lønnende. Bælgsædarter som Hestebønner,
Lupiner og Ærter dyrkes i R., det samme gælder
om Solsikke og forsk. andre Planter, ligesom
det er alm. at saa Græsfrø, der skal tjene til
Frøavl, i R.; derimod anvendes R. ikke til
Græsmarksplanter, der direkte anvendes som
Foderplanter. — Ved udstrakt Anvendelse af R. med
effektiv Rensning af Jorden mellem Rækkerne
er der Mulighed for at undvære Brak, hvilket
nu ogsaa er blevet, almindeligt i Egne, hvor
Jorden dyrkes intensivt. Det er af Hensyn til et
godt Sædskifte heldigt at veksle mellem
Rækkekulturer og alm. Sæd, ofte siges der at veksle
mellem bredbladede og smalbladede Planter,
idet det ofte er de bredbladede Planter, der
dyrkes i R. — I Have- og Skovbruget anvendes
overvejende R.
A. C-n.
Rækling er en fra meget gl Tid kendt
Handelsvare, tilberedt af Helleflynder, nemlig lange,
smalle Striber udskaarne af Kroppen efter
Længden nær Finnerne.
Ad. J.
Ræling (Søv.) betegner egl. det afrundede
Træstykke, der afslutter det Opstaaende, men
anvendes ogsaa og særlig i mindre Skibe
sammen med Skanseklædning ell. Lønning til
Betegnelse af hele det Opstaaende, der rager op over
Skibets øverste Dæk og tjener til at forhindre
Overbordfaldning og som oftest tillige til
Forøgelse af Skibets Fribord.
R.’s Anker er Benævnelsen for et Anker,
der er fastgjort til R.
R.’s Log ell. Hæklog kaldes en Patentlog,
hvis Viser er anbragt paa R. agter.
C. B-h.
Ræstad, Arnold Christopher, norsk
Jurist og Politiker, f. i Oslo 15. Febr 1878,
Student 1896, cand. jur. 1900, Sekretær i
Udenrigsdepartementet 1906—10,
Universitetsstipendiat i Folkeret og Handelspolitik 1913—19, Dr.
juris. 1913. R. har bl. a. udg. »Kongens
strømme. Historiske og folkeretslige undersøkelser
ang. sjøterritoriet« (1912), »Norges høihetsret
over Spitsbergen i ældre tid« (1913), La mer
territoriale (1913), »Norges handels- og
skibsfartstraktater« (1914), »Handelspolitik« (1914),
»Truster og karteller« (1916), »Krigs- og
fredsproblemer« (1916), »Dyrtid før og nu« (1916). Han
har deltaget i forsk. internationale Konferencer
og været Medlem af talrige offentlige
Kommissioner og Komiteer. — R. har udprægede
nationale Instinkter. Som Politiker tilhører
han det radikale Venstre. Ved sine
omfattende Kundskaber og sin store Arbejdsevne
opnaaede han tidlig en fremskudt Stilling inden
for sit Parti. 22. Juni 1921 traadte han ind i det
andet Blehr’ske Ministerium som
Udenrigsminister, med den Opgave at søge opnaaet
Handelstraktater med Spanien og Portugal inden for
Rammen af det bestaaende Alkoholforbud.
Opgaven viste sig uløselig, og R. demissionerede
30. Maj 1922, da han var uenig med Regeringens
øvrige Medlemmer om Størrelsen af det
Hedvinskontingent, som man kunde forpligte sig til
at indføre fra de to Lande. Senere har R. ikke
deltaget i den aktive Politik, men har gennem
Foredrag, Avisartikler og Brochurer ydet
vægtige Bidrag til Løsning af Dagens Problemer af
finansiel og udenrigspolitisk Natur. Særlig i
Debatten om Grønlandsspørgsmaalet (1923—24) har
han leveret et dygtigt Forsvar for det norske
Standpunkt. R.’s Hovedinteresse er dog de
økonomiske og finansielle Spørgsmaal. Hans
Specialstudium paa Statsøkonomiens Omraade er
Pengevæsenets Teori, og paa dette Omraade er
han Norges ubestridt største Autoritet.
Wt. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
