Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ryper - Rypin - Rüpings Træimprægnering - Rüppel, Wilhelm Peter Eduard Simon - Rysensteen - Rysensteen, Henrik Ruse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Østeuropa samt Asien. I Norge yngler den
over hele Landet paa nær nogle af de sydligste
Egne saavel inde i Landet som paa Øerne ved
Kysten,; den foretrækker ubeboede,
kratbevoksede Egne med Smaasøer og Moser, findes
paa Bjergene, saa langt Birkekrattet naar; paa
mange Steder yngler den i overordentlig
Mængde, og aarlig skydes og fanges den i Massevis.
I Levevis ligner den en Del Fjeldrypen, men
medens denne oftest er tavs, lader Dalrypen
hyppigere sin Stemme høre, navnlig om
Foraaret, hvor Hannerne opfører en Slags »Leg«.
Æggene ligner Fjeldrypens, er lidt større og
deres Tal 8—14. Paa de britiske Øer findes en
nærstaaende Art, »Grouse« (L. scoticus Lath.);
Han og Hun er rødlige af Farve og bliver ikke
hvide om Vinteren.
R.’s Fjerklædning er tilbøjelig til at veksle en
Del; der findes af begge Arter rødlige,
sortbrogede og graalige Individer, ligesom der i
den røde Farve hos den britiske Form af
Dalrypen findes talrige Afskygninger. De parrer
sig af og til med nærstaaende Arter; saaledes
kendes Afkom af de to Arter indbyrdes, af
Fjeldrype desuden med Urfugl, af Dalrype med
Urfugl, Tjur og Hjærpe. (Litt.: D. G.
Elliott, Monogr. of the Tetraoninæ [New York
1865]; i øvrigt findes en righoldig Litt. særlig
om Jagt paa R., saaledes: Lloyd, The game
birds and wild fowl of Sweden and Norway
[London, 1867]; Barth, Afh. i »Svenska
Jägarförbundets nya Tidskrift« 1863, 67, 68, 69
og 86).
O. H.
Rypin, By i polsk Vojvodi Warszawa, ligger
62 km NNV. f. Plock. (1921) 7234 Indb. R.
driver Handel med Landbrugsprodukter.
N. H. J.
Rüpings Træimprægnering [’ry.peŋs-].
Naar Træ kedelimprægn. med Tjæreolie under
Tryk, optager det ofte mere af den dyre Vædske
end ønskeligt. Derfor indførte Tyskeren Rüping
1905 en Sparemetode, ved hvilken han
formindskede Optagelsen paa flg. Maade: Først
udsættes Træet for et Lufttryk af 2—5 Atm.,
afhængig af Træets Optagelsesevne, hvorved
Cellerne altsaa fyldes med Luft af denne
Spænding. Olien indføres under et lidt højere Tryk,
og efter at Cylinderen er fyldt, øges Trykket
med c. 3 Atm., der vedligeholdes, indtil det
forud bestemte Kvantum er indpresset i Træet.
Derpaa tømmes Cylinderen,, og i c. 1 Kvarter
holdes Vakuum, hvorved Celleluften udvider sig
og uddriver al den overflødige Olie, der ikke
er trængt ind i selve Cellevæggene, men blot
fylder Hulrummene. I Fyr indpresses gerne
100—130 kg/m3, hvoraf kun c. 60 kg forbliver
i Træet. R.’s T. udmærker sig ved sin
Billighed, ved at Træets Vægt kun forøges med c.
60 kg/m3, og ved at Træets Overflade bliver
næsten tør. Metoden bruges nu i stor
Udstrækning i alle Lande baade til Sveller og
Ledningsmaster.
E. Su.
Rüppel [’røpəl], Wilhelm Peter
Eduard Simon, tysk Naturforsker (1794—1884).
1817 foretog han, uden særligt Formaal, en Rejse
til Ægypten og Sinai, dyrkede derpaa i flere
Aar astronomiske og naturvidenskabelige
Studier og gennemvandrede 1822—27 Nubien,
Sennaar, Kordofan og det petræiske Arabien, som
dengang var næsten ukendte Egne. 1830—34 var
han i Abessinien. Af hans større Arbejder maa
nævnes: »Neue Wirbelthiere zur Fauna
Abessiniens gehörig« (1835—40), »Reise in
Abessinien« (1838—40) og »Systematische
Uebersicht der Vögel Nord- und Ostafrikas« (1845).
Sine rige Samlinger af naturhistoriske og
geografiske Genstande skænkede han sin Fødebys
Museer.
(J. C.) R. H. S.
Rysensteen, Hovedgaard i Skodborg
Herred, SV. f. Lemvig, hed i Middelalderen
Bøvling Slot og tilhørte Ribe Bispestol, der
forlenede det til en Række Adelsmænd.
Inddraget under Kronen ved Reformationen blev
det et kgl. Len og Sædet for en kgl.
Lensmand. Under de fjendtlige Indfald 1627, 1644
og 1659 blev det indtaget og besat og led
meget. 1664 overdrog Frederik III det stærkt
ødelagte Gods til den. s. A. adlede
Fæstningsingeniør Henrik Ruse i Betaling for udført
Arbejde;; og 1672 ophøjede denne, der Aaret
forud var blevet dansk Friherre, Ejendommen
til et Baroni under Navn af R. Ved hans Død
1679 gik R. over til hans Dattermand Oberst
Juel til Lundbæk, der s. A. blev Friherre
under Navnet Juel-R. Med kgl. Bevilling
frasolgte han Gods, saa Baroniet, der opr. var
paa 3500 Tdr Hartkorn, indskrænkedes til 1500.
1797 fik Ove Henrik Juel-R. Tilladelse til at
substituere Baroniet med en
Fideikommiskapital paa 141000 Rdl., der indkom, da R. (1022
Tdr Hartkorn,) Aaret efter ved Auktion blev
solgt til P. S. Føns og H. C. v. Schmidten,
der snart blev Eneeejer. I 19. Aarh. har R.
været i Hænderne paa forsk. En Del af
Godset udskiltes, og Gaarden Vester-R.
oprettedes deraf. R. selv usolgtes 1902 af Lemvig
Bank for 125000 Kr til Etatsraad Breinholdt til
Vandborg-Vestergaard. — Hovedbygningen, 3
sammenbyggede Fløje paa 1 Stokværk, den
mellemste med hvælvede Kældere, ligger paa en
høj, bevokset Vold, omgivet af Grav. Indtil 1769
var der 4 Fløje. Vestfløjen og Sydfløjen er
opførte 1638—39.
B. L.
Rysensteen, Henrik Ruse, Baron,
hollandsk-dansk Ingeniørofficer, f. 9. Apr. 1624 i
Holland, d. 22. Febr 1679 smst., traadte 1661 i
dansk Tjeneste, blev Generalkvartermester og
Overinspektør over Fæstningerne og udfoldede
som saadan en betydelig Virksomhed. R.
udarbejdede Planen til og ledede Arbejdet ved
Kastellet 1662—64, byggede Fæstningen
Friederichsort 1665—67, udbedrede Kbhvn’s Volde (R.’s
Bastion), ombyggede Rendsborg Fæstning og
forbedrede Anlæggene ved Kronborg, Nyborg
og Fredericia. I Beg. af Christian V’s Regering
fremsatte, han en samlet Plan for hele det
dansk-norske Befæstningssystems Ordning. R
blev adlet 1664, 1671 ophøjet til Friherre og det
ham af Kronen tilskødede Bøvling Slot med
tilhørende Gods oprettet til Baroniet R. 1673 blev
R. udnævnt til Generalløjtnant og
kommanderende General i det nordenfjeldske Norge,
hvorfra han 1675 kaldtes til Oslo og senere
deltog i Felttoget mod Sverige. 1677 blev R.
suspenderet fra sine Embeder, og en
Kommission blev nedsat for at undersøge hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
