Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - russisk-tyrkiske Krige - Russula - Rust - Rustan, Anna Sofia - Rustand - Rustem - Ruster - Rusti, Olav - Rusticitet - rustificere - Rustige, Heinrich Franz Gaudenz, v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Springer, »Der russisch-türkische Krieg
1877 und 1878 in Europa« [Wien 1891—93]; den
russ. Generalstabs Fremstilling af Krigen haves
i en tysk Overs. af General Kramer [Berlin
1902] og en østerr. [Wien 1902]).
Felttoget i Lilleasien. Russerne
samlede i Kaukasus 164000 Mand under Loris
Melikov, hvilke 24. Apr. i 4 Kolonner rykkede
ind i Armenien, hvor Tyrkerne efterhaanden
samlede 35000 Mand. En af Kolonnerne
stormede 17. Maj Ardakan, en anden vendte sig
mod Kars, medens Melikov slog Lejr ved Zaim,
hvorfra han sendte en Division og talrigt
Rytteri mod Karsfloden, hvilke Natten mellem
30.—31. Maj sprængte 4000 tyrk. Ryttere.
Derpaa hævedes Lejren ved Zaim, og Hovedhæren
opstilledes ved Kars, hvor Storfyrst Michael
tog Overkommandoen og bombarderede denne
Fæstning, men Tyrkernes Operationer
udenfor nødsagede ham til at ophæve Belejringen.
En 4. Kolonne var 28. Apr. naaet til Bajasid,
som Tyrkerne rømmede Dagen efter, og den
rykkede saa videre mod S. og stormede 16.
Juni Stillingen ved Delibaba, men blev saa af
Mukhtar tvunget tilbage til Igdir, saasom
det ikke lykkedes at undsætte det belejrede
Bajasid.
Imidlertid havde Tyrkerne ved Hjælp af
Flaaden fremkaldt en Opstand i Ruslands
sydlige Kystdistrikter og i Slutn. af Maj besat dette
fra Kap Adler til Kap Drandy, medens Kuban
Distriktet var alvorlig truet. Det lykkedes dog
russ. Kræfter under General Alcharov at tilføje
Tyrkerne fl. Nederlag, og 31. Aug. at genvinde
Suchum, hvorefter Opstanden hendøde indtil
Jan. 1878.
Kampen i Armenien fortsattes imidlertid,
idet Tyrkerne ogsaa rykkede frem fra Batum,
men Melikov samlede i Aug. en større Kolonne
ved Kürüktara. Lige over for stod Mukhtar i
en istærk Stilling, og der kæmpedes her med
afgjort Held for Tyrkerne til 2. Oktbr. Saa
angreb Storfyrst Michael 15. Oktbr og tilføjede
sin Modstander et fuldstændigt Nederlag,
ligesom en Del af dennes Tropper blev slaaede
ved Soghanlü Dagh af General Heitzmann, som
derpaa 4. Novbr forgæves stormede Erzerum,
som ifølge Freden i San Stefano forblev i
Tyrkernes Besiddelse. Derimod mistede de
Fæstningen Kars, som Natten til 18. Novbr
erobredes ved Storm. (Litt.: The war between
Russia and Turkey to the fall of Kars
[Leipzig 1878]).
P. Nw.
Russula, se Skørhat.
Rust dannes paa blankt Jern ved den
forenede Virkning af Luftens Ilt, Kuldioxyd og
Fugtighed, idet der intermediært dannes
Forbindelsen Fe(HCO3)2, som efter forudgaaende
Spaltning i FeCO3, Kuldioxyd og Vand, iltes til
Ferrihydroxyd under Dannelse af Kuldioxyd;
Kuldioxyd forvandler i Forening med Vandet
en ny Mængde Jern til Ferrobikarbonat, og
Processen fortsættes da som angivet. Smaa
Mængder af andre Syrer virker ligesom
Kulsyre. Rustdannelsen foregaar i Beg. langsomt,
senere med tiltagende Hastighed. R. har
Sammensætningen 2Fe2O3 3H2O. Man beskytter
Jern mod at ruste ved Overstrygning med
neutrale Fedtstoffer, tørrende Olier hvori oftest
er udrørt Mønnie ell. Grafit), Tjære ell. ved
Fortinning ell. Forzinkning o. l.
(O. C.). M. M-r.
Rustan, Anna Sofia, sv. Skuespillerinde,
f. 3. Juli 1857 i Sthlm, d. 24. Septbr 1906 smst.,
var fra pur ung ansat ved forsk. Privatscener
i Sthlm og Göteborg, rejste med Lindberg’s
Selskab, hvor hun kreerede Regina ved
»Gengangere«’s Førsteopførelse i Kbhvn 1883, og
tilhørte fra 1893 Ranft’s Teatre. Med god
Karakteristik spillede hun Roller som Gina i
»Vildanden«, Etatsraadinden i »En Skandale«
og Maroellina i »Figaros Bryllup«.
R. N.
Rustand (Tadórna casárca), se Ænder.
Rustem, pers. Sagnhelt, hvis Bedrifter
besynges i Firdausi’s »Shâhnâme«.
A. C.
Ruster, Vinene fra Omegnen omkr. Byen
Rust i det paa Grænsen mellem Østerrig og
Ungarn liggende Distrikt Oedenburg.
Produktionen omfatter særlig meget fine
Ausbruch-Vine (se Ausbruch).
K. M.
Rusti, Olav, norsk Maler, f. 29. Marts 1850
i Vannelven (Søndmør), d. i Bergen 3. Febr
1920. Han fik sin kunstneriske Uddannelse paa
Eckersberg’s Malerskole i Oslo, i Kbhvn (1869—70)
og fra 1873 i 8 Aar hos Seitz og Lindenschmitt
i München, hvorefter han boede i 11 Aar i
Maulbronn i Württemberg og bl. a. malte en
Række Klosterinteriører. Han vendte 1892
tilbage til Norge og boede først i Leikanger,
senere i Bergen. Han udstillede c. 1873 i Oslo
Kunstforening enkelte Studier og
Genrebilleder, men af hans senere maleriske
Produktion har Offentligheden kun set lidet. Til
Værket »Det norske Folk i 19. Aarh.« (Oslo 1902)
har han leveret en Række fortrinlige
Tegninger af norske Bondetyper, der udmærker sig
ved en ypperlig Karakteristik og en overlegen
Teknik. R. er uden Tvivl ved Siden af E.
Werenskiold Norges fineste Tegner af ældre
Skole. Han tegnede Studier fra Tyskland og af
gammel norsk Bygningsskik fra de forsk.
Dalfører hører bl. den bedste Arkitekturtegning
fra norsk Haand. Han har desuden samlet et
Galeri af Folketyper, som er indtrængende
studeret, gengivet med en overordentlig fast og
fin Streg og klare Skygger, og som røber et
sjældent dybt Blik for Karakter. Han var stærkt
nationalt interesseret. Af hans malte Billeder
er meget faa kendte. I Bergen ledede han en
Tegneskole. En Rk. Tegninger af R. i
Nationalgaleriet i Oslo. R. var Formand i Bergens
Kunstforenings Bestyrelse. Hans Hustru, Frida
R.-Holck, maler ogsaa og har udstillet paa
Statens Udstilling i Oslo 1895—1906
(»Landsmaalforfatteren Seland læser for Børnene«).
(Litt. J. Thiis, »Norske Malere,
Billedhuggere«, I [1904]).
C. W. Sch.
Rusticitet (lat.), plumpt, bondsk Væsen.
rustificere (lat.), føre Liv som en Bonde,
antage Sædvaner som en Bonde.
Rustige [’rostegə], Heinrich Franz
Gaudenz, v., tysk Maler (1810—1900). R.,
hvis Kunst i høj Grad bar Præget af
Studietiden i Düsseldorf, var en flittig Maler
(Historie- og Genrestykker, Portrætter og
Landskaber); malerisk set stod hans Billeder ofte
grumme lavt (f. Eks. det i Kbhvn 1897 udstillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
