Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bevægelse. Det blev standset af Militær, som
fyrede paa de vaabenløse Masser og dræbte og
saarede Tusinder. Gapon var bl. de saarede,
men undslap over Grænsen. Denne »blodige
Søndag« bragte Ophidselsen bl. de revolutionære
til det yderste. Medens Arbejderne rundt om i
Landet demonstrerede ved Strejker, blev
Storfyrst Sergius, der regnedes for Reaktionens
Hoved, dræbt ved en Bombe (27. Febr).
Urolighederne bredte sig stadig videre, det kom i alle
Dele af Landet til Sammenstød med Politi og
Militær. I Finland formaaede den ny Guvernør,
Fyrst Obolenski, intet imod Frihedsbevægelsen,
som havde rejst Hovedet efter Bobrikov’s Drab;
Finland tilkæmpede sig faktisk Autonomi.
Polakkerne fordrede ligeledes Autonomi;
Letterne i Østersøprovinserne rejste sig mod de tyske
Godsejere, mod hvem de rasede med Mord og
Brand. I Kaukasus kæmpede Tatarerne med
Armenierne, I R.’s centrale Dele rottede
Bønder og Smaaborgere sig sammen mod Jøderne,
der fremfor alle betragtedes som »Tsarens
Fjender«, og saaledes kom det i en Rk. Byer
som Kijev og Odessa til gentagne
Jødemassakrer, ved hvilke Politiet og de lokale Autoriteter
i Reglen spillede en noget tvetydig Rolle.
Efterretningen, om, at Østersøflaaden var bleven
tilintetgjort af Japanerne i Tsu-Shima-Strædet
(27.— 28. Maj), bragte Urolighederne til det
højeste. Besætningen paa et Panserskib i
Sortehavet gjorde Mytteri og sejlede til Rumænien,
hvor de overgav sig som politiske Fanger.
Andre Mytterier forefaldt i Sevastopol og Kronstadt.
Imidlertid førtes Krigen i Østen til Ende. Ved
Præsident Roosevelt’s Mægling kom de
Forhandlinger i Stand, som førte til Freden i
Portsmouth, ved hvilken R. opnaaede Betingelser,
der i Forhold til Krigens Forløb maatte
betegnes som meget milde. R. maatte opgive Korea,
Liaotung og den af Japanerne erobrede sydlige
Del af Sachalin; Mantshuriet skulde inden 18
Maaneder rømmes af begge krigsførende
Parter; af den mantshuriske Bane beholdt R. den
nordlige Del, den sydlige tilfaldt Japan; Japan
afstod fra sin opr. Fordring om
Skadeserstatning. Det forholdsvis gunstige Resultat skyldtes
til Dels den snilde Diplomat Witte, Præsidenten
for Ministerraadet, den tidligere Finansminister.
Han belønnedes med en Grevekrone og rykkede
efter faa Maaneders Forløb op paa
Førsteministerpladsen. Regeringen havde 19. Aug. udstedt
et Manifest, der for første Gang indførte
Begrebet »Rigsduma«, en raadgivende Forsamling,
der skulde vælges af særlige
Vælgerforsamlinger i de større Byer og i Provinser og
Territorier; Provinsvælgerforsamlingerne bestod af
Grundejerne i vedk. Kreds, Byvælgerne og
Befuldmægtigede fra Landkredsene, i Byernes
Vælgerforsamlinger deltog Folk med en vis
Census, og Arbejderne paa hver enkelt Fabrik
kunde i Forhold til deres numeriske Styrke
sende en ell. fl. Befuldmægtigede til
Vælgerforsamlingen. Udelukkelse fra Valgretten var
Kvinder, Mænd under 25 Aar, tjenstgørende i
Hær og Flaade og Nomader; Guvernører,
Viceguvernører o. a. højtstaaende Embedsmænd
havde ikke Valgret i det Distrikt, hvor de
udøvede deres Embede. Afstemningen var
hemmelig. I Polen, Turkestan, Sibirien og enkelte
Provinser skulde Valgene ordnes ved særlige
Reglementer. Denne Indrømmelse til de
konstitutionelle Krav, Resultatet af en af
Indenrigsminister Bulygin indsat Kommission,
tilfredsstillede ingen. Saa fik Witte Tsaren til at
udstede Manifestet af 30. Oktbr 1905, hvorefter
ingen Lov kunde træde i Kraft uden at være
vedtaget af Dumaen. Fra denne Dato regnes
det russ. Fonfatningslivs Begyndelse. Dermed
kom der dog ikke Ro. Befolkningen forlangte
Garantier for Løfternes Opfyldelse. Polakkerne
vilde have et eget Parlament, ikke et fælles
Rigsparlament. I Østersøprovinsen
proklameredes den »lettiske Republik«. Mytteriet i
Kronstadt fulgtes af Mytterier i det fjerne Østen, i
Vladivostok og Kharbin. I Moskva blev en
revolutionær Rejsning slaaet ned under fl. Dages
Gadekampe.
Ved en Rk. Ukaser fuldstændiggjordes R.’s ny
konstitutionelle Bygning. 6. Marts 1906 bestemte
et kejserligt Manifest, at Dumaen og
Rigsraadet, der tilsammen som andet og første
Kammer skulde udgøre R.’s Parlament, aarligt skulde
indkaldes til Samling ved en Ukas. De to
Kamre skulde have lige legislativ Myndighed. Hvert
Lovforslag maatte være vedtaget af begge
Kamre, inden det forelagdes Kejseren til Sanktion.
Samtidig med dette Manifest offentliggjordes
Ukaser med de ny Love for Dannelsen, af
Rigsraadet. Halvdelen af dets Medlemmer skulde
udnævnes af Tsaren, Halvdelen vælges paa 9
Aar, idet 1/3 af de valgte Medlemmer skulde
fornyes hvert tredje Aar. Hver
Semstvoforsamling i hvert Guvernement valgte et Medlem; 6
Medlemmer valgtes af de ortodokse Synoder, 6
af Repræsentanter for Videnskabernes Akademi
og Universiteterne, 12 af Repræsentanter for
Handel, Børs og Industri, 18 af Repræsentanter
for Adelen og 6 af de som Kongres i Varszava
sammentrædende Repræsentanter for
Grundbesidderne i Polen. I de Provinser i europæisk
Rusland, hvor der ingen Semstvoer bestod,
valgte Repræsentanter for Grundejerne et
Medlem. Valgbare til Rigsraadet var 40-aarige
Mænd med Studentereksamen. Rigsraadets
Præsident og Vicepræsident udnævntes af
Kejseren. Medlemmerne af begge Kamre havde
Immunitet under Samlingen. 8. Maj
sanktioneredes Rigsgrundloven ved en kejserlig Ukas:
Kejseren havde Selvherskermagt, men udøvedt
den lovgivende Magt i Fællesskab med
Rigsraadet og Rigsdumaen. Kejseren havde
Initiativet i alle legislative Spørgsmaal, erklærede
Krig, sluttede Fred og indgik Traktater med
fremmede Magter. Ingen kunde straffes uden
efter en Domstols Kendelse. Boligen var
ukrænkelig, Husundersøgelser og Konfiskationer
kunde kun finde Sted paa den i Loven
foreskrevne Maade. Der gaves Forenings-,
Forsamlings, Presse- og Trosfrihed inden for Lovens
Grænser.
Regeringen havde ved det forestaaende
Valgsystem og ved med de til Raadighed staaende
Midler at hindre og modarbejde Oppositionens
Valgagitation søgt at skaffe sig en lydig Duma.
Resultatet svarede dog ikke til Forventningerne.
Den Duma, der 10. Maj aabnede sine Møder i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
