Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Kunst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Rubliov, d. c. 1430), der stammede fra
Novgorod, men med sin Virksomhed ogsaa var
stærkt knyttet til Moskva, hvor hans Fresker,
ligesom de i Vladimir, nu er saa godt som
ødelagte under Restaurering. Andre
fremragende Ikon’er er Kristi Indtog i Jerusalem,
Nedtagelsen fra Korset og Gravlæggelsen, alle fra
15. Aarh.’s Novgorod-Skole og i Ostrokov-Saml.
i Moskva. Efterhaanden faar Ikon’erne, idet de
optager Miniaturets Manér og Ynde og giver
mere Plads for Landskabet og livfulde Scener
(i næsten orientalsk, persisk, Miniatur-Lignelse),
en ret maniereret Karakter. Disse Tendenser
kommer yderligere frem i den berømte og
udbredte Stroganov-Skole (1550—1620), der selv er
udgaaet fra Novgorod og knyttet til de
novgorodske Kolonier Oustiouk og
Solvytschegodsk. De yngre Billeder fra denne Skole, der
endnu gennemgaaende har en frisk og lysende
Kolorit, har dog allerede den mørke, gulbrune
Tone, der kommer til at kendetegne
Moskva-Skolen.
Maleriet i Moskva og Moskva-Omraadet
tilfører fra 16. Aarh. Kunsten ny Værdier under
Krydsning med det vesteuropæiske, men naar
ikke Novgorod-Skolens ophøjede og fine
Helligdoms-Skønhed. Det er koldere og tørrere. Den
større Virkelighedssans, større Optagethed af
Bitingene og det historiske, saa Kompositionen
overfyldes, og den større Tilknytning til
Miniaturernes Fremstillingssæt bryder det gamle
dekorative Helhedsindtryk. Ikon’en faar et mere
industrielt Præg, og Ikonostasen rummer et
Mylder af næsten mikroskopiske Figurer, som
Billedvæggen (Slutn. af 17. Aarh.) i
Michaels-Kirken i Mirakel-Klosteret i Moskva med dens
Rigdom af livfulde Scener paa Baggrund af en
fantastisk Arkitektur. — Ivan d. Grusomme’s
»gyldne Værelse« i Slottet i Kreml indeholdt
ved Siden af kirkelige Billeder historiske
Scener (d. hell. Vladimir’s Daab) og Allegorier
med nøgne ell. halvnøgne Skikkelser, som vakte
Præsteskabets Forargelse. I det hele saa den
herskende Kirke med Forbitrelse paa den
Smitte, der gennem vesteuropæisk Skik brød
den billedlige Overlevering. Paa Konciler søgte
den at standse Uvæsenet og stereotypisere
Ikon’ernes Fremstillingsmaade, saaledes 1667
Forbudet mod at fremstille Gud som en gl Mand
og 1674 Patriarkens Forbud mod ethvert
germansk Stik, der ikke gav det ortodokse R.’s
stadfæstede Modeller. Samtidig foranledigede
Kirken Udgivelsen af tekniske og ikonografiske
Haandbøger (podlianiki) for Kirkemaleri med
Skabeloner efter de gl. Malerier, mekanisk at
male efter. Disse Forhold bidrog til
Ikon-Maleriets Forfald. Og dog lykkedes det ikke Klerus
at baste og binde. Selve Moskva-Skolens største
Mester Simon Ouchakov (1626—86) viser i sine
Helgenbilleder m. v. Mellemstandpunktet
mellem idealiserende Overlevering og den ny
Realisme (bl. hans Værker: Kristus Pantocrator
paa Ikonostasis i S. Sergius’ Treenighedskloster
ved Moskva).
I Fresken bevaredes Overleveringen længere
frisk. I Løbet af forbavsende kort Tid
udfoldedes i Jaroslavl m. v. en enorm Virksomhed;
indtil hundrede Malere dækkede Kirkens Mure
med flygtig udførte dekorative Billeder (ofte
mekanisk udførte med Træ-Skabeloner), der
opløste Overfladen i et Virvar af Scener, med
Inddragning af en Del ny vesterlandske Emner,
tagne fra fremmede Kobberstik,
Bibelillustrationer og ganske særlig fra J. Visscher’s
Theatrum biblicum (disse u-ortodokse Fremstillinger
gerne p. Gr. a. deres mistænkelige Karakter
anbragte paa Kirkeforhallens Galerier) — det
hele straalende i Farver af yderst broget
Kolorit. Karakteristisk for det moskovitiske R.’s
kirkelige Nationalisme blev de udefra hentede
Skildringer stedsprægede ved Indførelsen af
russiske Træk, i Dragt m. v. Til de berømteste
mægtige Freske-Suiter fra denne Tid hører
Billed-Kredsen i Elias-Kirken (1680) og
Johannes-Døber-Kirken (1694—95, Hovedmesteren Dmitri
Gregoriev; dristige og højst fantastiske
Fremstillinger af »ekspressionistisk« Art, f. Eks.
Kristus paa Slagmarken) i Jaroslavl, i Rostov (med
Malere fra Moskva), Opstandelses-Katedralen i
Borisoglebsk, i Sofie-Kirken og Døber-Kirken
(1717) i Vologda m. v. Samtidig skred det
verdslige Maleri frem i Moskva-Omraadet, særlig
fra 17. Aarhundrede Portrætter af russiske
Stormænd, til en Beg. malede af fremmede; ogsaa
i Kobberstikket. Under Alexis Michailovitsch, et
halvt Hundrede Aar før Petrograds
Grundlæggelse, er vi da allerede naaet til Grænsen
mellem den gammelrussiske og den moderne
Kunst. — Men Ikon-Mageriet gik uanfægtet sin
Gang op til Nutiden. De gl. Ikoner bevarede jo
stadig deres Magt over Mængden, særlig de
undergørende, stivnede og dækkede i gyldent
Panser, som d. hell. Jomfru af Vladimir, tilskrevet
S. Lucas. Præsteskabet havde i gl. Dage søgt
at højne Ikonernes Værd ved at stille særlige
moralske Krav til Udøverne i Klostrenes o. a.
Malerskoler; Koncilet 1551 havde forlangt af
Malerne, at de skulde, være fromme, ikke
Drukkenbolte ell. Tyve, men rene af Sjæl og Legeme;
i 17. Aarh. havde Maleren Josef i et Brev
(Traktat) til ovenn. Ouchakov gjort ogsaa frisindet
æstetiske Hensyn gældende, der viser
Ikon-Maleriets Forfald; Ikon-Fremstillingen var
allerede da sunket ned til den rene Industri til
Forsyning til billigste Priser, udøvet i særlige
Byer i Ssusdal-Omraadet af saa godt som hele
Befolkningen og fortsat op til Nutiden, saaledes
Chaloui, der laver billige Ikons for Masserne,
Palech, Hovedcentret med en Masseproduktion
af højere Kvalitet, og Mistera, der har sit
Speciale i Gengivelsen af de ældste og mest
autentiske Billeder til særlig Brug for de
gammeltroende.
Først fra Midten af 18. Aarh. kan man dog
tale om en russisk Billedkunst af
kultureuropæisk Tilsnit. Peter d. Store havde spredt
russiske Kunstnerlærlinge ud over Europa (med
pauvert Resultat; dygtigst blev Nikitin). 1757
fik Petrograd sit Kunstakademi i fr. Lignelse
(allerede 1744 sin Porcelænsfabrik ved Neva,
senere Gardner’s o. a. private Fabrikker).
Kunsten dyrkedes akademisk og drivhusmæssig —
mest ved celebre indkaldte Kunstnere, som dog
sjældnere slog Rod i Landet. I Rotari (russisk
Hofmaler), L. Tocqué, Lagrenée den Ældre,
Lampi, Danskeren Vigilius Erichsen, L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
