Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 549 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Statsforfatning og -forvaltning) - Rusland (Finansvæsen) - Rusland (Industri)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Virkeligheden heller ikke er Flertallet af den
arbejdende, besiddelsesløse Klasse, d. v. s. navnlig
af Ruslands uhyre Bondebefolkning, der regerer
Rusland, men at det er et enkelt politisk Parti,
det kommunistiske, der faktisk har hele
Afgørelsen, skønt det anslaas til at tælle ikke
mere end 380000 Medlemmer af Ruslands 132
Mill. Indb. Da Valgene ikke er hemmelige, og
da det kommunistiske Parti er det eneste
tilladte, — i Raadskongresserne findes der nu
siden Menschevikernes og de
Socialistisk-Revolutionæres Uddrivelse 1918 foruden
Kommunisterne kun Partiløse — og da det bag sig har det
mægtige statslige Politi og den røde Hær,
formaar det at beherske alle Valgene fra de
laveste til de nederste. Og inden for det lille
kommunistiske Parti er faktisk atter hele Magten
hos Partiets Bestyrelse — dets centrale
Eksekutivkomité — og navnlig hos dennes politiske
Bureau, der residerer i Moskva og bestaar af
en lille Kreds af politiske Førere. Uanset hele
det tusindtraadede Net af Arbejder-Raad og
Raadskongresser, hvormed hele Rusland er
omspundet, er det derfor i Virkeligheden
dette lille Oligarki af beslutsomme Mænd, der
udøver »Proletariatets Diktatur« og regerer
Rusland lige saa enevældigt som i sin Tid den
tsaristiske Regering. (Ang. R.’s nuv. Forfatning
findes en kyndig Fremstilling i (»Die Grundzüge
der Sovjetverfassung« af Dr. jur. Michael
Eljaschhoff, Heidelberg 1925. En
kommunistisk Fremstilling er givet bl. a. i The Soviet
Constitution af Andrew Rothstein,
London 1923).
K. B.

Finansvæsen.

Før Verdenskrigen havde det russ. Rige ret
tilfredsstillende Finansforhold. Dets Indtægter
beroede for den største Del paa Domæner,
Finansmonopoler, hvorunder navnlig maa
fremhæves det meget indbringende
Brændevinsmonopol, og Forbrugsafgifter, medens de direkte
Skatter var relativt ubetydelige. Ved
Verdenskrigens Udbrud ophævedes
Brændevinsmonopolet, idet Forbruget af Brændevin som Regel
forbødes, hvilket var til stor Fordel for
Befolkningen, men gjorde et svært Indhug i
Rigets Indtægter. Dets Statsgæld udgjorde mellem
8 og 9 Milliarder Rubler. For at møde de
vældige Udgifter, som Krigen medførte, maatte
Riget ty til Indtægter af meget forsk. Art. For
det første forhøjedes Skatterne, særlig
Forbrugsafgifterne, samt visse dermed beslægtede
Afgifter, f. Eks. paa Jernbanefragter. Dernæst
forøgedes Seddelmængden, efter at Sedlernes
Indløselighed var ophævet, meget stærkt, i det
første Krigsaar med 3 Milliarder Rubler, uden
at dette dog til en Beg. havde større
Indvirkning paa Seddelkurserne; men senere
forøgedes Seddelmængden, navnlig efter det
bolschevistiske Regimentes Indførelse, efter en stærkt
stigende Skala, hvilket førte til en meget
kraftig Nedgang og senere Sammenbrud af
Rubelkurserne. Ved Slutningen af 1921 antog
imidlertid den bolschevistiske Regering Guldrubelen
for finansielle o. a. Formaal, og ved et Dekret
af 18. Jan. 1922 beordredes Ministerierne til at
beregne alle Indtægter baade for Stat og
Kommuner efter Guldværdi, hvilket imidlertid
fremkaldte meget betydelige Vanskeligheder.
Statsgælden var før Verdenskrigen for en meget
væsentlig Del udenlandsk Gæld, og i Beg. af
Krigen optoges ogsaa fremmede Laan baade i
England, Frankrig og Amerika. Senere hen,
navnlig da Baandene løstes mellem R. og de
øvrige Ententemagter, blev Riget væsentlig
henvist til indenlandsk Gæld. Fra Jan. 1914—Juli
1917 steg R.’s Statsgæld fra c. 8,8—43,9
Milliarder Rubler. Da Sovjet kom til Magten, blev
største Delen af den Gæld, det tidligere Styre
havde optaget, annuleret, men denne Ordning
blev hverken anerkendt af Fireforbundet eller
Ententen. Til Belysning af Budgettets Stigning
anføres efter »Finansarchiv« følgende Tal (i
Millioner Rubler):

	1914	1916	1917
Statens Indtægter	2961	4332	61410
Udgifter	3204	3152	5380
Hertil kommer Krigsudg.	1655	14573	26000
Dækket ved Kreditoperationer	1595	13449	c. 25000
Sedler i Omløb	1425	4888	14000

Til Belysning af de Veje, ad hvilke Riget har
skaffet sig sine Indtægter forøget efter
Verdenskrigen, anføres flg. Tal (i Million
Rubler), gældende fra den første Halvdel af de i
Tabellen nævnte Budgetaar:

	1913	1917	1918
Direkte Skatter	136	284	737
Indenl. Forbrugsafgifter	354	550	493
Told	116	221	190
Regeringsmonopoler	512	140	1445
Domæner o. a.	522	723	72
Andre Indtægter	66	82	50
	1706	2000	2987

C. T.

Industri.

Endnu hen imod Slutn. af det kejserlige R.’s
Bestaaen var Industrien kun naaet til at
beskæftige en forholdsvis lille Del af Befolkningen,
om end den som Følge af Landets alm.
Udvikling og Regeringens maalbevidste Bestræbelser
var i stærk Vækst. R.’s Befolkning er i ganske
overvejende Grad en Landbrugsbefolkning, men
karakteristisk for russ. Forhold er det, at der
inden for store Omraader af Landet, men i
overvejende Grad i bestemte Egne, i lange Tider er
drevet og endnu drives en ret betydelig
industriel Virksomhed som Bierhverv af
Bondebefolkningen. Hele Familien, fra Børnene til de
Gamle, tager fat paa dette Husflidsarbejde, der
forskaffer dem en haardt tiltrængt
Bifortjeneste, og hvori der gennem Slægtled er naaet en
stor Rutine og Sikkerhed. Varerne er tidligere
blevne afsat paa de store Markeder, hvor enten
disse Husflidsarbejdere (Kustari) selv mødte
frem ell. Opkøbere solgte Bøndernes Produkter.
Nogle Steder opstod de for R. ejendommelige
økonomiske kooperative Samfund (Arteller), som
ved Lov (1902) blev søgt regulerede og
fremmede for at sikre Bønderne det størst mulige
Udbytte af deres Arbejde. Kustari-Arbejdet
søgtes opmuntret ved Statsunderstøttelser, ved
Skoler og Museer for Husindustri o. l. Men dog
trængte ogsaa moderne rent kapitalistiske
Driftsformer sig frem, idet Fabrikker forsynede
Bønderne med Garn o. a. Materiale mod at sikre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>