Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Statsforfatning og -forvaltning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idet det af den anden Sovjetkongres dannede
Folkekommissærraad kun fik »provisorisk«
Myndighed indtil Indkaldelsen af
Nationalforsamlingen. Men da Bolschevikerne ogsaa kom i stort
Mindretal paa denne, blev Skridtet taget helt
ud: 6. Jan. 1918 opløstes dem konstituerende
Nationalforsamling af den bolschevistiske
centrale Eksekutivkomité, og den i Jan. 1918
sammentraadte 3. alrussiske Sovjetkongres, hvor
Bolschevikerne ved Terror havde erobret
Flertallet, skred nu til endeligt at grundlægge den
ny Sovjetstat.
Sovjetforfatningens Kilder. Den
nuv. russ. Sovjetforfatning hviler paa to
Forfatningslove: den russ. socialistiske, føderative
Raadsrepubliks Forfatning af 10. Juli 1918 og
de socialistiske Sovjetrepublikkers
Forbundsforfatning af 6. Juli 1923. Den første blev
vedtaget dels af den 3. alrussiske Raadskongres,
der samledes i Petrograd i Jan. 1918, faa Dage
efter Konstitutionens Opløsning — det var dog
kun Hovedprincipperne, Erklæringen om det
arbejdende og udbyttede Folks Rettigheder,
der her blev fastslaaet — og dels endeligt i
Juli s. A. af den 5. alrussiske Sovjetkongres.
Denne Forfatning, der nærmest kun fastslog
den Ordning med Raad og Raadskongresser i
mange Led, det ene over det andet, som i
Praksis næsten af sig selv havde udviklet
sig over hele Landet, blev vedtaget paa en
Tid, da den russiske Stat var i fuld Opløsning,
og da der under Paakaldelsen af den
nationale Selvbestemmelsesret havde dannet sig en
hel Række uafhængige nationale Randstater,
Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen,
paa det tidligere russ. Riges Grund. Den ny
russ; Forf. af 1918 gjaldt derfor kun for
Resten af R., men ogsaa her var Forholdene 1918
af meget kaotisk Art. Den ny Forfatning gjaldt
nemlig egl. kun for det centrale R., den egl.
russ. socialistiske føderative Sovjetrepublik,
efter Forbogstaverne kaldet R. S. F. S. R., der
foruden den storrussiske Kerne bestod af en
Række ikke suveræne, men saakaldte autonome
Republikker og Omraader. Denne forenede
Republik var imidlertid ved politiske og
økonomiske Traktater forbundet med en Række
selvstændige Sovjetstater, Ukraine, Hviderusland
og de tre kaukasiske Stater: Georgien, Armenien
og Azerbejdjan m. fl., i et løst Forbund, der
nærmest kunde betegnes som et Statsforbund.
Den øverste udøvende og lovgivende Magt i
dette Statsforbund udøvedes indtil videre
faktisk af den russ. Sovjetrepublik R. S. F. S.
R.’s øverste Organer, uagtet de andre med
denne forbundne Sovjetrepublikker fra først
af ikke var repræsenterede i disse. Dette
uklare Forhold voldte dog efterhaanden stigende
Vanskeligheder, baade udadtil, idet det f. Eks.
paa Konferencerne i Genua og Haag var
vanskeligt for de russ. Sovjetdelegerede at gøre
de fremmede Diplomater klart, hvor meget af
R. de egl. repræsenterede, og ogsaa indadtil,
idet bl. a. de forbundne Republikker
beklagede sig over, at Storruslands Hegemoni traadte
alt for aabenlyst frem. I Decbr 1922 samledes
derfor Delegerede fra samtlige forbundne
Sovjetrepublikker til den 1. Raadskongres for
Forbundet af socialistiske Sovjetrepublikker.
Her blev der vedtaget en Overenskomst om
Grundlæggelsen af en formelig Forbundsstat,
og denne Overenskomst traadte, efter at være
endelig stadfæstet paa den næste
Raadskongres, i Kraft som den ny Forbundsstats
Forfatning af 6. Juli 1923. Denne Forfatning er nu,
skønt den nationale Betegnelse »russisk« er
udgaaet i Titlen, Hovedforfatningen for hele
Sovjetrusland i videre Forstand, ell. som dette
kort betegnes, Forbundet S. S. R. ell. S. S. S.
R. Ved Siden af er Forfatningen af 1918 stadig
Forfatningen for R. S. F. S. R. ell. R. i
snævrere Forstand, og da de andre
Sovjetrepublikker inden for Forbundet S. S. R. alle har
reciperet Forfatningen af 1918, har denne ogsaa
faktisk som Enkelstatsforfatning Bet. for alle
de i Forbundet samlede Stater.
De socialistiske
Sovjetrepublikkers Forbundsforfatning.
Forbundets Omraade. Efter
Forbundsforfatningen af 1923 udgør R., der indtil 1918 var
en Enhedsstat og fra 1918 til 1923 et
Statsforbund, nu en formelig Forbundsstat, S. S. S. R.
ell. Forbundet S. S. R., i Lighed med Amerika
og Schweiz. 1925 bestod dette Forbund af 4
Stater, nemlig af den russ., socialistiske,
føderative Sovjetrepublik, R. S. F. S. R., den
ukrainiske socialistiske Sovjetrepublik, U. S. S.
R., den hviderussiske socialistiske
Sovjetrepublik, B. S. S. R., og den transkaukasiske
socialistiske føderative Sovjetrepublik Z. S. F.
S. R., der er dannet ved Forening af Georgien,
Armenien og Azerbejdjan. Til disse opr.
Unionsstater har senere, 1925, sluttet sig to nye,
nemlig Usbiakistan og Turkmenistan samt de
tidligere Lydlande Chiva og Buchara. Det er
med denne Forbundets omfattende Karakter
for Øje, at Betegnelsen »russisk« er slettet i
Forbundsstatens officielle Navn: derigennem
skal det udtrykkes, at Forbundet ikke er
bundet af nationale Hensyn, men i sit Væsen er af
international Natur, gæstfrit aabent for
alle eventuelle ny socialistiske
Raadsrepublikker over hele Verden, der maatte ønske at
indtræde i det.
Forbundet omfatter først og fremmest
Forholdet udadtil, Krig og Fred og Afslutningen
af Overenskomster med andre Stater; kun
Forbundet og ikke de enkelte Republikker kan
altsaa udøve Suverænitet udadtil. Forbundet
alene bestemmer ikke blot Forbundets, men
ogsaa de enkelte forbundne Republikkers
Grænser, leder Handelen med Udlandet og
bestemmer Systemet for den indenrigske Handel.
Forbundet har fremdeles Ledelsen af hele
Militærvæsenet og af Transport-, Post- og
Telegrafvæsenet. Det fastsætter et ensartet Penge- og
Kreditvæsen, fører Kontrol med hele
Finansvæsenet og fastsætter de alm. Principper for
Forbundets Samfundsøkonomi, Retsvæsen,
Skolevæsen, Sundhedsvæsen o. s. v., og det kan
endelig naar som helst ved en simpel
Beslutning af Forbundssovjetkongressen udvide
Forbundets Myndighed ogsaa over alle andre ikke
Forbundet udtrykkelig forbeholdte Omraader.
Forbundet er altsaa ogsaa indadtil paa alle
Omraader suverænt, idet Forbundets øverste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
