Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Klima) - Rusland (Plante- og Dyreverden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det asovske Hav har set Termometeret falde til
÷ 41°. De tilsvarende Minima er i Moskva ÷
42° og i Petrograd ÷ 39°. Frostperioden, der er
af saa væsentlig Bet. for Plantelivet, aftager fra
8 Maaneder i R.’s højnordiske Egne til 3
Maaneder i den sydligste Steppe. I Archangelsk har
182 Dage af Aaret en Middeltemp. under 0°, og
kun i 3 Maaneder holder de daglige Middeltemp.
sig gennemsnitlig over 10°; ved Jugorstrædet
omfatter Frostperioden endog 240 Dage. I
Petrograd og Moskva varer Frostperioden c. 152
Dage, i Astrachan 108 og selv i Odessa 90 Dage.
En klimatisk Særstilling indtager Sydkysten af
Krim, S. f. de tauriske Bjerge, der p. Gr. a. Læ
for de kolde Steppevinde og den fremskudte
sydl. Beliggenhed mod det aabne Sortehav har en
usædvanlig mild Vinter, hvorfor denne Kyst har
faaet Navnet R.’s Riviera. Fraregnet denne
Egn, hvor Nedbøren ligesom i
Middelhavslandene falder i Vintertiden, har R. Nedslag hele
Aaret med fremherskende Sommerregn, og i de
3 Sommermaaneder falder over 35 % af den
aarlige Regnmængde. I Mellemrusland er Juli
den regnrigeste Maaned, hvorimod dette i
Steppeegnene gælder om Juni. Hvad den aarlige
Regnmængde angaar, er den ikke meget rigelig
og aftagende ligesom Skydækket fra V. mod Ø.
og fra de centrale Egne mod NØ. og SØ. I
Volhynien beløber Nedbøren sig til 60—70 cm,
længere mod N. i Vestrusland 55 cm; Moskva
har 55 cm, Archangelsk 41, Odessa 40 og
Astrachan 14 cm. I de vestlige Steppeegne er
Regnens Fordeling ganske vist gunstig for
Plantevæksten; men det uheldige ligger dels i den
stærke Bygeregn, hvorved Fugtigheden ikke
tilbørlig kommer Jordbunden til gode, dels i, at
Regnmængden i det hele er for ringe i Forhold
til den høje Sommervarme. (Litt.: se
»Naturforhold«).
(H. P. S.) N. H. J.
Plante- og Dyreverden.
Planteverden. M. H. t. sin oprindelige
Planteverden kan R. deles i 3
Vegetationsbælter, Tundraen, Skoven og Steppen, der dog nu
ved Menneskets Indgriben i fl. Henseender er
undergaaet Forandring. Tundraen, hvis
Udbredelse i Hovedsagen falder sammen med
Bundisens, er Landet med 7—8 Maaneders
Frostperiode og karakteriseres i bot. Henseende ved
Mangel paa Trævækst samt ved Fattigdom paa
enaarige Urter, da Sommeren er saa kort og
kold, at Planten vanskelig kan fuldende sit hele
Livsløb i en enkelt Vækstperiode. De vigtigste
Planter er Dværgbirk, Polarpil, Mosser og
Laver; men desuden træffes hyppig Arter af Rubus
og Vaccinium, Ledum palustre, Arctostaphylos
alpina, Rævling, Kæruld, Siv og forsk.
Halvgræsser. Hvor Terrainet er mere tørt, er det de
graa Lav-Heder, der giver Landskabet Karakter
og med deres tætte Tæppe af Rensdyrlav spiller
en Rolle for Dyrelivet. Foruden Laver
optræder her Smaabuske samt enkelte Mosser
(Polytrichum), og Vegetationen har et Præg, der
minder om Heden. Derimod ligner Planteverdenen
paa de fugtige Steder stærkt Mosevegetationen
med sine Tørvemosser (Sphagnum), Siv, Kæruld
og Halvgræsser. Naar man fra Tundraen gaar
S. paa, træffes stedse hyppigere forkrøblet
Trævækst i Floddalene ell. i øformige Krat.
Efterhaanden bliver Træerne kraftigere og
Skovpartierne større, indtil de samler sig til et
sammenhængende Skovland. R.’s Skovareal dækker
c. 38 % af R.’s samlede Omraade. Det deles i 2
Afsnit, et nordligt, hvor Naaletræerne er
fremherskende, og et sydligt Løvtræsbælte, af hvilket
dog store Dele er ryddede. Sydgrænsen for
Løvskoven mod Steppen er en Linie fra
Bessarabien (47° n. Br.) mod NØ. over Charkov og
Voronesh indtil Saratov og derfra videre mod
Ø. til Orenburg. De fremherskende Træer i
Naaleskoven er Rødgranen og Fyrren, hvis
Bevoksninger iblandes med Lærk samt et Par
Løvtræer, Bævreasp, Æl og især Birk. Ø. paa
optræder et Par sibiriske Former, Zirbelfyrren og
den sibiriske Ædelgran, der har overskredet
Ural, hvilke Bjerge for øvrigt frembyder den
Ejendommelighed, at de mangler det alpine
Bælte og over Skovgrænsen kun dækkes af Sten
og Grus. Grænsen mellem Naale- og
Løvskovsbælterne er meget vag, da de gaar jævnt over
i hinanden. Nogenlunde falder den dog sammen
med Nordgrænsen for Egen og Sydgrænsen for
den sibiriske Ædelgran og kan drages fra
Sydspidsen af Onega-Søen mod SØ. til nedre Kama
(56° n. Br.). I Løvskovsbæltet træffes foruden
de i det foregaaende Bælte optrædende
Skovtræer, hvoraf de fleste kan genfindes her, af ny
tilkommende Arter Linden, der ogsaa vokser i
Vestsibirien, Egen, der ikke overskrider Ural,
samt Hasselen. Bøgen findes kun paa Krim i
de tauriske Bjerge, hvor den danner det øvre
Skovbælte mellem 500 og 1200 m. Af andre
russ. Skovtræer nævnes Avnbøg, hvis Areal
dog nu er stærkt indskrænket ved Hugst, samt
Arter af Ahorn, Ælm og Ask. Det almindelige
Enebær, der er vidt udbredt i R., bliver paa
sine Steder et anseligt Træ paa indtil 13 m’s
Højde. Medens man i Naaleskovsbæltet kun
træffer en yderst sparsom Plantekultur, har
derimod det sydlige Skovbælte i vid
Udstrækning maattet give Plads for vidtstrakte
Kornmarker med Avl af Rug, Havre, Byg samt
Kartofler, Hør og Hamp.
Overgangen fra Skov til Steppe dannes af et
Bælte, den saakaldte Forsteppe, hvor Skoven
endnu trives langs Floderne og i spredte
»Skovøer«. Af Steppe er der atter to Former, den
ægte Græssteppe V. f. Volga og den
aral-kaspiske Saltsteppe mod SØ. I Græssteppen er den
ejendommelige Vegetationsform mest udpræget
mod S., og dens mest fremtrædende Planteform
er Thyrsagræsset (Stipa pennata og capillata).
Af andre Græsser nævnes Arter af Hejre,
Hvede, Rapgræs og Svingel (Festuca ovina), der
her alle optræder i Tueform. Saavel i Græs- som
i Saltsteppen optræder langs Floderne udstrakte
Sivbevoksninger. Om Foraaret smykkes Steppen
af talrige blomstrende Løgplanter som
Tulipaner, Kejserkrone og Scilla, der dog først Ø. f.
Volga naar deres rigeste Udvikling. Hen i Maj
blomstrer Ærteblomstrede som Vikke og
Astragel og Læbeblomstrede som Salvie, Lavendel,
Krusemynte og Timian. Senere udfoldes
Steppens Skærmplanter (Libanotis, Peucedanum),
og i Midten af Juli begynder Blomstringstiden
for de talrige Kurvblomster. I Forsteppen findes
større Mangfoldighed i Vegetationen, idet der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
