Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rumænien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begunstiger overalt Majs- og Vindyrkning. Forskellen
mellem de aarlige Perioder er stærkest mod
S. I R.’s Lavland mod S. og Ø. er det om
Sommeren ikke sjælden, at Temp. overskrider
35°, og om Vinteren falder den jævnlig under
÷ 25°. I Karpatherne træffes endnu lavere
Vintertemperaturer. Ligesom Aarets
Temperatursvingninger er Dagens meget følelige, og
Sommeraftenerne er tit kolde, selv om Dagen
har været brændende hed. Efter en lang og
streng Vinter følger et ganske kort Foraar,
inden Sommeren bryder igennem. Efteraaret er
den mest tiltalende Aarstid og varer undertiden
fra de første Dage i Septbr til Midten af Novbr.
I Bukarest er Aarets Middeltemperatur lidt over
10°, Januars ÷ 3° og Julis 23°; som
Illustration til den pludselige Overgang om Foraaret
kan nævnes, at Marts her har en
Middeltemperatur paa 4°, medens Maj allerede har 16°.
De hyppigste Vinde er østlige og nordøstlige
samt i mindre Grad vestlige. Den første Sne
falder i første Halvdel af Novbr, og Snedækket
kan til Tider naa adskillige Fods Tykkelse.
Under Snesmeltningen forvandles Sletten om
Dagen til een eneste uhyre Sump og om Natten
til en Isflade. Den meste Regn falder i
Forsommeren; men for øvrigt er R. et regnfattigt
Land, og Nedbøren er stedse under 60 cm.
Donau er gennemsnitlig spærret for Sejladsen
et Par Maaneder om Aaret p. Gr. a. Tilfrysning
ell. sammenpresset Pakis; men der er dog de
Aar, hvor Sejladsen ikke har været standset en
eneste Dag. R.’s Planteverden bærer
Præget af det kontinentale Klima samt af
Landets Beliggenhed, idet mellemeuropæiske
Planteformer her blander sig med sydrussiske. Ved
en Inddeling af Vegetationerne maa man dog
væsentligst tage Hensyn til Terrainformerne.
For Slettelandet er det karakteristiske den
næsten fuldstændige Mangel paa Skove. Paa Øer
i Donau og de fugtige Bredder vokser Ælle,
Popler samt Quercus pedunculata. Lavningerne
ved Sortehavet dækkes af en Strandflora, hvor
Arenaria salina og Atriplex-Arter er
fremherskende. Den øvrige Del af Sletten kan hist og
her have Krat af Eg, Elm og Ahorn, men den
største Del optages dog af Prærier, hvor
Vegetationen dannes af Græsser som Triticum
cristatum og Phlomis pungens samt Kurvblomster
som Knautia macedonica og Centaurea
orientalis. Bakkelandet, der af Befolkningen kaldes
Podgoria, var tidligere en uhyre Skovregion;
men Skovene er nu næsten forsvundne, og paa
deres Plads dyrkes Korn, Vin og Frugttræer.
Det fornemste Træ i disse Skove var Egen
(Quercus sessiliflora), men jo mere man nærmer
sig Bjergene, des hyppigere optræder Birken
(Betula verrucosa), der danner store
Bevoksninger paa Terrasserne i de lavere
Karpather-Egne. Indtil en Højde af c. 1200 m dækkes
Karpatherne af Skove, hvor man i Blanding
træffer Bøg, Eg og Ædelgran. Endnu højere
bliver Ædelgranen eneherskende, og fra c. 1600
m o. H. har man den alpine Region, hvor
Bjergfyr og Enebær blander sig med Alperoser og
forsk. Urter. Endnu højere kan der tales om
en Region, der karakteriseres ved Fraværelsen
af Bjergfyr og Enebær og ved Forekomsten af
Viola alpina, Dianthus alpinus, Veronica alpina
og Primula minima. Bjergskraaningerne om
Transsylvanien er for største Delen dækket af
Skov, af hvilke Eg, Elm, Bøg og Ask samt
højere oppe Naaletræer er de mest
betydningsfulde. I de centrale lavere Partier findes næsten
overalt paa Skraaningerne en leragtig Dannelse,
der svarer til Løssen i det sydlige Rusland. N.
f. øvre Maros er Omraadet ganske steppeagtigt.
Paa de vestlige Randbjerges Vestskraaninger
taber Skoven sig efterhaanden, og den vestlige
Del af R. omfatter Egne som det ung. Lavland.
R.’s Dyreverden er lidet studeret; i
Lavlandet har den næppe i nogen Henseende et
Særpræg fra Sydrusland ell. fra de
ikke-rumænske Karpather-Egne.
Befolkningen i R. er langtfra ensartet,
men Forholdene bedres dog betydeligt derved,
at der er en central, tilstrækkelig homogen
rumænsk Blok. Endnu for 100 Aar siden spillede
den rum. Nation en lidet iøjnefaldende Rolle i
Landet, der regeredes af gr. Stormænd og
udnyttedes af en gr. Embeds- og
Handelsbefolkning. Til denne sluttede sig Tyskere, Osmanner
og Jøder, der ligeledes drev Haandværk og
Handel, medens Rumænere som en Underkuet
Bondestand dyrkede Adelens og Gejstlighedens
Jorder. I en bred Bue over Bakkelandet eller
R.’s skønneste Del laa fl. Hundrede Klostre, der
ejede omtr. 1/3 af al Jord i R. Og ikke engang
Gejstligheden var egl. rumænsk; ligesom
Adelsklassen var den nærmest af slavisk Nationalitet
og Dannelse. Endnu en fremmed Nationalitet
maa nævnes, nemlig Zigeunerne, der i
Landsbyerne og paa Adelens Gaarde besørgede det
lavere Haandværk ell. virkede som Tjenere og
Spillemænd. Endnu er Rumænerne nærmest et
Bonde- og Hyrdefolk, men som Følge af den
nationale Vækkelse er der nu ogsaa fremgaaet
andre Klasser, der føler sig som Rumænere.
Antallet af fremmed Nationalitet er c. 4,3 Mill.
ell. c. 1/4 af den samlede Befolkning. Største
Delen af disse fremmede Nationer er Ungarere,
de forekommer i et Antal af c. 1,7 Mill. Desuden
adskiller Ungarerne sig fra alle de andre
fremmede Nationaliteter ved at danne en kompakt
Masse. Vigtigst af disse ung. Folk er
Szeklerne i Gyergyö Csik og Haromszig
Bækkenerne i det østlige Transsylvanien, samt i Maros
Dalen; desuden Tchingai i Protush og Sereth
Dalene i Moldau. Alt i alt udgør Rumænerne 60
% af Befolkningen i de tidligere ung. Omraader
og Magyarerne 30 %. I Modsætning til
Ungarerne danner Tyskerne ingen Steder kompakt
Bebyggelse. De forekommer i et Antal af 800000,
hvoraf største Delen i Banat omkr. Temesvar
samt omkr. Sibiu (Hermannstadt) og Brassov
(Kronstadt). Et meget vigtigt Element i
Befolkningen udgør Slaverne, der forekommer i et
samlet Antal af 1 Mill. Største Parten af disse
er Ukrainere (c. 700000), der i Bessarabien,
særlig i Byerne, indtager en fremragende Plads.
I Bukovina og det nordlige Bessarabien bor c.
100000 Polakker. Bl. Sydslaverne bor c. 100000
Serber og Slovakker i Banat, desuden er der
c. 220000 Bulgarer i de sydøstlige Egne, hvor
de danner tre Grupper langs den Vej, de
tidligere fulgt fra Volga til deres nuv. Egne. Størst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
