Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rudkjøbing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men 1821—26 anlagdes »den gamle Havn« (nuv.
sydvestlige Bassin) og 1847 »den nye Havn«
(nordøstlige Bassin), 1883—87 Baadehavnen og
1910—11 Fiskerihavnen. Bassinerne er siden
uddybede og Indløbene tilsvarende, dog kan
Havnen fra S. kun besejles af Skibe med indtil 2,3 m
Dybgaaende. 1920 indgik fra danske Havne 3614
Skibe med 27412 Tons Ladning, deraf 2272
Dampskibe med 12745 T. L. og fra fremmede
Havne 339 med 6572 T. L., deraf 3 Dampskibe
med 634 T. L.; s. A. udgik til danske Havne 3615
Skibe med 20567 T. L., deraf 2273 Dampskibe
med 12400 T. L. og til fremmede Havne 365 med
2686 T. L., deraf 4 Dampskibe med 200 T. L.
Den hjemmehørende Handels- og Fiskeriflaade
bestod 1920 af 102 Skibe over 4 Reg. T. med
tilsammen 2939 Reg. T., nemlig: 40 Sejlskibe (1655),
60 Motorskibe (1126) og 2 Dampskibe (158);
desuden 232 Baade.
Kommunens Indtægter var 1921—22: 632000
Kr. og Udgifterne s. A.: 509000; dens Formue og
Gæld ved Aarets Slutn. henh. 2,6 og 2,0 Mill.
Kr. Vurderingen til Ejendomsskyld i R. 1920 var
15,0 Mill. Kr., hvoraf Jordværdi: 3,7 Mill. og
Bygningernes Brandassurance 1922: 17,9 Mill. Kr.
Øvrigheden bestaar af Politimesteren og en
folkevalgt Borgmester, der er Formand for
Byraadet; som ialt tæller 9 Medlemmer. Byen er
desuden Sæde for en Dommer, og der er sv.
Vicekonsulat.
R. danner et Sogn i Langelands Herreders
Provsti. I verdslig Henseende hører den til 36.
Retskreds (R. Købstad og Langelands Herreder)
og til 25. Politikreds (35. og 36. Retskreds);
endvidere til Ølandenes Lægekreds, Amtets 6.
Folketings-Opstillingskreds, 4. Landstingskreds, R.
Skattekreds, Langelands nordre Skyldkreds og
3. Udskrivningskreds (96. Lægd).
Byen er Udgangspunkt for de langelandske
Jernbaner (til Spodsbjerg og Bagenkop) og den
har fast Dampskibsforbindelse med Kbhvn,
Korsør (over Lohals), Marstal og Svendborg.
Historie: Byens Navn forekommer første
Gang i 13. Aarh. (gl Form: Rut- og Rudtkjøbing);
dens ældste kendte Privilegier er udstedte 1287
af Hertug Valdemar IV paa Tranekær Slot. I
øvrigt kender man intet til dens ældre Historie.
Kun ved man, at den har været omgiven af
Volde og Grave; i Svenskekrigen, da Byen led
meget, blev dens Fæstningsværker udbedrede,
først af de Danske, siden af Svenskerne, der
skal have stormet Byen to Gange, inden de fik
den indtaget. Ogsaa den nordiske Krig gjorde
Byen stor Skade og berøvede den dens
Handelsflaade. I 2. Halvdel af 18. Aarh. blev Voldene
sløjfede, men endnu op i 19. Aarh. var der Spor
 |
| Situationsplan over Rudkjøbing. |
| 1. | Telefon- og Telegrafstation |
| 2. | Apotek |
| 3. | Hotel »Skandinavien« |
| 4. | Posthus |
| 5. | Dommerkontor |
| 6. | Hotel »Langeland« |
| 7. | Langelands Bondestands Sparekasse |
| 8. | Præstegaard |
| 9. | Raad-, Dom- og Arresthus |
| 10. | Statue (H. C. Ørsted) |
| 11. | Toldsted |
| 12. | Hotel »Rudkjøbing« |
| 13. | Kommuneskole |
| 14. | Kirke |
| 15. | Fattiggaard |
| 16. | I. K. Winthers Stiftelse |
| 17. | Stiftelse af 25. Juli 1851 |
| 18. | Langelands Sparekasse |
| 19. | Langelands Bank |
| 20. | Handels- og Landbrugsbank |
| 21. | Politimesterbolig |
| 22. | Realskole |
| 23. | Alderdomshjem |
| 24. | Alholds- og Højskolehjem |
| 25. | Langelands Museum |
| 26. | Baptistkapel |
| 27. | Teknisk Skole |
| 28. | Skt Peters Kirke (Metodist) |
| 29. | Missionshus (Bethesda) |
| 30. | Asyl |
| 31. | Mindesten (H. C. Ørsted og A. S. Ørsted) |
| 32. | Ørstedsparken |
| 33. | Borgerforeningen med Teater |
| 34. | Mindesten (Borgmester Sager) |
| 35. | Gas- og Elektricitetsværk |
| 36. | Kommuneskole |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
