Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ru - Ruabon - Ruanda - Rubaga - Rubâî - Rubank - rubato - Rubber - Rubel - Rubellan - Rubellit - Ruben - Ruben, Christoph Christian og Franz - Rubens, Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ru, kem. Tegn for Ruthenium.
Ruabon [ru’eibən?], By i det nordlige
Wales, Denbighshire, c. 45 km S. f. Liverpool,
bar en gammel Kirke (13. Aarh.) med
interessante Gravmæler, er en Bjergværks- og
Industriby (Kul, Støbegods, Maskiner,
Kemikalier, glasserede Lervarer). (1921) 23806 Indb.
I Nærheden ligger Slottet Wynnstay med
en stor park.
(M. Kr.). G. G.
Ruanda, Landskab i Østafrika mellem
Victoriasøen og Kiwusøen. Det er et c. 1500—2000 m
højt Plateau gennemskaaret af Kløfter og
velvandede Dale. Her udspringer Nilens Kildeflod
Kagera. R. beboes af forsk. Bantustammer og
hørte til Tysk Østafrika, indtil det 1920 blev
afstaaet til Belgisk Kongo. Administrationens
Sæde er Kigali.
C. A.
Rubaga, tidligere Hovedstad i Negerriget
Uganda paa den nordvestlige Side af Victoria
Nyanza, laa 7 km fra Søens Bred paa Toppen
af en Høj. R. var den berømte Kejser M’tesa’s
Residens, hvor bl. a. Stanley besøgte ham; egl.
var det en stor Lejr for Kejseren og hans Hof,
men uden om denne opstod der en By med til
Tider en overmaade talrig Befolkning (over
100000). Ved M’tesa’s Død 1885 flyttede hans
Efterfølger Mvanga Residensen til det 2 1/2 km
sydøstligere liggende Mengo.
C. A.
Rubâî, pers. Digtform, en 4-liniet Strofe,
hvori Linie 1, 2 og 4. undertiden alle 4 Linier,
har fælles Rim. R. er ikke som de fleste andre
pers. Digtformer laant fra Arabisk; det er ægte
pers. i Form og Karakter. R. er et Slags Epigram,
indeholder altid en Pointe. Det kan benyttes til
panegyrisk, satirisk, erotisk og bakkantisk
Digtning, men er navnlig yndet til Fremstilling af
filos. Tanker i poetisk Form. Den mest berømte
Rubâijât (ɔ: Samling af R.) er den, der gaar
under Omar Khajjâm’s Navn.
A. C.
Rubank, se Høvle.
rubato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse, der
antyder en mindre streng Overholdelse af
Tempoet, snart ilende, snart tøvende, og anvendes
for at opnaa et mere bevæget, mere
lidenskabeligt Udtryk i Foredraget.
S. L.
Rubber [’rabə] (eng.), Visker (India-R. ɔ:
Viskelæder); et Parti Kortspil, »Rubber« (se
Bridge).
Carl Br.
Rubel (russisk Rubl [rublj]), Mønt- og
Regningsenhed i den russiske Valuta = 100
Kopiejki (Kopeker). Først omtalt 1321 som Stykker,
afhuggede fra en Sølvbarre; 1655 møntedes Sølv-
og Kobber-R. med Moskvas Vaaben, sidste kun
kort Tid. Peter den Store lod siden 1704 præge
en R. (moneta dobroja, god Mønt) af Raavægt
28,2161 g og Finhed 31/36; saa fulgte en lettere,
1763 en 3/4 fin af 23,9948 g Raavægt. I denne
Værdi, men med en Raavægt af 20,7315 g og en
Finhed af 125/144 (83 1/3 Solotniki), er R. siden
bleven staaende, 1885 forandredes Raavægten til
19,996 g og Finheden til 9/10. Før 1885 prægedes
ogsaa 10- og 5-R. i Guld af Finhed 11/12 med en
lovmæssig Værdi af henh. 10,30 og 5,15 R. Sølv,
5-R. (Halvimperial) indeholdt 5,998704 g fint Guld
= 14 Kr. 87,69 Øre; siden 1886 (L. 17. Decbr
1885) prægedes 9/10 fine 10- (Imperial) og
5-(Halvimperial) R., henh. af Raavægt 12,903 og
6,4515 g, 1 R. = 4 frc. = 2 Kr. 88 Øre; L. af
3./15. Jan. 1807 satte Værdien af en Imperial =
15 R. og af en Halvimperial = 7 1/2 R., 1 R. =
2 2/3 frc. = 1 Kr. 92 Øre. Med denne Værdi
præges ifølge L. 18./30. Novbr 1897 ogsaa
5-R.-Stykker i Guld. Indtil Krigen 1914 fandtes af
Papirspenge kun Czarrubler udstedt af den russ.
Rigsbank. Disse, som var baseret paa Guld, regnedes,
i Alm. til samme Værdi som Guldrubler, altsaa
1 Kr. 92 Øre. Den sidste Notering af
Seddelrublen fandt Sted paa Kbhvn’s Børs den 3. Jan.
1918, hvor 100 R. noteredes lig 51 danske Kr.
Under Revolutionen udstedtes Kerenskirubler,
som efterfulgtes af Sovjetrubler. Værdien af
disse forringedes efterhaanden p. Gr. a. den
kolossale Seddelemission, saaledes at de faktisk
blev værdiløse, og der indførtes derfor 1922 af
den russ. Rigsbank en ny paa Guld baseret
Valuta, den saakaldte Tschervonetz, lig med 10
Guldrubler. Den fastsatte Guldværdi er den
samme som for 10 gl Guldrubler ell. 7,74234 g
fint Guld.
(N. J. B.). Th. O.
Rubellan, et rødfarvet Glimmermineral, er
en omdannet Biotit.
(N. V. U.). O. B. B.
Rubellit, se Turmalin.
Ruben nævnes som Jakob’s og Lea’s
førstefødte Søn. Dette viser, at Stammen R. i den
ældste Tid maa have haft større Bet. end i den af
os kendte Periode. Der er Antydninger af, at R.
har haft Tilknytning til Vestjordanlandet, men
vi kender den kun som en ubetydelig Stamme
Ø. f. det døde Hav, N. f. Arnon, uden faste
Grænser mod det nordfor boende Gad. I
Deborasangen dadles R., fordi den ikke deltog i
Kampen paa Jisreelsletten, i 5. Mos. 33, 6 ses
det. at den er Undergangen nær.
Mesaindskriften nævner Gad som Moabiternes nordlige Nabo,
men omtaler ikke R. Formentlig er den
efterhaanden gaaet op i Gad og eventuelt i
ikke-israelitiske Stammer.
J. P.
Ruben, 1) Christoph Christian, østerr.
Maler, f. 30. Novbr 1805 i Trier, d. 8. Juli 1875
i Sindssygeanstalten Inzersdorf (Wien). R.,
uddannet i Düsseldorf under Cornelius og senere
i München, har spillet en betydelig Rolle i
østerrigsk Kunstliv, dels og særlig ved sin
Lærervirksomhed (1841—52 Direktør ved Prags,
1852—72 ved Wiens Kunstakademi), dels gennem
sine Værker, Historie-, Genremalerier o. a. 1836
begyndte han Udsmykningen af
Hohenschwangau (Kartons til Vinduer, Fresker), senere
udførte han Fresker til Belvedere paa Prags
Hradschin, Altertavler til Kirken i Turnau o. s. v. I
Wiens Mus. ses »Slaget ved Lipau«, i
Leuchtenberg-Gal. i Petrograd »Troens Magt«; som hans
Hovedværk regnes: »Columbus ser den ny
Verden dukke op«. 2) Sønnen og Eleven Franz
R., f. 16. Aug. 1842 i Prag, er bekendt som en
betydelig Kolorist, i saa Henseende særlig
uddannet efter venetiansk Kunst. Han har malet
dygtige Portrætter, Genrestykker, Landskaber
og Arkitekturbilleder (S. Marco, Kanalparti i
Venedig) samt hist. Fremstillinger: »Tilly’s
Tilbagetog«, »Turnering ved det burgundiske Hof«
(med Portrætter fra Wiens Kunstnerkredse) o. a.
A. Hk.
Rubens, Heinrich, tysk Fysiker, f. 30.
Marts 1865 i Wiesbaden, studerede i
Strasbourg og Berlin, Prof. ved den tekn. Højskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
