Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rovsing, Niels Thorkild (fortsat) - Rovsø - Rovtand - Ravterne - Rovuma - Rowe, Nicholas - Rowel - Rowland, Henry Augustus - Rowlandson, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
infektiøse Sygdomme, 1897; Urinorganernes kir-
Sygdomme, I—III, 1895—1903;
Galdestenssygdommen, 1900 (1902); Underlivskirurgi, I—III,
1910—18; Gastrocoloptosen, 1913, og han var
Medudgiver af Nordisk Lærebog i Kirurgi,
desuden Redaktør af Hospitalstidende 1892—1925
og af Bibl. f. Læger fra 1908. Paa sin 60 Aars
Fødselsdag hædredes R. med et stort Festskrift
udg. af Elever og Venner.
J. S. J.
Rovsø (Rougsø), Herred i Østjylland,
af Areal det næstmindste og m. H. t.
Folkemængde det mindste i Randers Amt, bestaar af
Halvøen mellem Randers Fjord og Kattegat;
mod S. begrænses det af Grund Fjord, der fra
Randers Fjord strækker sig mod Ø., og
Sønderhald Herred, fra hvilket det for en Del skilles
ved Hejbæk og Hevring Aa. Fra N. til S. er den
største Udstrækning c. 15 km, fra V. til Ø. 11 km.
Arealet er 110,6 km2, og 1. Febr 1921 var der 971
Gaarde og Huse med 4367 Indb. (1901: 4291, 1850:
3083, 1801: 2234), altsaa 39 pr. km2. Overfladen
er ret jævn, i Midten med Højder paa indtil
44 m, men langs Randers og Grund Fjord samt
videre langs Sydgrænsen mod Ø. lav med
udstrakte Eng- og Kærdannelser. Foruden de
nævnte Vandløb paa Sydgrænsen kan bemærkes
Ingerslev Aa i den nordlige Del. Agerjorden er
dels lermuldet, dels sandet, og som Helhed
hører Herredet til Amtets middelgode med c.
10 ha pr. Td. Hartkorn. Der findes nogen Hede,
særlig ved Kattegatkysten, og Smaaskove spredt
i Herredet. Af hele Arealet var 1919 9998 ha
Ager, Eng, Græsgang, Have o. l., 19 ha
Tørvemose, 360 ha Skov og Plantage, 419 ha Hede,
224 ha Veje, Byggepladser o. l. og 98 ha
Vandareal. Af de vigtigste Husdyr fandtes 1920: 1661
Heste, 6956 Hornkvæg, 1909 Faar og 2005 Svin.
Herredet bestaar af 5 Sogne under R. og
Sondehald Herreders Provsti. I verdslig Henseende
hører det til 59. Retskreds (R. og en Del af
Sønderhald Herreder) og til 43. Politikreds (59. og
60. Retskreds) med Dommer og Politimester i
Randers, men Bitingsted i Ørsted (s. d.).
Herredet har tidligere været en Ø, idet den
Kærstrækning, som ligger mellem Grund Fjord og
Kattegat, og hvori nu Hejbæk og til Dels Hevring Aa
flyder, har været et Sund. Det eksisterede ikke
som Herred paa Valdemar II’s Jordebogs Tid,
men udgjorde en Del af Sønderhald Herred og
hørte som saadan til Aabosyssel. Hvornaar det
er blevet udskilt som selvstændigt Herred, ved
man ikke. (Navnet forekommer 1203 som Roxø,
og 1282 nævnes en Provst i Roxho). Senere hørte
det til Dronningborg Len og fra 1660 til
Dronningborg Amt, indtil det 1793 optoges i det da
dannede Randers Amt.
M. S.
Rovtand, se Rovdyr.
Ravterne, se Terne.
Rovuma, Flod paa Østsiden af Sydafrika,
udspringer i et Sumpdistrikt c. 100 km Ø. f.
Nyassa-Søen og løber i østlig Retning til det
Indiske Ocean, hvori den udmunder tæt N. f. Kap
Delgado. Biflod i højre Bred Lujende.
Mundingen er vanskelig tilgængelig p. Gr. a.
Sandbarrer, og Flodens Bet. for Forbindelsen med
det Indre er kun ringe. Den danner paa største
Delen af sit Løb Grænsen mellem britisk
Tanganyika Territory og den portug. Koloni
Mosambik. Længden er c. 800 km.
C. A.
Rowe [rou], Nicholas, eng. dram. Digter
(1674—1718), studerede først Jura, men kastede
sig efter sin Faders Død over Litteraturen og
blev en anset Digter, Ven med Pope, Swift og
Addison, opnaaede at blive udnævnt til poeta
laureatus og fik sit Mindesmærke i
Westminster-Abbediet. Hans dram. Arbejder, der begynder
Reaktionen mod den forrige Tids Løssluppenhed
og Bundethed under fr. Forbilleder, forherliger
Dyden og viser, at Straffen følger i Brødens
Spor. Det betydeligste af hans Dramaer er Jane
Shore, der endnu har bevaret en Plads i eng.
dram. Litteratur. Større Bet. for Nutiden har
maaske dog hans Udgave af Shakespeare’s
Værker 1709—10, det første Forsøg til en kritisk
Behandling af Shakespeare’s Tekst, hvortil han
føjede den første Skildring af Shakespeare’s
Liv, der endnu har sin Bet. ved at bevare, hvad
Traditionen vidste at fortælle om Shakespeare.
(T. L.). I. O.
Rowel [’råvæl], se Thisted. V. A.
Rowland [’rou£ənd], Henry Augustus,
amerikansk Fysiker, f. 27. Novbr 1848, d. 16.
Apr. 1901. R. blev uddannet til Ingeniør, men
efter at have studeret Fysik et Aar i Berlin
hos Helmholtz fik han 1876 Posten som første
Prof. i Fysik ved det nyoprettede Johns
Hopkins Univ. i Baltimore og vandt sig snart et
Navn som Amerikas betydeligste Fysiker.
Allerede i Berlin, havde han efter Helmholtz’
Opfordring undersøgt den magnetiske Virkning af
en hurtig roterende elektrostatisk Ladning og
fundet, at Virkningen er den samme som af en
elektrisk Strøm, der i samme Tid fører samme
Elektricitetsinængde gennem sin Leder. Denne
Sætning har haft stor Bet. for Udviklingen af
Elektricitetsteorien. 1878 fulgte en Bestemmelse
af Enheden for elektrisk Ledningsmodstand,
1879 et meget udførligt Arbejde over
Varmeenhedens Arbejdsværdi og 1882 Meddelelse om
R.’s Opfindelse af Konkavgitteret (se
Bøjning), der er blevet et af Spektroskopiens
vigtigste Hjælpemidler. For at kunne ridse sine
Gitre nøjagtig nok konstruerede R. en Maskine,
hvis vigtigste Del er en Finskrue, forarbejdet
med en aldrig før naaet Nøjagtighed. R.
forsynede hele Verden med sine Gitre, og
Fremstillingen af dem er fortsat efter hans Død. Der
er siden bygget flere lignende Delemaskiner til
Fremstilling af Gitre, men endnu er R.’s
Maskiner næppe overgaaet. Efter en længere Pause er
de igen taget i Brug af R. W. Wood. Ved sine
fortrinlige Hjælpemidler blev R. i Stand til ad
fotografisk Vej at fremstille sit berømte Atlas
over Solspektret (1888) og Tabeller over
Bølgelængder i en Del Grundstoffers Spektre; en
udførlig Tabel over Bølgelængderne for de
Fraunhofer’ske Linier i Solspektret udgav han 1898.
I sine sidste Aar gav R. sig af med Telegrafi
og opfandt en Metode til Multiplekstelegrafi.
Hans Opdragelse som Ingeniør mærkedes
gennem hans fysiske Arbejder ved den
Fuldkommenhed, hvormed han forarbejdede sine
Redskaber. Hans Arbejder er efter hans Død
samlede i The Phmical Papers of H. A. R.
[Baltimore 1902—03]. (Biografi i Nature 2. Maj 1901).
(K. S. K.). H. M. H.
Rowlandson [’rou£əndsən], Thomas, eng.
Tegner og Raderer, f. 1756 i London, d. 1827
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
