Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rottekonge - Rottekrudt - rotten boroughs - Rottenburg - Rottenhammer, Johann - Rotten Row - Rotterdam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rottekonge, se Mus.
Rottekrudt, se
Arsensyrlinganhydrid.
rotten boroughs [’råtən-’barəz], se
Borough.
Rottenburg [’råtənbork] (am Neckar),
By i Württemberg i Schwarzwald-Kredsen,
ligger smukt ved Neckar, 13 km oven for Tübingen,
(1910) 7604 Indb., gammelt Slot (1216), nu
Fængsel, et 1773 ophævet Jesuiterkollegium, nu
biskoppelig Residens, katolsk Præsteseminarium,
Latinskole; Maskinfabrikation, Garveri,
Fabrikation af Skruer og Møtrikker, Humlemarked
(det største i Tyskland efter Nürnbergs).
Bispedømmet R. omfatter den kat. Kirke i
Württemberg. R. stammer opr. fra en rom. Koloni. 1281
kom Byen under Østerrig, 1805 under
Württemberg.
(Joh. F.). O. K.
Rottenhammer [’rå-], Johann, ty. Maler, f.
i München 1564, d. i Augsburg 1623, var Elev af
sin Fader Thomas R. og J. Donauer, men
stærkere end den hjemlige Skole har Uddannelsen
i Venedig under Indflydelse af venetiansk
(Tintoretto) og bolognesisk Kunst (Francesco
Albano) præget hans Værker. 1607 vendte han
hjem fra Italien, arbejdede bl. a. for Kejser
Rudolf II og udførte i Augsburg, hvor han slog
sig ned, Freskomalerier til Dekoration af
Husfacader. Heraf er intet mere bevaret, talrige er
derimod hans Staffelibilleder, fortrinsvis
malede paa Kobber og jævnlig for de tidligstes
Vedk. forsynede med Landskabsstaffage af J.
Brueghel den Ældre og P. Bril. Af hans
Malerier, der omfatter religiøse, mytologiske og
allegoriske Fremstillinger, fremhæves Adonis’
Død (Louvre), Kristi Fødsel og Barnemordet i
Bethlehem (Wien), bl. talrige Arbejder i
München: Paris’ Dom og Dansende og musicerende
Børn, endvidere Kristus fremstilles for Folket
og den lynslyngende Zeus (Kassel), samt
Flugten til Ægypten i Schwerin, i Moltke’s Galeri i
Kbhvn »Pomona« (sammen med Brueghel). —
I de bedste (ɔ: tidligste) af disse Arbejder viser
R. en heldig Sammenarbejden af de ital.
Paavirkninger, hans Kunst havde undergaaet, men
største Delen af hans Billeder bærer rigtignok
kun det gængse Tidspræg af italieniserende
Modekunst i deres udadlelig korrekte, men flove
Tegning, og deres porcelænsagtige glatte og
kolde Farve.
(A. R.). A. Hk.
Rotten Row [’råtən-’rou], berømt Ridebane
i Hyde Park i London, er under »Sæsonen«
Samlingssted for den fashionable Verden.
Navnet R. R. er en Fordrejelse af Route du roi
ɔ: Kongevejen.
(M. Kr.). G. G.
Rotterdam (’råtərdam], den næststørste By
og største Handelsstad i Holland, ligger i Prov.
Zuid-Holland ved Nieuwe Maas c. 25 km fra
Nordsøen, og har med Delfshaven, indlemmet
1886, samt Charlois, Katendrecht og Kralingen,
indlemmede 1895, (1922) 531896 Indb., hvoraf
1/4 Katolikker tog c. 9000 Jøder. R. gør et smukt
Indtryk ved sine mange Kanaler kransede af
Træer, ved sine talrige Broer og et Mylder af
Skibe. Den ældre Del af Byen, det egl. R.,
strækker sig langs Maas’ højre Bred og
gennemstrømmes af Rotte. Bl. de talrige Kanaler
her nævnes Leuvehaven, Oude Haven, Nieuwe
Haven, Scheepmakershaven, Wijnhaven, Blaak
og Haringvliet. Langs Maas strækker sig den
brede, ældste Kaj, Boompjes, ved hvis øvre
Ende to Broer fører over Maas, den 1877
aabnede Jernbanebro og Willemsbrug (1878). Den
gl. By danner nu, kun en mindre Del og er paa
alle Sider omgiven af ny Kvarterer. Midt i Byen
højt over Gadernes Niveau ligger Beurs-Station,
hvortil Toget kører paa en høj Dæmning. Lige
over for findes den af Sandsten opførte, ikke
særlig smukke Børs med en overdækket Gaard,
omgiven af Søjlegange. S. f. Børsen findes
Børspladsen, fra hvilken den, særlig midt paa
Dagen meget befærdede Noord Blaak fører mod
V. til det 1882 byggede Zeevischmarkt. Længere
mod V. ved Schiedamske Dijk findes Boymans
Museum, genopført 1867. Efter Branden 1864,
der delvis ødelagde Samlingen, indeholder det
nu c. 450, for største Delen hollandske
Malerier. N. f. Børsen ligger Groote Markt, der
for ten stor Del bestaar af en hvælvet Bro, paa
hvilken 1622 er rejst en Bronzestatue af
Erasmus af R. I Nærheden findes en af de livligste
Gader i Byen, Hoogstraat, der løber paa et gl.
Dige, opr. anlagt til Beskyttelse mod
Oversvømmelser. Her ligger det 1823—33
genopbyggede Raadhus. Banegaarden Maasstation ligger
ved Flodens nordligste Bøjning. Mod N. i Byen
findes Delft’ske Port, den eneste bevarede
Stadsport fra den gl Befæstning, og vestligere
den zoologiske og botaniske Have, hvis
Væksthuse især er bekendt for deres Rigdom paa
ostindiske Planter. Nær herved ligger
Centralbanegaarden, de flotteste Hoteller (i Wester
Singel) og Stadsarkivet i et nyt anseligt Kvarter.
Langs Maas strækker sig her Willemsplein og
Willemskade, ved hvilken sidste findes Museum
voor Land- en Volkenkunde og det etnografiske
og maritime Museum. Her findes tillige en stor
Park imed smukke Udsigtspunkter. Bl.
Havneanlæg fra Aarhundredskiftet paa Nordsiden af
Floden nævnes Parkhaven, Jobshaven,
Schiehaven og Ijsselhaven, Lekhaven og Keilehaven
(den vestligste). Over Willemsbrug naar man
over til den i Maas liggende Ø Noordereiland.
Midt paa denne ligger det smukke Anlæg
Burgemeester Hoffman Plein. Ved den 150 m brede
Koningshaven, hvorover 2 Broer fører, skilles
Noordereiland fra Øen Feijenoord mod S. Paa
Østsiden af denne Ø findes et mægtigt
Skibsværft. Paa Nordvestsiden er de 2 store
Havne Binnenhaven (1 km lang) og
Spoorweghaven (1,2 km lang), anlagte i Aarene efter
1873. Længere mod V. ligger Wilhelminakade,
anlagt 1882 til de store Sejlskibe, nu benyttet
alene af Holland—Amerika-Linien, og Rijnhaven
(30 ha, 8,5 m dyb), fuldendt 1894, de to
Katendrechtschehaven (1896). Men de største Bassiner
paa Sydsiden af Floden er dog Maashaven (58
ha, 8,5 m dyb), fuldført 1905, og den til 310 ha
og 10 m’s Dybde projekterede Waalhaven, der
delvis har været i Brug fra 1911. Bl. de 25
Kirker nævnes Groote Kerk ell.
St.-Laurentius-Kirken, fra 1412, med et 64 m højt Taarn, den
eneste got. Bygning i R. Endv. mærkes 3
Navigationsskoler og mange Institutioner for Søfolk,
et Selskab for Naturvidenskab (Bataafsch
Genootschap) med store Samlinger, fl. Teatre og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
