Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rossetti, Dante Gabriel og og William Michael - Rossetti, Gabriele - Rosshirt, Conrad Eugen Franz - Rossi - Rossi, Asarja dei - Rossi, Ernesto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en from Kristen, der i sin Tro fandt sin højeste
Inspiration, saa selv hendes verdslige Digte er
prægede af hendes fromme Sind. Hendes
første Samling: Goblin Market and other Poems
udkom 1862; senere fulgte de to allegorisk
fortællende Digte The Prince’s Progress (1866) og
A Pageant and other Poems (1881). 2 Aar efter
hendes Død udgav Broderen W. M. R. en
Samling efterladte Digte: New Poems. De to
Sonettesamlinger Monna Innomanata og Later Life
priser den guddommelige Kærligheds Magt over
menneskelig Lidenskab. Den dybe
Sørgmodighed, der præger alle hendes Digte, siges at
have sin Rod i en ulykkelig
Ungdomskærlighed. I melodiøs Velklang og Udtrykkets klare
Simpelhed staar hun ubestridt som den første
bl. Englands kvindelige Lyrikere. En samlet
Udg.: Poetical Works, with Memoir and Notes
er udg. af W. M. R. 1904. Et mindre Udvalg
s. A. i Golden Treasury series. (Litt.: H. T. M.
Bell, Christina R., a biographical and critical
Study [1898]; Ellen A. Proctor, A brief
Memoir of C. G. R. [1895]; B. F. Westcott,
An Appreciation of the late C. G. R. [1899]).
3) William Michael, engelsk Literat,
foreg.’s Broder (1832—1924). Delte Familiens
indlevelse og Beundring for Dante, hvis Divina
Commedia han oversatte til eng. blancverse.
Han var Redaktør af The Germ. Foruden de
ovenn. Bidrag til Broderens og Søsterens
Biografi har han skrevet Famous Poets [1878],
Keats [1887, i Serien Great Writers). Fra
1845—95 var han ansat i Tolddepartementet.
I. O.
Rossetti [ro’set.i], Gabriele, ital. Forf.,
f. 1. Marts 1783 i Vasto, d. 26. Apr. 1854 i
London. Som ung blev han
Museumsembedsmand i Neapel, deltog efter 1815 i
Carbonari-Bevægelsen der og 1820 i Revolutionen, efter
hvis Underkuelse han flygtede til en eng.
Fregat, kom til Malta og siden til London (1824),
hvor han levede af at give Undervisning, gik
over til Protestantismen og 1831 blev Prof. i
Italiensk ved Kings College. Da han 1846 var
blevet blind, hjalp hans Hustru ham trolig med
hans litterære Arbejder. Disse er for en stor
Del Digte, dels patriotiske og politiske, dels
religiøse; deriblandt meget smukke og af høj
Flugt, som Unità e patria og Estreme parole del
giusto. Af Samlinger og større Digtninge er at
nævne Iddio e l’uomo, salterio (1840), Il
veggente in solitudine (1846), Versi (1847), L’arpa
evangelica (1850). R. var tillige Dantolog, og
det en af de særeste og mest fantastiske
(dem har der været adskillige af), saa at
Scartazzini kalder hans Skr om Dante for
»Feberdrømme«. De er Commento analitico della
Divina Commedia (2 Bd, 1826—27, omfatter kun
Inferno), Spirito antipapale che produsse la
Riforma (1832), Il mistero dell’ Amore platonico
svelato (5 Bd, 1840), og Saggio critico sulla
Beatrice di Dante (1842), sidstnævnte paa Fransk
ved E. Aroux med Titlen Dante hérétique,
révolutionnaire et socialiste (1853). Udvalg af R.’s
Digte er udkomne Firenze 1861 og senere (ved
Carducci) og Rom 1891 (Poesie politiche). R.
var Fader til Maleren og Digteren Dante
Gabriel R., til Digterinden Christina R. og til
Æstetikeren William R. (Litt.: J. Benelli,
G. R., notizie biografiche [Firenze 1898]; G.
Perale, L’opera di G. R. con lettere inedite
[Città di Castello 1906]).
(E. G.). E. M-r.
Rosshirt [’råshert], Conrad Eugen
Franz, tysk Retslærd, f. i Oberscheinfeld ved
Bamberg 26. Aug. 1793, d. 4. Juni 1873 i
Heidelberg, Dr. jur. 1815 i Erlangen, Privatdocent
smst., 1817 Prof. extraord. smst., 1818 Prof. ord.
i Heidelberg. R.’s frugtbare og brogede
Forfattervirksomhed omspændte baade Romerretten,
den kanoniske Ret — »Canonisches Recht«
(1857) —, tysk og fr. Civilret, Civilproces og
Statsforvaltningsret, men mangler sikker
Metode og kritisk Sans, lider desuden af Uklarhed
og hviler paa et utilstrækkeligt Kildestudium.
Størst Bet. har R.’s strafferetlige Værker, ikke
mindst ved deres Inddragen af det hist.
Element, saaledes navnlig »Lehrbuch des
Criminalrechts nach den Quellen des gemeinen
deutschen Rechts und mit besonderer Rücksicht auf
die Darstellung des römischen Criminalrechts«
(1821) og »Entwickelung der Gruridsätze des
Strafrechts nach den Quellen des gemeinen
deutschen Rechts« (1828): svagere er derimod
»Geschichte und System des deutschen
Strafrechts« (I—III, 1838—39). Med L. A.
Warnkönig udgav R. »Zeitschrift für Civil- und
Criminalrecht« (1831 ff.).
Fz. D.
Rossi [’råsi], se Sontag, Henriette.
Rossi [’ros.i], Asarja dei, jød. Lærd og
Forf. (1514—78). R., der var nøje kendt med
Biblen, Talmud og i det hele med den jødiske
middelalderlige Litt., besad ikke mindre
omfattende Kendskab til den gamle gr. og lat. Litt.,
ligesom han ogsaa var vel bevandret i Datidens
Medicin. Hans Hovedværk er Meor Enaim
(»Øjnenes Lys ell. Spejl«, udg. 1574 i Mantua,
ny Udg. i Vilna 1866, af Cassel). Han
sammenstiller her den jød. Tradition med klassiske
o. a. Kilder, hvad der paadrog ham mange
Angreb, som han besvarede i Mazref la-Kesef. I
Meor Enaim finder man bl. a. 1. Del en
Beskrivelse af Jordskælvet i Ferrara 17. Novbr
1570, i 2. Del en Overs. af Aristeas’ Brev om
Oprindelsen til Septuaginta og i 3. Del forsk.
kronologiske og arkæologiske Afh. R. var ogsaa
Digter og skrev paa Hebraisk og Aramaisk en
Elegi over Hertuginde Margarita af Savojens
Død 1573. (Litt.: Biografi af Zunz i »Kerem
Chemed«, V; se ogsaa Grätz, »Geschichte der
Juden«, IX).
V. S.
Rossi [’ros.i], Ernesto, ital. Skuespiller,
f. 13. Juli 1829 i Livorno, d. 4. Juni 1896 i
Pescara. R. begyndte sin Teaterbane 1846 i
Genua som Fremstiller af Elskerroller og nød
i de flg. Aar godt af den ansete Skuespiller
Gustavo Modena’s Undervisning. 1852 blev han
Medlem af den kgl. sardinske Teatertrup, hvis
Primadonna Ristori da var; sammen med
hende grundlagde han sin Verdensberømmelse i
Paris 1855; Aaret efter dannede han et eget
Skuespillerselskab og drog derpaa, dels i
Spidsen for dette, dels alene rundt i Europa —
1885 og 1886 naaede han uden Selskab Norden
og spillede paa Folketeatret i Kbhvn — indtil
Alderen tvang ham til at opgive sin Kunst. Paa
disse Rejser voksede R. til en Tragiker af høj
Rang; i Paris udførte han med Held Corneille’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
