Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ross - Ross, Christian Meyer - Ross, Hans Matthias Elisæus - Ross, James Clark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ross [rås], By i det sydlige England,
Herefordshire, ved Wye, 50 km N. f. Bristol,
herømt for sin smukke Beliggenhed, har livlig
Handel med Korn, Malt og Æblevin, har
Laksefangst og (1921) 4665 Indb., i Landdistriktet
10215 Indb. I Nærheden findes Jern- og
Kulgruber.
(M. Kr.). G. G.
Ross, Christian Meyer, norsk Maler,
f. 22. Novbr 1843 i Flekkefjord, d. i Rom 1.
Apr. 1904. 1862 rejste han til Kbhvn, ved hvis
Akademi han studerede i nogle Aar, derefter
til München, hvor han var Elev af Prof. Diez.
I Slutn. af 1870’erne opholdt han sig i Paris,
hvorefter han 1879 rejste til Rom, hvor han
senere havde fast Ophold. I Rom var han
en søgt Portrætmaler, navnlig af de amer.
og eng. Damer af high life, der besøgte den
evige Stad. R. malte med Forkærlighed
Personer i rige Silkestoffer, men hans Figurer
mangler, trods den yderst soignerede
Stofbehandling, som oftest Liv og dybere
Karakteristik. Af hans Billeder kan nævnes »Largho«
(1877), »Før Matinéen« (1875). Af fremragende
Personer har han bl. a. malet et Portræt af
Bjørnstjerne Bjørnson (1899), af Jonas og
Thomasine Lie, af Bernt Lie o. fl. Hans senere
Portrætter var gennemgaaende udført i
Pastelteknik. Billeder i Bergens Billedgaleri. Som
Forf. har han udg. en Novelettesamling: »Syv
Skilderier« (1892), der senere udkom paa
Engelsk under Titlen: Pinks and Cherries (1895).
(Fr. O.). C. W. Sch.
Ross, Hans Matthias Elisæus, norsk
Sprogforsker, f. 14. Apr. 1833, d. 1914. Han
virkede først som Lærer, særlig i Geografi og
Engelsk, og udgav som saadan en »Læsebog i
Engelsk« i to Dele, hvoraf første Del har
oplevet 4 Oplag, medens den ulige interessantere
anden Del viste sig mindre anvendelig til
Skolebrug. Samtidig paabegyndte R. Indsamlingen af
ny, ɔ: af Aasen ikke opførte, Dialektord samt
af Folketraditioner (»Lauvduskar«, I og II, 1868;
»Norske Viser og Stev« med en Indledning af
Jørg. Moe, 3. forandrede og forøgede Udg. ved
R., 1869). 1877 bevilgede Stortinget ham en
anselig Understøttelse, som senere er forøget.
Fra denne Tid af helligede R. sig
udelukkende til Studiet af norske Dialekter. 1895 udkom
hans Hovedværk »Norsk Ordbog«, et Tillæg til
Aasen’s, men i Omfang større. Foruden sine
egne, paa Studierejser foretagne Indsamlinger
benyttede R. til dette Arbejde en Mængde
skrevne Meddelelser samt Dialekt- og
Landsmaalslitteraturen. Det er et overmaade righoldigt
Materiale, R. paa denne Maade har faaet
sammen. Ubundet som han var af Aasen’s
Hovedformaal at skabe en ensartet Sprogform for
Landsmaalet, har R. overalt et skarpere Øje
for Mangfoldigheden: han angiver
Dialektformerne med større Udførlighed og er mere
fonetisk i sin Gengivelse. Paa den anden Side
savner man undertiden Aasen’s kortfattede og
træffende Oversættelser. Det meste af det ny
Stof er Afledninger af tidligere kendte Ord, ofte
ogsaa Aflydsformer dertil, ikke sjælden
interessante derved, at de har bevaret ældgamle og
opr. Bet., som ellers er gaaet tabt ved vedk.
Ordstamme. I andre, om end sjældnere,
Tilfælde repræsenterer Nyfundene Ordstammer ell.
Rødder, som ellers ikke er paaviste i Norsk,
men som genfindes enten i andre nordiske
Dialekter ell. i andre germanske Sprog, ell. endog
først ved at stige op til fjernere Slægtninge paa
Stamtræet. Foruden fl. Tillæg til Ordbogen har
R. udgivet Afhandlinger om Lydforholdene i
norske Bygdemaal. (Litt.: Nekrolog over R.
af Marius Hægstad i »Arkiv f. nord.
Filologi« XXXI, S. 383 ff.).
H. F.
Ross [rås], James Clark, Sir, eng.
Søofficer og Polarfarer, f. 15. Apr. 1800 i London,
d. 3. Apr. 1862 i Aylesbury. R. ledsagede som
Kadet og ung Officer sin Onkel John R. (s. d.)
og Parry (s. d.) paa 6 Rejser til de arktiske
Egne; paa den sidste af disse, da han var
Næstkommanderende hos John R. paa
»Victory«, bestemte han 1831 Beliggenheden af den
magnetiske Nordpol. — R. ledede 1839—43 en
Jordomsejling i de sydlige og antarktiske
Farvande, med Skibene »Erebus« og »Terror«,
sidstnævnte Skib under Kommando af Kapt. Crozier.
Af alle Ekspeditioner, som er foretaget til disse
Farvande, findes ingen, som har bragt saa
store videnskabelige Resultater som denne. Af
rent geogr. Opdagelser skal her nævnes, at han
gennembrød Pakisbæltet S. f. Ny Zeeland og
trængte frem til det antarktiske Kontinent,
opdagede et højt Land, som kaldtes Victoria Land,
en sammenhængende Kæde af Vulkaner, hl. a.
de mægtige Mt Erebus og Mt Terror, og den
vældige Isbarrière. R. naaede 22. Febr 1842
78° 10′ s. Br. paa 161° 27′ v. L., det sydligste
Punkt paa Jorden, man dengang var kommet
til. Ekspeditionen var tillige den fuldstændigst
udrustede videnskabelige Ekspedition, som
havde været i antarktiske Farvande, især var de
jordmagnetiske Observationer af stor Bet. og
man bestemte den omtrentlige Beliggenhed af
den magnetiske Sydpol, men ogsaa
meteorologiske, hydrografiske, botaniske, zoologiske og
geologiske Undersøgelser var uovertrufne.
Resultaterne af denne Ekspedition foreligger i J.
C. R.: A Vogage of Discovery and Research in
the Southern and Antarctic Regions during the
gears 1839—43, 2 Bd (London 1847). — Efter
R.’s Hjemkomst med udvidet Kundskab om
Jordmagnetismen fra de sydlige Bredder
ønskede man lgn. foretaget paa nordlige
Bredder i Forbindelse med et nyt Forsøg paa at
finde en sejlbar Nordvestpassage. Franklin fik
derfor 1845 Kommandoen over de hjemvendte
Skibe »Erebus« og »Terror« for at søge gennem
Barrow Stræde og videre. Da man endnu ikke
1847 havde hørt noget fra Franklin, hlev R.
1848 udsendt til Hjælp med Skibene
»Enterprise« og »Investigator«. Blandt Officererne paa
»Enterprise« var Mac Clure og Mac Clintock.
Skibene overvintrede i Leopold Havn paa
Nordøstpynten af North Sommerset, hvorfra der
foretoges lange Slæderejser, især af R. og Mac
Clintock; men Somrene 1848 og 1849 var p.
Gr. a. ganske usædvanlige Isforhold særdeles
ugunstige for Skibenes Fremtrængen, og man
maatte derfor vende tilbage med uforrettet Sag.
Derved blev de store Forventninger, man
havde til denne Ekspedition, skuffede og
fremkaldte en ugunstig Stemning mod R., som,
højst uberettiget, underkastedes skaanselløs
Kritik. 1856 hlev R. Kontreadmiral. (Litt.: N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
