Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz (Adelsslægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmarks Delegerede ved det internationale
Landbrugsinstitut i Rom og ved de internationale
Landbrugskongresser. Hans Farbroder,
Præsident i det danske Fjerkræavlerselskab,
Kammerherre, Hofjægermester, cand. polit., Baron
Peter Christian R. (1838—1920), fik, efter
at have tiltraadt det Constantinborg’ske
Fideikommis, ved Patent af 19. Maj 1904 Navnet
R.-Charisius og et Vaaben, sammensat af
begge Slægters. Ovenn. Baron J. R. til
Sophiendal blev Fader til Stiftamtmand i Viborg,
Gehejmekonferensraad, Baron Gottlob
Emilius George Friedrich R. til
Sophiendal og Liselund (1803—84), der baade i dette
Amt og tidligere i Thisted gjorde sig fortjent i
som en energisk og duelig Embedsmand, og til
Ministerresident i Rom, Kammerherre, Baron
Iver Holger R. (1813—73), der nogle Aar
repræsenterede en jysk Kreds i Folketinget,
hvor han sluttede sig til Venstre. Sidstnævnte
er Fader til Forfatteren, Baron Palle Adam
Vilhelm R. (s. d.) og til den i England
bosatte Kunstmaler, Baron Arild R. (født 1870),
som har studeret i Paris og, foruden Malerier,
udført Glasmalerier, Murdekorationer og
Bronzearbejder i forsk. eng. Kirker og offentlige
Bygninger.
Glimminge-Liniens Stamfader, Axel
R., var Fader til »den rige« Holger R. til
Langtind, Glimminge o. a. Skaanske Godser,
Vemmetofte, Egholm og Skjoldemose
(1586—1647), der ved sin Død anslog sit Gods til over
4000 Tdr Hartkorn, særlig kendt som Lensmand
paa Bornholm, som han 1645 overgav til de
Svenske, for hvilket Forhold han dog blev
frifundet paa Herredagen flg. Aar. Denne var
Fader til Amtmand over Lundenæs Amt,
Oberstløjtnant Mogens R. til Glimminge,
Demmestrup m. fl. Gaarde (1622—95) og til
Gehejmeraad, Baron Oluf R. (s. d.). Oberstløjtnantens
Sønnesøns Sønner blev 25. Maj 1752
naturaliserede som sv. Adelsmænd og 1756
introducerede paa Ridderhuset. Den mest kendte af
hans Efterkommere er en Sønnesøn, Justitiarius
i Højesteret, Geheimeraad Mogens R. til
Spøttrup (c. 1700—78), der som Medlem af
Kommissionen til Landvæsenets Forbedring
med stor Varme tog sig af de jyske Heders
Kolonisation. Han var endvidere Medlem af
Lovrevisionskommissionen og Kurator for
Vemmetofte Kloster. Hans ældste, ugifte Søn,
Hofjunker Wolf Siegfred R. (1731—55) fik
Søbysøgaard af sin Moders Farbroder, eutinsk
Hofmarskalk Frederik Holsten, som 21. Aug.
1745 oprettede Gaarden til Stamhuset
Holstensgaard, et Navn, som vistnok aldrig kom i Brug.
Stamhuset substitueredes 11. Aug. 1802 med en
Fideikommiskapital, som tilfaldt
Gehejmeraadens sidste agnatiske Efterkommer, Axeline
Louise Sophie R. (1804—67), hvis
Ægtefælle, Hofjægermester, Dr. jur. Robert Weber,
9. Septbr 1862 blev ophøjet til Friherre W.
von R. af Hertugen, af Sachsen-Coburg-Gotha.
— En yngre Søn af ovenn. A. R. til Glimminge
var Hr. Palle R. til Krænkerup, Lungholm,
Kjærstrup m. fl. Gaarde (1587—1642). Som
ung Fændrik ved Kongens Livkompagni
plantede han den af Kongens egen Haand
modtagne Fane under Stormen paa Kalmar 1611,
som den første paa Byens Vold. Efter at han
under Belejringen af Elfsborg havde faaet et
alvorligt Skudsaar, som afbrød hans
Krigerbane, blev han oftere benyttet i udenrigske
Hverv og var 1620—30 Skoleherre paa
Herlufsholm.
Ørup-Liniens Stamfader, B. R., var
Fader til Oberstløjtnant over Agdesidens
Regiment, senere Lensmand paa Lundenæs Palle
R. til Ørup, Vesløsgaard og Møltrup
(1588—1651), der som Lensmand i Norge havde været
stærkt optaget af de store Bygge- og
Befæstningsarbejder, som Christian IV lod foretage
paa Flækkerøen, og hvem man til Dels
tilskriver Anlægget af Kristiansand, og endvidere til
Befalingsmand paa Island, senere paa Gotland
Holger R. til Ørup og Rosenlund i Skaane
(død 1658), der 1630 deltog som Kvartalsadmiral
i Kampen mod Hamburg. Den førstnævntes Søn,
Generalløjtnant og Hvid Ridder Niels R. til
Stovgaard og Alsted (1627—76), udmærkede sig
ved glimrende Mod og Dygtighed under
Kjøbenhavns og senere under Wismars Belejring. Han
havde aabent Øje for den planmæssige
Uddannelse, ikke blot i Eksercits, men ogsaa i
Skarpskydning. Under Angrebet paa Helsingborg Slot
fandt han Døden for en fjendtlig Kugle og blev
begravet med stor Pomp i Kbhvn’s Skt Nicolai
Kirke, hvor der rejstes ham et prægtigt
Epitafium. Hans ovenn. Farbroder, H. R. til Ørup,
var Fader til Oberstløjtnant ved Dragonerne i
Norge Børge R. til Ørup, Sanderup og Sørup
(1618—79), hvis Søn, Oberstløjtnant Axel R.
til Ørup (1650—1712), 1684 blev sv. Undersaat.
Sidstnævntes Søn, Major Holger R. til Ørup
(1688—1758), blev 25. Maj 1752 naturaliseret som
sv. Adelsmand og 1756 introduceret paa
Ridderhuset under Navnet Kosencrantz. Fra
ham stammer den nyere Skaanske Slægt, der
i sit ny Hjemland med Ære har hævdet Ættens
Traditioner. Et af denne Grens kvindelige
Medlemmer, Engel Eleonora R. (1778—1841),
ægtede Ritmester Peter Christian Sylvan
(1765—1814), der 25. Aug. 1805 blev adlet i Sverige
med sin Hustrus Navn. De har efterladt stadig
blomstrende Afkom.
Den sønderjyske Linie, hvis
Stamfader, som nævnt, var Peder Eriksen til
Kogsbøl, blev hverken talrig ell. betydelig. Dens mest
kendte Mand var Gotskalk Eriksen R.
(død 1544), der var Kansler hos Christian II,
først 1520 i den Regering, som Kongen efterlod
i Sthlm, senere under Kongens Landflygtighed.
Hans hele Liv var med største Troskab og
Dygtighed helliget den afsatte Herskers Sag. Efter
den unge Prins Hans’ Død 1532 traadte han
som Raad i Kejser Karl V’s Tjeneste og blev
ogsaa her værdsat efter Fortjeneste. Hans
Næstsøskendebarns Søn, Christoffer R.
til Kogsbøl, Høgsbro og Hundsbæk blev ilde
berygtet som Dokumentfalskner og halshuggedes
1610 paa Slotspladsen i Kbhvn. Man har
urigtigt henført Christian, IV’s kendte Opdagelse af
et Falskneri ved Hjælp af Vandmærket i det
falske Brev til C. R.’s Bedragerier. Kongens
Afgørelse forefaldt imidlertid i en hel anden
Retssag mellem to lidet bemærkelsesværdige Parter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
