Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrans - Rosenkrans (ved engelsk Syge) - Rosenkrans (se Horn) - Rosenkransfest - Rosenkrantz (Stamhus) - Rosenkrantz (Adelsslægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frelseskendsgerninger til Genstand. Navnet R.
forklares forsk. Maria selv kaldes »den
mystiske Rose« i Kirkesproget, og maaske staar
Betegnelsen i Forbindelse hermed. Nogle
sætter den ogsaa i Forbindelse med den hellige
Rosalia (s. d.), der skal have benyttet R.,
og andre forklarer den i Middelalderens
Billedstil paa den Maade, af de enkelte Bønner
er Roser, der udfolder sig til Maria’s Ære. 1475
stiftede Dominikaneren Jakob Sprenger et
Rosenkransbroderskab i Köln, o. fl. a.
kom senere til. Disse Broderskaber helligede
sig navnlig Maria-Dyrkelsen, og Paverne
begunstigede dem derfor med rund Haand. En
særlig Rosenkransfest til Maria’s Ære
indførtes af Pius V, da Tyrkerne var blevne
slagne den første Søndag i Oktbr, 7. Oktbr,
1571 ved Lepanto, og da denne Sejr for
Kristenheden efter den alm. Overbevisning skyldtes
Bønner til Maria. Gregor XIII henlagde
udtrykkelig 1583 Festen til første Søndag i Oktbr,
og Clemens XI gjorde den 1716 til almindelig
Kirkefest.
A. Th. J.
Rosenkrans kaldes den ved eng. Syge
fremkaldte knudeformede Fortykkelse paa
Ribbenene.
P. H.
Rosenkrans, se Horn.
Rosenkransfest, se Rosenkrans.
Rosenkrantz, Stamhus, oprettet 18. Marts
1804 af Geheimestatsminister Niels R.
Stamhuset bestod opr. af Ryegaard og Trudsholm
paa Siælland samt Barritskov i Jylland; den
sidste frasolgtes 1913.
B. L.
Rosenkrantz, ældgammel og vidtforgrenet
Adelsslægt, der stammer fra Jylland, maaske
fra Sønderjylland, og som sikkert har fælles
Oprindelse med Slægten Friis fra
Haraldskjær (s. d.), idet begge Slægter opr.
førte samme Vaaben: et ved en af sort og Sølv
toradskaktavlet Skraabjælke af rødt og blaat
delt Skjold, paa Hjelmen, et af blaat og
Skaktavl og et af Skaktavl og rødt delt Vesselhorn,
ell. ogsaa to helt skaktavlede, hvert oftest besat
med fire, fem ell. seks Paafjer, undertiden ses
ogsaa en saadan mellem Hornene. Hr. Otte
Nielsen’s Segl fra 1433 viser første Gang
den Hjelmkrans af Roser, som har givet
Slægten Navn. I Beg. af 16. Aarh. »forbedredes«
Vaabnet. Skjoldet firdeltes, idet
Skaktavls-Skraabjælken anbragtes i 1. og 4. Felt, henh.
skraadelt af blaat og rødt og af rødt og blaat,
medens Slægten Eberstein’s guldkronede og
-bevæbnede Sølv Løve fik Plads i 2. og 4.,
skraadelt fra venstre, henholdsvis af blaat og
rødt og af rødt og blaat. Dette Skjold føres
vistnok første Gang 1527 af Hr. Holger
Holgersen R. til Boller (1496—1534) for derpaa
at blive optaget af hele Slægten i Løbet af den
næste Menneskealder. Man vilde vide, at
Slægten nedstammede paa Mandssiden fra de tyske
Grever af Eberstein; der kan dog højst være
Tale om et Slægtskab paa mødrene Side.
Allerede før 1400 havde Slægten delt sig i en
kongerigsk og i en sønderjysk Linie, hvilken sidste
uddøde i 17. Aarh. — Hr. Niels Iversen,
der nævnes som død 1355, var Fader til
Rigsraaden Hr. Iver Nielsen til Hevringholm,
en af de Mænd, der 1368 beseglede den jyske
Adels Forbund med Greverne af Holsten,
Hertugen af Mecklenburg og Hanseaterne mod
Kong Valdemar, til Hr. Jens Nielsen til
Hevringholm, som ligeledes var med i
Oprørsforbundet, og til Hr. Erik Nielsen til Hevringholm,
der muligvis var Farfader til Lagmand i
Vestergötland, Hr. Erik Nielsen, endnu omtalt
1412, hvis Søn, Peder Eriksen til
Kogsbøl (d. 1418), blev den sønderjyske
Linies Stamfader. Nævnte Hr Jens’ Søn, Hr.
Niels Jensen til Hevringholm og Tange,
en af Medbeseglerne ved Forliget i Kolding
1411, var Fader til Rigsraaden Hr. Otte
Nielsen til Hevringholm (d. c. 1475), som
1438 deltog i Indkaldelsen af Christoffer af
Bayern, der gjorde ham til sin Hofmester, en
Stilling, som han bevarede i de første Aar af
Christian I’s Regering, til Hr. Timme
Nielsen til Engelsholm og Stensballegaard, til
Hr Anders Nielsen Stygge til
Hevringholm, som 1473 var Sendebud til
Forhandlingerne i Kalmar med Svenskerne, til Hr. Niels
Nielsen til Tange (d. 1452), der blev
saaret under Elfsborgs Belejring, og endelig til
Rigsraaden Hr. Ludvig Nielsen til
Tange og Palsgaard, som, uvist hvorfor, var
fredløs, efter Sigende i hele 32 Aar. Den
førstnævnte af disse fem Brødre blev Fader til
Rigens Raad og Hofmester, Hr. Erik
Ottesen til Bjørnholm, Møgelkjær og Skjern (d.
1503), der i de 25 Aar, han beklædte sit høje
Embede, spillede en meget vigtig Rolle, ikke
mindst som Underhandler i utallige
diplomatiske Sendelser, ligesom han ved store
menneskelige Egenskaber vandt saa godt et Navn,
at det i hans Eftermæle hed, »at han var
ligesom en Fader for Danmark«. Blandt hans
mange Børn skal her nævnes Rigshofmesteren,
Hr. Niels Eriksen til Bjørnholm (d.
1516), der værdigt traadte i Faderens Fodspor,
og Rigsraaden Holger Eriksen til Boller
(d. 1496). Den førstnævnte var Fader til Hr.
Oluf Nielsen R. til Vallø og Totterupholm
(d. 1545), der kun nølende sluttede sig til
Frederik I, som optog ham i Rigsraadet og
gjorde ham til Hofmester for sin næstældste
Søn, Hertug Hans, hvem det katolsksindede
Parti ønskede til Konge efter Faderens Død.
Under Christian III indtog han ikke desmindre
en betydelig Stilling; saaledes blev
Statholderskabet i Kbhvn og paa Sjælland flere Gange
betroet ham. Hans stolte og myndige Datter,
Mette R. til Vester Vallø og Totterupholm
(d. 1588) ægtede først Rigsraaden Steen
Rosensparre, der faldt ved Svarteraa, og blev
derefter Rigshofmesteren Peder Oxe’s Hustru.
Rigshofmester N. E.’s yngre Søn, Høvedsmand
paa Gotland, Hr. Henrik Nielsen R. til
Bjørnholm (d. 1537), er den af Slægten, som
først vides at have ført Navnet R. Hans
ovennævnte Farbroder, H. E. til Boller, var Fader
til Rigsraaden, Hr. Otte Holgersen R. til
Boller, Næsbyholm og store Godser i Norge
(d. 1525). Bl. dennes Sønner skal nævnes
Rigsmarsken Holger R. til Boller (s. d.), der
blev Stamfader til Boller-Linien,
Rigsraaden Erik R. til Arreskov (1519—75), som
blev Stamfader til Arreskov-Linien, og
Rigsraaden Jørgen R. til Rosenholm og
Skaføgaard (s. d.), Rosenholm-Liniens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
