Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenholm - Rosenhonning - Rosenius, Carl Olof - Rosenkaal - Rosenkilde, Adolph Marius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den endnu staaende Hovedbygning, udvidede
Godset betydelig og gav Gaarden Navnet R.
Under hans Søn, »lærde Holger Rosenkrantz«
(død 1642), og Sønnesøn Geheimeraad Erik
Rosenkrantz (død 1681) var R. et Hjemsted for
Lærdom og Videnskabelighed, og en Mængde
unge Mennesker, adelige og borgerlige, fik deres
Uddannelse paa R. Gaarden, solgtes fl. Gange
inden for Slægten og blev 1744 af Geheimeraad
Iver Rosenkrantz oprettet til et Stamhus. — R.
er en firfløjet, skævt sammenbygget Gaard,
Hovedfløjen og de to Sidefløje med to
Stokværk paa til Dels hvælvede Kældere og den
første med runde Taarne i Hjørnerne,
»Rundeler«. Portfløjen er i eet Stokværk med et
Porttaarn paa Midten og firkantede, taarnlignende
Pavilloner paa Hjørnerne. Den er bygget
1559—67 af røde Munkesten og er tæt omgiven af
Grave. I Kælderen findes der fra 1604 et Kapel,
der endnu benyttes. Stor Portrætsamling. — I
Haven staar et firkantet Taarn, to Stokværk
højt og bygget af Kridtsten og røde Munkesten;
det er en Rest af »den gamle Staldgaard«, der
var opført samtidig med Hovedbygningen og
blev nedrevet i 1890’erne. Mindestøtte i Haven
for Baron H. H. Rosenkrantz (død 1879).
B. L.
Rosenhonning (Mel Rosæ) er et
farmaceutisk Præparat, der tilberedes ved at inddampe
et vandigt Udtræk af Rosenblade med renset
Honning til Sirups Konsistens.
E. K.
Rosenius, Carl Olof, sv. Prædikant, f. 3.
Febr 1816 i Nysätra i Norrland, d. 24. Febr
1868 i Sthlm, er Ophavsmand til en frikirkelig,
»nyevangelisk« Opvækkelsesbevægelse i Sverige.
Allerede Faderen, som var Præst, var ivrig
Opvækkelsesprædikant, og R. begyndte endog i
sine Skoleaar at prædike. 1838 blev han
Student, men Studierne tiltalte ham ikke, han
længtes mod en praktisk Gerning i Evangeliets
Tjeneste, og 1840 sluttede han sig til en
Metodistpræst Scott. Han begyndte tillige at
optræde som Forf. 1842 overtog han Redaktionen af
»Stockholms missionstidning« og senere
Redaktionen af Maanedsskriftet »Pietisten«, som Scott
havde paabegyndt, men som nu blev R.’s og
hans Partis Hovedorgan, og hvor han først
offentliggjorde de fleste af sine Skrifter. Scott
forlod Sverige, og R. fjernede sig efterhaanden
mere og mere fra Metodismen, han vilde føre
en luthersk Opvækkelse igennem. Paa den ene
Side vilde R. ikke gaa med til en sekterisk
Udskillelse fra Kirken, men paa den anden
Side nærede han Mistro over for det kirkelige
Embede, vilde skabe Lægprædikanter og vilde
helst have en Konventikelgudstjeneste i St f.
en Menighedsgudstjeneste. Paa det dogmatiske
Omraade betonede han stærkt Naadens Bet., det
gjaldt om at lade Naaden virke. Da
»Evangeliska fosterlandsstiftelsen« blev stiftet 1856, tog
R. ivrig Del i Oprettelsen. Han blev
Bestyrelsesmedlem og vedblev at være dette til sin
Død. Han samlede et meget stort Parti om sig,
og hans Indflydelse var ogsaa stor i Norge og
Danmark. I Danmark førte Paavirkning fra R.
tii Dannelsen af Sekten »Bornholmerne« (s. d.).
Da R. var død, blev Spaltningen mellem de
»nyevangeliske« og Statskirken langt større, og
ogsaa politiske Forhold kom til at spille med
ind i Bevægelsen. Lederen blev Lektor P.
Waldenström. R. skrev en stor Mængde Skr,
af hvilke ogsaa adskillige er oversatte paa
Dansk.
A. Th. J.
Rosenkaal, se Kaal.
Rosenkilde, Adolph Marius, dansk
Skuespiller og Forf., f. 16. Febr 1816 i Kbhvn,
d. 14. Oktbr 1882 smst. R. havde taget
Teaterblodet i Arv fra sin ndf. omtalte Fader C. N.
R. og til Trods
for dennes
Modvillie
fremtraadte han,
efter at være
blevet Student, 29.
Marts 1837 paa
det kgl. Teater,
som Ludvig
Thostrup i
ȯstergade og
Vestergade«; da
han imidlertid
hverken i
denne ell. sine to
andre
Debutroller slog
afgørende igennem, og Vejen
fremad paa den
danske Scene desuden syntes ham
stænget af ældre Komikere, brød han efter et
Aars Elevvirksomhed overtvært og søgte
til Kria Teater, der paa den Tid var
fuldstændig dansk. 9 Oktbr 1839 debuterede han dér
som Leporello i Mozart’s Opera »Don Juan« og
vandt sig i Løbet af de 10 Sæsoner, han
virkede der indtil Udgangen »af 1849—50 — et
Aar (1842—43) var han paa Rejse med Ole Bull
— Anerkendelse som en dygtig Kunstner saavel
i Skuespillet som i Syngestykket. Alligevel greb
han straks til, da H. V. Lange 1850 tilbød ham
Engagement ved Casino i Kbhvn; skønt han her
indtil Udgangen af 1854—55 og derpaa i den
Michael Wiehe-Høedt’ske Hofteatersæson
(1855—56) arbejdede sig frem saavel til stigende
Folkeyndest som i kunstnerisk Modenhed,
havde han dog, da han 1. Septbr 1856 som
Holberg’s »Jakob v. Tyboe« atter fremtraadte paa
det kgl. Teaters Scene, endnu meget at
overvinde, inden han naaede alm. Anerkendelse;
ikke alene maatte hans geniale Fader dø, men
han selv maatte gennem en 21 Maaneders
Sygdom (1869—70) modtage »et mildt Skær af
Alderdommens Skrøbelighed« (P. Hansen).
Først i den sidste halve Snes Aar af sit Liv
virkede han i et omfattende Repertoire med
grundmuret Anseelse og Myndighed. Hans
sidste Optræden var 24. Oktbr 1881 som
Etatsraader. i »Umyndige i Kærlighed«.
R. var en nøjagtig, næsten pertentlig
Kunstner. I en Række Heibergske Vaudevillefigurer,
som Trop i »Recensenten og Dyret« og
Hummer i »De Uadskillelige«, og Holberg’ske
Komediekarakterer, som Jeronimus’erne,
Pedanterne og Vielgeschrei i »Den Stundesløse«,
bevarede han med omhyggelig Troskab det
Helhedsbillede, han havde modtaget af Faderen,
om end han udførte det videre i Enkelthederne
 |
| A. M. Rosenkilde. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
