Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenborg Slot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Renaissance-, Barok-, Rokokotiden og de
derefter flg. Perioder, danner en ypperlig Ramme
om selve Tingene; hertil kommer, at de
paagældende kgl. Personer for største Delen, Slægt
efter Slægt, selv har færdedes i de samme
Værelser i det lange Tidsrum, i hvilket Slottet,
lige til Beg. af 19. Aarh., af og til benyttedes
som Bolig.
Efter Christian V’s Kroning 1670 blev
Regalierne, saavel de ældre som de nyere, anbragte
i et Murskab i et Værelse i det store Taarn ved
Siden af Salen.
Oprindelsen til denne Samling kan føres
tilbage til Christian IV’s Tid; ganske vist har
man endnu ikke fundet samtidige Beskrivelser
af selve Slottet med de deri opbevarede
Genstande Ira bemeldte Konges Tid, men det vides
dog, at Kostbarheder og historiske Minder paa
den Tid har været opbevarede her. I Christian
IV’s Breve findes saaledes fl. St. Bemærkninger
herom (f. Eks. om hans eget og Dronningens
Portrætter, Bayerfyrstens og hans Gemalindes
Portrætter), og i Rigsarkivet opbevares et R.
19. Maj 1647 dateret Aktstykke: Inventarivm
Ofuer welbiurdige Jomfru Elisabeth Sophia
Gyldenløfuess Smycker och Kleinodier,
indeholdende bl. a. to smaa Guldhænder, som holder
hver en Stump Metal, som det senere har vist
sig, af den sv. Jernkugle og af
Trefoldighedskanonens Malm, der saarede Kongen i Søslaget
paa Kolbergerheide 1644. Disse Metalstumper er
pillet ud af Saarene (13 i alt) i hans Hoved.
Christian IV’s blodplettede Dragt fra Søslaget
har allerede i hans Tid været opbevaret paa
R., hvor Vibeke Kruse og hendes Datter, den
ovenn. Elisabeth Sofie Gyldenløve, opholdt sig
meget i Christian IV’s senere Aar, og hvor en
af Deltagerne i Søslaget, Hans Rostgaard, der,
som han selv beretter, paa Trefoldigheden
»underdanigst« var bleven skudt og kvæstet i sit
venstre Knæ ved det samme Skud, som ramte
Kongen, dengang var ansat som Sølvpopsvend.
Ogsaa Tilbehøret til Christian IV’s Seng, i
hvilken han døde paa R., men som desværre 1786
er blevet solgt ved Auktion, opbevaredes fra
hans Tid paa Slottet.
I den kunstelskende Kong Frederik III’s Tid
maa Kostbarhederne paa R. have faaet en Del
Forøgelser; allerede Hans Rostgaard, der 1650
var bleven forfremmet til Foged paa R., ses at
have haft Tilsyn med slige Sager, og der blev
senere i Frederik III’s Tid ansat en særlig
Tilsynsmand til at have Opsyn med de »Rariteter«,
som Kongen havde samlet her, nemlig Anders
Madsen, der i Regnskaberne optræder med
Tilnavnet »sorte« Anders. Frederik III holdt af
selv at forevise sine Kunstsager paa R. for
fremmede Gesandter: saaledes viste han dem, et
Par Maaneder før han døde, for den
nederlandske Gesandt le Maire. Anders Madsen blev
efter Christian V’s Tronbestigelse Slotsforvalter
paa R., og da hans Enke Dorthe Rasmusdatter
Lund 1682, et Aars Tid efter hans Død, blev
gift med hans Efterfølger Hans Eilersen Koch,
og hun af forsk. Aktstykker fra Beg. af
Frederik IV’s Tid ses at have haft en Del Kendskab
til Sagerne, kan Traditionen om disse ved hende
saaledes føres helt tilbage til Frederik III’s Tid.
Det er vistnok saaledes adskillige Oplysninger
fra sidstnævnte Tid, der ligger til Grund for et
i Slutn. af Christian V’s Tid affattet Inventarium
over Sagerne paa R., som er trykt i Aargangene
1772 og 1773 af Kbhvn’s Aftenpost og er
endvidere særskilt udgivet (første Gang 1775) af
Agent Holck, i et Par Oplag, sammen med en
kortfattet Beskrivelse af Kunstkammeret.
Det er meget heldigt for R.-Samlingen, at
Grundlaget for den ypperlige Samling af
Kongedragter, som allerede var til Stede her
fra ældre Tid, i det væsentlige er blevet
bevaret. Dette skyldes Frederik IV, der i Anledning
af, at den ovenn. Dorthe Rasmusdatter Lund
efter sin sidste Mands Død 1703 havde udtalt
Ønsket om at faa disse ældre Dragter overladte,
selv tog dem i Øjesyn og bestemte, at de som
Antikviteter og Minder om hans Forfædre, der
selv havde baaret dem, fremdeles skulde
opbevares her. Foruden de senere Kongers
Dragter er der endvidere efter hver Konges Død
tilkommet forsk. andre Minder om dem, men en
historisk Ordning af Samlingen kunde ikke finde
Sted i ældre Tid, saa længe Slottet endnu blev
beboet af Kongefamilien og blev benyttet ved
forsk. andre Lejligheder, idet Sagerne i
saadanne Tilfælde maatte flyttes om i forsk.
Værelser for at give Plads. Det er først 1833, efter
at der 1824 var tilkommet en Del Sager fra
Kunstkammeret, og da Slottet nu ikke længere
benyttedes som tidligere, at der blev nedsat en
Kommission for under Overhofmarskal Hauch’s
Forsæde og under Medvirkning af Oberstløjtnant
Sommer samt Museumsmændene Spengler og
Thomsen at foretage en kronologisk Ordning og
Opstilling af Sagerne paa R.
Statsforfatningsforandringen 1849 berørte
naturligvis ogsaa R. Ved kgl. Kundgørelse ang.
Civillisten af 30. Maj 1849 § 1 blev Slottet
erklæret for Statsejendom, som skulde
vedligeholdes for Statskassens Regning, og m. H. t. den
kronologiske Samling forbeholdt Kongen sig iflg.
§ 6 nærmere at bestemme, hvorvidt den skulde
indlemmes mellem Statens Samlinger ell.
betragtes som det kgl. Hus’ uafhændelige
Ejendom, arvelig fra Konge til Konge. Denne
Bestemmelse blev truffen ved kgl. Resol. af 14.
Juni 1854, der fastsatte, at flg. paa R. Slot
værende Samlinger og Genstande, nemlig
Kroningsinsignierne med Kronjuvelerne og Diamanterne
samt de øvrige Genstande, den egl. kronologiske
Samling, adskillige til Afbenyttelse ved
højtidelige Lejligheder bestemte Apparater, saavel som
andre forsk. Sager, saasom Flora-danica-Stellet,
Glassamlingen m. m. desl., samt det egl.
Slotsbygningsinventarium skulde udgøre een Samling
under Navn af »den kronologiske Samling«, og
at denne Samling skulde betragtes som det kgl.
Hus’ uafhændelige Ejendom, arvelig fra Konge
til Konge.
Under 11. Marts 1858 blev der fra 1. Apr.
s. A. at regne oprettet en særskilt Bestyrelse for
den kronologiske Samling, bestaaende af
Ministeren for Monarkiets fælles indre Anliggender
og den tidligere Chef, Overhofmarskallen. Da
Ministeriet for Monarkiets fælles indre
Anliggender blev ophævet fra 1. Aug. s. A. at regne,
og dets Forretninger henlagdes under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
