Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rore, Cipriano de - Rorgænger - Rorkommando - Rormahl - Rorschach - Rosa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Hoffet i Parma. R. er en af den
nederlandske Skoles sidste Repræsentanter, hos hvem
den moderne Tid allerede begynder at gøre sig
gældende, idet han forlader den strenge
Diatonik og i stigende Maal anvender kromatiske
Toner i sine Kompositioner. De talrige Udgaver
af disse — Madrigaler, deriblandt 5 Bøger
Madrigali cromatici (1542—66), Motetter,
Messer o. l. polyfone Værker — vidner om deres
store Udbredelse i sin Tid. (Se »Monatshefte
f. Musikgeschichte«, 21. Aarg.).
A. H.
Rorgænger, se Ror.
Rorkommando, se Ror.
Rormahl, se Mahl.
Rorschach [’ro.r∫ak], By i Schweiz, Kanton
St Gallen, ligger ved Boden-Søen, er
Jernbaneknudepunkt og har Dampskibsfart. (1923) 11200
Indb. I det forhenværende Kloster Mariaberg
er et Lærerseminarium. R., som tidligere havde
stor Frugthandel, der nu er gaaet til Romanshorn
og Zürich, besøges som Bade- og Luftkursted.
Rosa (hertil en Tavle) Tourn. (Rose),
Slægt af Rosenfamilien (Rosen-Gruppen),
oprette eller klatrende Buske, oftest med
(undertiden regelmæssig stillede) Barktorne
paa Stængel og Bladstilke. Bladene er
overvintrende eller kun enaarige; undtagen hos
en enkelt Art er de ulige finnede og har
Akselblade, der er mere ell. mindre tilvoksede til
Stilken; Smaabladene er savtakkede.
Blomsterne er store og sidder enkeltvis ell. i som oftest
faablomstrede Stande. Den krukke- ell. næsten
kugleformede Blomsterbund (Underbægeret)
bærer i Randen 5 Bægerblade, af hvilke de ydre
er fligede, 5 Kronblade, der er røde, hvide ell.
gule og har en ofte stærk Duft, og talrige
Støvdragere samt en Honningring paa Indersiden
af Underbægerets indsnævrede Hals. I
Underbægerets Dyb findes talrige fri Frugtblade, der
danner lige saa mange Støvveje, fra hvilke
Griflerne rager op gennem Underbægeret;
Frugterne bliver haarde Nødder, der omsluttes af
det kødede og efterhaanden stærkt farvede,
hyppigst rødlige Underbæger. Tilsammen
danner Frugterne og Underbægeret det saakaldte
Hyben, der er en falsk Frugt, indrettet paa
at spredes ved Fugles Hjælp. Blomsterne
bestøves af Insekter. — Antallet af Arter er (i
videre Forstand) c. 100. De er udbredte over
den nordlig tempererede Zone (20—70°) og i
Tropernes Bjerge, men mangler paa den sydlige
Halvkugle. Deres Systematik er overordentlig
vanskelig, da Arterne varierer i høj Grad efter
Voksestedet og er meget tilbøjelige til at danne
Hybrider. Foruden de egl. vilde R. og deres
Varieteter og Hybrider findes en uendelig
Mængde Former fremkaldte ved den Kultur,
der er helliget R. mere end nogen anden
Prydplante; alle disse Former har som Regel fyldte
Blomster, idet Antallet af Kronblade er stærkt
forøget. Ndf. nævnes kun de vigtigste
Stamformer til dyrkede R., dels enkelte i Norden
vildtvoksende Arter.
Af Underslægten Hultheimia findes kun 1 Art,
R. persica Mich., en lav Busk med tynde
Grene, hvis Torne er næsten hvide, og hele Blade
paa meget korte Stilke og uden Akselblade.
Blomsterne er enlige, Kronbladene gule, med
en purpurbrun Plet paa Neglen (Persien).
Underslægten Eurosa inddeles i flg. Grupper:
1) Griflerne rager op over Støvdragernes
Indføjningslinie og er sammenvoksede til en slank
Søjle, der er lige saa lang som ell. længere
end de indre Støvdragere. Hertil hører
krybende ell. klatrende Arter, saakaldte
»Slyngroser«. R. arvensis Huds. (R. repens Scop.) fra
Mellemeuropa har lange, tynde Grene og hvide
Blomster i en skærmlignende Stand,
forholdsvis smaa. Den dyrkes i mange Former;
Ayrshire-R. (R. a. capreolata) stammer derfra. R.
sempervirens L. (Middelhavslandene) med
blanke, mørkegrønne Blade og hvide Blomster
dyrkes ligeledes som Slyngrose. Endvidere R.
multiflora Thbg. (R. polyantha Sieb.) med smaa
Blomster i store Stande (se ndf.), R. moschata
Mill. (Moskusrose), en høj Busk, der ved
Krydsning med R. chinensis har givet de
værdifulde Klatreroser, Noisetteroser, R.
setigera Rich. (Prærirose), en klatrende Busk,
til Dels med 3-koblede Blade (fra
Nordamerika), R. Wichuraiana Crépin (Kina, Japan) o. a.
2) Griflerne, der er indbyrdes fri, rager op
over Støvdragernes Indføjningslinie og naar
omtr. til Midten af de indre Støvdragere. R.
chinensis Jacq. (R. indica Focke) har lange,
blivende Blade, hvis Smaablade er aflange, noget
tilspidsede, enkelt savtakkede, paa Oversiden
blankt grønne, underneden lysegrønne; Frugten
længe grøn, til sidst smudsig brun. Den
stammer sandsynligvis fra Kina og er fra gl Tid af
dyrket, indført til Europa 1789. 2 Underarter:
R. c. fragrans (Terose), med røde Torne og
teduftende Blomster, har ved Krydsning med
Remontantroser givet de saakaldte
Terosehybrider (se ndf.); R. c. semperflorens
(Maanedsrose), ofte uden Torne og med
lyserøde Blomster paa glatte Stilke, hvortil
slutter sig R. c. minima (Lilleput- ell.
Lawrencerose).
Hos alle de flg. Grupper er Griflerne fri, og
Arrene danner et halvkugleformet Hoved, hvis
Yderrand ikke rager op over Støvdragernes
indre Indføjningslinie. 3) Oprette Buske med
krummede Torne og derimellem Tornbørster.
De mellemste Blade paa de blomstrende Skud
med 5 Smaablade. Blomsterne store; de ydre
Bægerblade fligede. R. gallica L.
(Eddikerose, Fransk Rose) er Stamformen for
en Mængde dyrkede Roser. Den er en lav Busk
med underjordiske Udløbere, store, i Randen
kirtlede Blade og Blomster med stærkt rød Krone;
den hører hjemme i den sydlige Halvdel af
Europa og i Orienten. Til den slutter sig
nærmest de fyldte Kulturformer af R.,
Provenceroser, og desuden en Række »Arter«, som
næppe længere træffes som vildtvoksende;
blandt disse kan nævnes: R. g. centifolia L.
(Centifolierose) med tyndere Blade og
nikkende Blomster, næsten altid fyldte og smukt
rosenrøde. Herhen hører Formen muscosa
(Mosrose), hos hvilken Blomsterstilken,
Underbægeret og Bægeret er besat med Udvækster
af et moslignende Præg. Adskillige Hybrider
med R. gallica forekommer; saaledes er R. alba
L. (Hvid R.) sandsynligvis en Hybrid mellem
denne Art og R. dumetorum; den har længe
været i Kultur. R. damascena Mill.
(Damascenerrose, Portlandrose), en høj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
