Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roosevelt, Theodor - Roosval, Johnny August Emanuel - Root, Elihu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
repræsentere Arbejderne blev herved anerkendt.
Betegnende er det, at R. anvendte sin
Nobelpris til at grundlægge en Institution til Fremme
af Arbejdsfred i Industrien. Den Lovgivning,
der skal hindre Indvandring fra visse Lande
med formentlig lavere staaende Befolkning,
indlededes og havde bl. a. til Formaal at skærme
de amer. Arbejdere mod Konkurrence fra
Mennesker med meget lav Levestandard. R. veg
dog ikke tilbage for at trodse Racefordomme,
antog gerne dygtige Negre i Statstjenesten og
modtog Mulatten Booker Washington, den store
Negeropdrager, ved sit Bord i »det hvide Hus«.
Trods al sin Energi var det dog forholdsvis
lidt, R. fik gennemført af sine
samfundsforbedrende Planer. Han ønskede en omfattende
Arbejderbeskyttelse, Indkomst- og
Formuebeskatning til Udligning i nogen Maade af de store
økonomiske Forskelle, Beskyttelse af »de
nationale Rigdomskilder« (Skov, Miner o. s. v.) mod
Rovdrift og derved deres Bevarelse for
Efterkommerne. Han nærede en overordentlig stærk
Tro paa Statsind grib en, var dog ikke Socialist,
men tog tværtimod altid skarp Afstand fra
Socialismen og hævdede Uundværligheden af
privat Kapital og privat Initiativ. — Efter R.’s
Fratræden som Præsident Marts 1909, da han
afløstes af sin Partifælle Will. Taft, foretog han
en stor Jagt- og Studierejse til Afrika og
gæstede derpaa 1910 forsk. af Europas Lande,
overalt modtaget af Kongerne som deres Ligemand.
Han besøgte ogsaa Danmark, hvor han undrede
sig over, at Befolkningen ikke var bedre tilfreds
med de raadende gode sociale Forhold. I sin
»Fredsforelæsning« — som Nobelpristager — i
Oslo understregede han kraftig ethvert Folks
Pligt til at forsvare sin Ret og Eksistens. Efter
Hjemkomsten til Amerika kastede han sig atter
ind i Politik og samlede Tilhængere omkring et
radikalt socialt Program, »den ny Nationalisme«.
1912 bejlede han paa ny til
Præsidentværdigheden, men ved det republikanske Partis store
Delegeretmøde (Nationalkonvent) kom hans
Tilhængere i Mindretal; alligevel stillede han sig
mod Partiets officielle Kandidat Taft og fik ved
Valget betydelig fl. Stemmer end denne (4123000
Vælger- og 88 Valgmandsstemmer mod henh.
3484000 og 8 for Taft); men Demokraternes
Kandidat Wilson blev valgt. 1913 var han som
Jæger og Opdagelsesrejsende i Brasilien; en
Flod, han her kortlagde, fik Navnet
Roosevelt River. Efter Verdenskrigens Udbrud
1914 var R. en af dem, der mest højrøstet
krævede, at Amerika skulde være »beredt« til
Kampen mod det Tyskland, der havde krænket
Belgiens Neutralitet, og han angreb Wilson’s
Fredspolitik. Efter Amerikas Indtræden i
Krigen 1917 stillede han sig og sine fire Sønner til
Raadighed for Regeringen; Sønnerne kom alle
i Felten, og en af dem (Quentin R.) faldt. R.
opnaaede ved sin Krigsagitation en lignende
Popularitet som den, han havde nydt i sin
Præsidenttid, og der var Udsigt til, at han
atter, skønt stærkt medtaget af Rejser og
Anstrengelser, skulde blive hævet op til de
forenede Staters højeste Post da han pludselig døde.
Hvordan man end vil bedømme R. som
Politiker, om hans fremragende Evner kan der
ikke være Tvivl. Som han var en stor
Administrator, var han en virkningsfuld Taler og en
dygtig Skribent. Det ildfulde i hans
Temperament udløstes ikke blot gennem praktisk
Handlen, men ogsaa gennem hans Mund og hans
Pen; utrættelig forkyndte han de »amerikanske
Idealer« for Politik og for den enkelte Borgers
Liv, og selv var han sikkert en oprigtig
Idealist, omend hans Agitationsform til Tider kunde
smage stærkt af det demagogiske. Han maa
selvfølgelig forstaas og bedømmes paa Baggrund
af de amer. Forhold, han levede og virkede
under. Han var en meget læsende og alsidig
kundskabsrig Mand og har selv gjort historiske
og naturvidenskabelige Studier af Værdi. Af
hans Skr kan nævnes Winning of the West (4
Bd 1889—96), en Skildring af Kolonisationen i
det nordamerikanske Vesten, American ideals
(1897) og The strennous life (1900); endvidere har
han skrevet fl. Biografier, saaledes en af
Cromwell (1901), samt Krigs-, Jagt- og
Rejseskildringer m. m. (Litt.: Et større Antal Forfattere
har skrevet Bøger om R., saaledes Jacob A.
Riis [1904, sv. Overs. 1907]; H. Hagedorn,
[1919]; W. D. Lewis [1919]; W. R. Thayer
[1919]; J. B. Bishop [1920, paa Grundlag af
R.’s egne Breve]; selv har R. forfattet An
Autobiography [1913]).
H. J-n.
Roosval [’ro.sval], Johnny August
Emanuel, sv. Kunsthistoriker, f. 1879 i Kalmar,
uddannet under Wölfflin i Berlin, 1902—03 ansat ved
Zeughaus i Berlin, Docent i Kunsthistorie
1908—14 ved Univers, i Upsala, derefter Prof. ved
Sthlm’s Højskole, har udfoldet en
betydningsfuld Forfattervirksomhed, især paa
Kirkekunstens Omraade: »Sveriges kyrkor« (fra 1912 ff.,
sammen med Curman), »Symboler och legender
i Upsala domkyrka« (1908), »Om altarskåp i
svenska kyrkor och museer, ur mäster Jan
Borman’s verkstad i Bryssel« (1903), »B.
Precht« (1905), »Die Kirchen Gotlands« (1911),
»Riddar Skt Göran i Sthlm« (1919), »Studier i
Danmark« (1917), »Den baltiska Nordens
kyrkor« (1924), »Nya Skt Görans Studier« (1924)
m. m., sammen med Romdahl, »Svensk
Kunsthistorie« (1913). — Hans Hustru
Ellen Fredrika Vilhelmina, f. Rigsgrevinde von
Hallwyl 1867, er Billedhuggerinde.
A. Hk.
Root [ru.t], Elihu, nordamerikansk Jurist
og Politiker, f. 15. Febr 1845 i Staten New York
og blev Sagfører 1867. Han vandt hurtig Ry
som en dygtig Jurist, sluttede sig politisk til
den reformvenlige Fløj af det republikanske
Parti og fik offentlige Tillidsposter. Fra Aug.
1899 til Febr 1904 var han Krigsminister i Mc.
Kinley’s og Roosevelt’s Kabinetter, omdannede
som saadan Hæren og skabte en Generalstab,
klarede med Dygtighed de Opgaver, der
frembød sig i Kina (Bokseropstanden) og paa
Filippinerne. Juli 1905—Jan. 1909 var R. for anden
Gang Medlem af Roosevelt’s Regering, denne
Gang som Udenrigsminister. Ved en stor Rejse
i Sydamerika 1906 tilvejebragte han et
nærmere Forhold mellem Staterne her og de
forenede Stater. Han afsluttede en lang Rk.
Voldgiftstraktater, saaledes med Japan, England,
Frankrig, Spanien, Italien, Holland og de
nordiske Lande. Efter sin Fratræden som Minister
var han Medlem af Senatet i Washington
1909—15. 1910 blev han Præsident i Carnegie’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
