Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - romersk Mytologi - romersk Ret - romersk Sprog - romersk Vægt - Romertal - Romessens - Romeyn, Willem - Romford - Romhelg - Romilly, Samuel - Romilly sur Seine - Romney - Romney, George
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra og med de flg. Kejsere indkommer som
et nyt religiøst Element Dyrkelsen af
Kejserens Genius, alm. forstaaet som hans
Person, først af de Afdødes, der gennem en
Apoteose optoges bl. Guderne, snart ogsaa af
Kejseren i levende Live. I den senere Kejsertid,
ira Antoninerne, indkom en Flod af
fremmede, mere ell. mindre barbariske Guddomme,
mest fra Ægypten og Orienten (Isis, Mithra,
Sabazios, Serapis). Forsøg paa mere nationale
Nydannelser fra Kejsernes Side fører kun til
yderligere Forvirring. Gudsdyrkelsen bliver
mere og mere til tomme, larmende Fester,
som de Dannede holdt sig borte fra for at
fordybe sig i Filosoffernes, især Nyplatonikernes
Skrifter. Saaledes bliver det forklarligt, at det
kunde lykkes en Religion som den kristelige,
der indeholdt saa meget fra rom. Tankesæt
afvigende, forholdsvis hurtigt ved sit rigere
etiske Indhold at slaa igennem og fra Konstantin
den Store’s Tid at blive den sejrende.
I den klassiske Tid var Gudsdyrkelsen delvis
en Statssag, delvis overlodes den til privat
Forsorg. Hovedsagen maatte efter det
udviklede blive Bønner til Guderne om Hjælp og
Løfte om Tak for den Bistand, som ventedes
ydet, samt Takkefester med Ofringer og
Lege. Om Guddommens Villie søgte man at skaffe
sig Kundskab gennem et vidtløftigt System for
Varseltydning (se Divination, Augur,
Haruspex). Om Gudsdyrkelsens Form i det
hele og i Detailler, se i øvrigt romerske
Antikviteter. (Litt.: I. A. Harting,
»Die Religion der Römer« [2 Bd, Erlangen
1832]; Preuner, »Hestia-Vesta« [Tübingen
1834]; Roscher, »Studien zur
vergleichenden Mytologie d. Gr. u. Röm.«, I—II
[1873—75]; Marquardt, »Handbuch der römischen
Altertümer, Gottesdienst« [Leipzig 1856].
Hovedhaandbog: L. Preller, »Römische
Mytologie«, 3. Udg. [Berlin 1881 ved H. Jordan];
W. H. Roscher, »Lexicon der griech. u.
röm. Mythologie« [fra 1884, endnu under
Udgivelse 1925]; G. Wissowa, »Religion u.
Kultus der Römer« [i Ivan Müller’s »Handbuch«,
München 1902]).
H. A. K.
romersk Ret, se Romerretten.
romersk Sprog, se Latin.
romersk Vægt, d. s. s. Bismervægt.
Romertal, se romerske Taltegn.
Romessens [’råm-], se Ananasolie.
Romeyn rro.mæln], Willem, holl. Maler, f. i
Haarlem, d. efter 1695. R., der 1642 blev Elev af
Berchem, har malet smukke Landskaber i en
italieniserende Stil, der tyder paa, at han har
været i Italien. En Del Billeder i Amsterdams
Rijksmus., Kvægbillede i Dresdens Gal. o. a. St.;
i Kunstmus. i Kbhvn »Kvæg ved en Bakke med
Ruiner«, andre i Sthlm’s Nationalmus.
A. Hk.
Romford [’ramfəd], By i det sydøstlige
England, Essex County, 14 km Ø. f. London,
har et stort Bryggeri, Handel med Korn, Kvæg
og Havesager. R. er især vokset stærkt som
Villaby til London og har (1921) 19442 Indb.
5 km N. f. R. ligger den tidligere Kongeresidens
Havering-atte-Bower.
(M. Kr.). G. G.
Romhelg kaldes i Norge Sognedagene
mellem Jul og Nytaar ell. mellem Juledagene og
Trettendedagen. Ordet stammer fra oldnorsk
rûmheilagr dagr, »Dag, hvis
Helligholdelse ikke er paabudt« (modsat løgheilagr
dagr).
H. F.
Romilly [’råmi£i], Samuel, Sir, eng.
Politiker (1757—1818), var af en opr. fr.
Hugenotslægt, blev 1783 Sagfører og sluttede sig tidlig til
den frisindede Retning. 1784 knyttede han
Venskab med Mirabeau under dennes Ophold i
London, og var senere en afgjort Forsvarer af
den fr. Revolution, hvis Udvikling 1789 han
selv overværede i Paris. 1806 blev han
Underhusmedlem og Solicitor-general under Fox’
Ministerium 1806—07 samt var en af det liberale
Partis Ordførere. Han udmærkede sig ved sin
Veltalenhed og ved sin Iver for Slavehandelens
Afskaffelse, Katolikkernes Ligestilling og særlig
for Dødsstraffens Indskrænkning og
Straffelovenes Formildelse; 1808 fik han saaledes
Dødsstraffen afskaffet for Tyveri. Sorg over hans
Hustrus Død forledte ham til Selvmord. Hans
Taler udkom 1820 i 2 Bd, og hans Erindringer
1840 i 3 Bd. — Hans Søn, John R. (1802—74),
var ligeledes en ypperlig Jurist og udgav en
Mængde Aktstykker til Englands ældre
Historie, samt blev 1851 master of the rolls (d. v.
s. Rigsarkivar). 1866 ophøjedes han til Peer
som Baron R.
E. E.
Romilly sur Seine [råmi’ji-syr-’sæ.n], By i
det nordlige Frankrig, Dept Aube, ved venstre
Bred af Seine, NV. f. Troyer, 10000 Indb. R. er
Knudepunkt paa Østbanen, har
Jernbaneværksteder, Tilvirkning af Strømpevarer og Naale.
I det 3 km NV. f. Byen liggende forhenværende
Cistercienserkloster Sellières var Voltaire’s
Lig gravsat, indtil det 1791 førtes til Paris.
(M. Kr.). E. St.
Romney [’råmni ell. ’ramni], New R., By
i det sydøstlige England, Kent, 32 km SV. f.
Dover. R. laa ved Kysten og var en af
Englands betydeligste Havnebyer, indtil Floden
Rother, der udmundede ved R., 1287 fik sit
nuv. Løb og derved ødelagde Havnen. New R.,
2 km inde i Landet, har store Faaremarkeder,
en gl Kirke fra 12. Aarh. og (1921) 1604 Indb.
Den omgivende R. Marsh, der tidligere
henlaa som en vandsyg Stranddannelse, er nu ved
Afvanding forvandlet til et frugtbart Græsland
(120 km2, 3158 Indb.).
(M. Kr.). G. G.
Romney [’råmni ell. ’ramni], George, eng.
Maler, f. 1734 i Dalton-in-Furness (Lancashire),
d. 1802 i Kendal. R. kom først 1762 til London,
hvor der hurtigt gik Ry af den unge Kunstner.
Særlig efter flere større Kunstrejser (1764 til
Frankrig, 1773—75 til Rom) steg hans
Berømmelse. Som Portrætmaler, og især den unge
eng. Kvindes Maler, havde han en ualmindelig
let og elegant Haand. Baade ved
Bestillingernes Mængde og ogsaa ofte rent kunstnerisk blev
han Reynolds og Gainsborough en farlig Rival.
Nu betales hans Arbejder ofte med svimlende
Priser. Af stor Bet. for hans Kunst blev
Bekendtskabet med Lady Hamilton, som han har
malet talrige Gange, dels i virkelige Portrætter,
dels i allegorisk Omskrivning (det nydelige
»Ariadne«, »Lady Hamilton som Bakkantinde«,
i Londons Nat. Gall. etc.). Af R.’s
Historiemalerier kan nævnes »Infant Shakspere« (Royal
Institution, Liverpool). R., der skal have været
en Særling hele Livet igennem, døde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
