Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romerretten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kultiveret, agerdyrkende Folks Behov, der
nærmest kun gennem Krig kom i Berøring med
andre Stater. Og dens Normer er længe
uskrevne Sædvaneregler, som kun Præsteslægterne,
Patricierne, var inde i, og først med de tolv
Tavlers Lovgivning (451—449 f. Kr.) faar Rom
en skreven Ret. De tolv Tavler, hvoraf i nyere
Tid en stor Mængde Fragmenter er fundne og
tolkede af Dicksen, skabte dog ikke nogen
ny Ret, men Reformens Bet. bestod foruden i,
at den skabte nogen mere Enshed mellem
Plebejernes og Patriciernes Stilling, væsentlig deri,
at Plebejerne ved Kodifikationen sikredes mere
end hidtil mod Misbrug fra de retsudøvende
Patricieres Side.
Skønt fattige i deres Regler er de tolv Tavler
lige til Justinian’s Kodifikation Romernes eneste
alm. Lovbog. Men ud fra denne ringe Kerne
skød R. ad mange Veje efterhaanden sine
Grene i Vejret, til den i sin ypperste Fylde var
lige saa forsk. i Aand og Indhold fra de tolv
Tavlers Love som et Træs Krone fra det Frø,
hvoraf det har udviklet sig. De Veje, ad hvilke
R. skød sine ny Skud, var mange. Under
Republikken skete det dels gennem ny Love,
vedtagne paa Folkeforsamlingerne, Plebiscitter, og
Senatsbeslutninger, men dels og navnlig gennem
Prætors Virksomhed, se prætorisk Ret,
og gennem Retssædvaners Dannelse og den
opblomstrende Retsvidenskabs Indflydelse. Særlig
ad de sidste Veje dannedes den Del af den
rom. Ret, som R. skylder sit Verdensry, og som
er blevet internationalt Fælleseje for saa
mange senere Staters Ret, nemlig jus gentium, i
Modsætning til den opr. kun for rom. Borgere
gældende jus civile. Grunden til denne
Retsdannelse, der ganske sprængte den gamle strenge
Civilrets Rammer, var, at Romernes
Samfundsliv antog en ganske anderledes storstilet
Karakter end de smaa og snævre Samfundsforhold
paa de tolv Tavlers Tid. Da Romerne efter
Underkastelsen af hele Italien (omtr. Aar 250)
begyndte at drive Stormagtspolitik og at lægge
mere og mere af Verden under deres Fødder,
ophørte Rom tillige at være et ensidigt
agerdyrkende Land og blev efterhaanden et
Verdenshandelens og Kulturens Brændpunkt, hvorhen
Fremmede fra alle Verdens Kanter strømmede
sammen for af ombytte Varer ell. søge
Virksomhed og Beskyttelse. Men under saadanne
Forhold kunde en Ret, der kun gjaldt for rom.
Borgere, men lod alle andre retløse, umuligt
slaa til. Heller ikke kunde man vedblivende
nøjes med at afslutte Forbund med fremmede
Nationer, hvorved disse fik commercium, ɔ:
retslig Beskyttelse i Rom for de med Romere
afsluttede Retshandler. Thi der kunde komme
Folk fra mange Nationer, med hvem Romerne
af forsk. Grunde ikke havde sluttet Forbund,
og selve den rom. jus civile var desuden alt for
stiv og ubehjælpsom til at kunne slaa til i de
mange forsk. ny Retsforhold, som den stadig
voksende Handelsforbindelse førte Romerne ind
i. De ny Retsforhold krævede ny Ret, og denne
dannede sig derfor ganske sædvanemæssig, først
som en Ret i Retsforhold mellem Romere og
Fremmede og senere som en Ret ogsaa for
Romerne selv indbyrdes, saaledes at jus gentium,
selv om den formelt aldrig helt fortrængte jus
civile, efterhaanden ganske stillede den i
Skygge. Navnet jus gentium (Folkeret) fik den ny
Ret, fordi den alm. betragtedes som en Ret, der
brugtes hos alle Folk, og faktisk har Romerne
sikkert laant meget af denne Rets Indhold fra
Grækerne og de andre Kulturfolk, med hvilke
de kom i Handelsforbindelse, saa at den
virkelig til Dels ligesom Nutidens Handelsret var en
Ret, der efter sit væsentlige Indhold gjaldt hos
de fleste kultiverede Folk, hvilket endnu mere
blev Tilfældet, efterhaanden som Rom udbredte
sit Herredømme over Verden. Men ligesom jus
gentium ikke var nogen Folkeret i moderne
Forstand, men kun Privatret, saaledes var den
naturligvis i Virkeligheden kun en Del af
Romernes positive borgerlige Ret og gjaldt
andetsteds kun, hvor den formelig ell. stiltiende var
indført. Og selv om dens Indhold for en stor
Del var laant fra fremmed Ret, satte de rom.
Jurister dog deres eget Stempel derpaa og
støbte først derved den internationale Ret om
til en Ret, der for lange Tider og ikke blot for
Romerne selv gjaldt for naturalis ratio, ɔ: for
den med Forholdets Natur stemmende Ret. Thi
medens Romerne paa de fleste andre
Kulturomraader ikke blev mere end Grækernes
Lærlinge, blev de allerede tidlig paa
Retsvidenskabens Mark Oldtidens som Eftertidens
Læremestre. Allerede under Republikken stod
Retsvidenskaben i Flor og agtedes som Nationens
ypperste Kunst som divinarum atque
humanarum rerum notitia, justi atque injusti scientia
(Kundskaben om de guddommelige og
menneskelige Ting, Videnskaben om Ret og Uret).
Folkets ypperste Mænd helligede sig til denne
Videnskab og behandlede ikke blot den
gældende Ret i lærde Værker, men gav ogsaa offentlig
Undervisning i Rettens praktiske Udøvelse, og
de ypperste Retslærdes Meninger vandt
efterhaanden gennem Praksis og Prætors Edikt
Gyldighed som Loven selv.
Efter Republikkens Fald taber de paa Folkets
Forsamlinger givne Love i Bet., men saa
meget større Bet. faar de af Kejserne enten
gennem Senatet ell. paa egen Haand, ɔ: efter de
ypperste Juristers Raad givne Edikter, Dekreter
og Reskripter (constitutiones) samt selve
Retsvidenskaben. Den første Kejsertid er R.’s
Guldalder, og Retsvidenskaben holdt sig i
Blomstring, selv efter at den rom. Friheds Dage
længst var forbi. Det blev Skik, at Kejserne
gav de ypperste Retslærde jus respondendi (Ret
til at afgive Respona), og disse Respona var
bindende for Dommeren, naar de stemte
overens. Af klassiske Jurister maa særlig nævnes de
fem store: Gajus, Papinian, Ulpian,
Julius Paulus og Modestinus, og
disse og mange andre Juris consulti udfoldede en
righoldig videnskabelig Virksomhed, hvoraf vi
endnu har tilbage de talrige Ekscerpter i
Digesterne, der har gjort corpus juris til et sandt
videnskabeligt Skatkammer for alle Tider,
foruden Gaji Institutiones, der fandtes af Niebuhr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
