Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom (ital. Roma)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den forhistoriske Tid, dels den fattige
Befolknings Grave (puticuli) fra en senere Tid.
Paa Viminalis fandtes ingen Bygninger
af Bet. Paa Quirinalis fandtes bl. a. et
gammelt Tempel for Quirinus tæt ved
Hovedgaden Alta Semita, som førte hen over
Højderyggen gennem Porta Collina til
Porta Nomentana. Paa den sydvestlige
Del af Højen fandtes Konstantin’s
Termer, som nu er næsten forsvundne, medens
Diocletian’s Termer, en Bygning af
mægtige Dimensioner, endnu for en stor Del
staar. I en af deres Hvælvinger er Kirken Santa
Maria degli Angeli bygget, medens en anden
Del anvendes til Museum. Yderst i Byens
nordøstlige Ende anlagde Tiberius en Lejr for
Prætorianerne, Castra Prætoria, hvoraf der
er fundet Rester. Den spillede ofte en stor Rolle
i de Tider, da Soldaterne dominerede i R.
De nordlige og vestlige Bydele.
Den servianske Mur løb tæt omkr. den
nordvestlige Side af Capitolium. Hvad der laa uden
for den, laa uden for det gamle, republikanske
R.’s Grænse, men Egnen nærmest ved Muren
og ved Tiberen blev dog ret tidlig bebygget.
Tæt uden for Porta Carmentalis laa
Forum holitorium (Grønttorvet), der
omtrent svarer til den nuv. Piazza Montanara, og
ikke langt herfra laa det store
Marcellus-Teater, bygget af Augustus; heraf staar
endnu den store, runde Ydermur. Lidt længere
fremme mod NV. laa det mindre Theatrum
Balbi fra omtr. samme Tid, og N. f.
Marcellus-Teatret de to Søjlehaller Porticus
Minucia og Porticus Octaviæ. Af den
sidstnævnte, der var bygget af Metellus
Macedonicus, men blev ombygget af Augustus og
opkaldt efter hans Søster Octavia, staar der
endnu en Del tilbage. Noget nordligere laa
Circus Flaminius, anlagt 221 f. Kr. I
Nærheden laa rimeligvis Bellona’s Tempel,
hvor Senatet holdt Møde, naar der skulde
forhandles med en hjemvendt Feltherre, der
ønskede em Triumf; thi saa længe han endnu
havde Kommandoen, maatte han ikke komme inden
for Byens Grænse,
Medens det hidtil omtalte Terrain temmelig
tidlig blev bebygget, henlaa Egnen N. f. Circus
Flaminius ubebygget til Slutn. af Republikkens
Tid ell. Beg. af Kejsertiden. Det var den
saakaldte Marsmark (Campus Martius),
som mod V. og N. begrænsedes af Tiberen, der
her gør en Bøjning, og mod Ø. regnedes at
naa til Via lata, Hovedvejen, som førte ud af
Byen mod N. Paa Marsmarken afholdtes de
Folkeforsamlinger (comitia centuriata), som, da
de opr. var af milit. Natur, ikke maatte holdes
inden for Bygrænsen. Den nordlige Del af
Marsmarken anvendtes desuden til gymnastiske
Øvelser og Sport. I den sydligste Ende af
Marsmarken opførte Pompejus 56 f. Kr. et stort
Teater, R.’s første Stenteater (Theatrum
Pompeji), med hvilket de ovf. omtalte
senere Teatre ikke kunde maale sig. Til Teatret
sluttede sig et Tempel for Venus Victrix
og en Søjlehal, Porticus Pompeja. Cæsar
planlagde store Byggeforetagender paa
Marsmarken, men det blev dog først under Augustus,
at Agrippa kom til at fuldføre dem. Han
tilendebragte Bygningen af Sæpta Julia, som
Cæsar havde paabegyndt. Det var en Bygning,
som tjente til Afholdelsen af Afstemninger af
Folkeforsamlingen. Den laa langs med Via lata
og var udstyret med stor Pragt. Ved Siden af
opførtes Diribitorium, en Bygning, hvor
Optællingen af Stemmerne fandt Sted. Agrippa’s
prægtigste Bygning var Pantheon; dog har
nyere Undersøgelser vist, at Bygningen, som
den nu staar, væsentlig skyldes Hadrianus, som
genopførte den efter en Brand. Bag ved
Pantheon (mod S.) laa Agrippa’s Termer, og
V. for dem opførte Nero sine Termer, der
senere blev helt ombyggede af Alexander
Severus. Til dem stødte mod V. Domitian’s
Stadium, hvis Plads nu indtages af Piazza
Navona, og S. f. det byggede Domitian et
Odeum. Mellem; Agrippa’s Termer og Sæpta
Julia laa et Tempel for Isis og Serapis,
der ligeledes stammede fra Augustus’ Tid.
Nordligere byggede Agrippa til Minde om Søsejrene
i Borgerkrigen Basilica Neptuni ikke
langt fra Via lata. Mellem de endnu bevarede
Søjler heraf er opført en moderne Bygning.
Lidt nordligere fandtes fl. Anlæg, som skyldtes
Antoninus Pius og Marcus Aurelius. Heraf
findes endnu paa Piazza Colonna Marcus
Aurelius’ Søjle, en Efterligning af
Trajan-Søjlen. Paa den modsatte Side af Via lata
havde Agrippa anlagt en stor aaben Plads,
Campus Agrippæ, omgivet af Søjlegange. I den
nordlige Del af Marsmarken fandtes fra
Augustus’ Tid et stort Alter, Ara Pacis
Augustæ, ved Via lata; heraf er fl. udmærkede
Relieffer endnu bevarede. Længere mod N. var
Augustus’ Mausoleum. Ø. f. Via lata,
som var smykket med fl. Triumfbuer, var der
fl. udstrakte Haveanlæg i Byens nordligste Del,
især paa Mons Pincius (ogsaa kaldet
Col1is hortorum) og i Sænkningen mellem
dette Højdedrag og Quirinalerhøjen. Her havde
mange rom. Stormænd deres Villaer. De
vigtigste af Haverne var Horti Pompejani,
Horti Lucullani og Horti
Sallustiani.
Ved Tiberen i den sydligste Del af
Marsmarken var Krigshavnen og Arsenalet (Navalia).
Paa Tiber-Øen fandtes et Tempel for
Æsculapius, grundlagt 291 f. Kr. Paa den højre
Tiber-Bred (trans Tiberim) strækker sig
Højdedragene Janiculum og Vaticanus,
hvilke to Navne dog opr. ikke synes at have
været adskilte. Paa Janiculum’s Skraaning var
der ogsaa Haveanlæg, som tilhørte rige Romere,
saaledes Horti Cæsariani. Nede ved
Tiberen herskede der naturligvis ogsaa paa
denne Bred et stærkt Liv; især boede her mange
Fiskere. Men af betydeligere Bygninger i denne
Egn fandtes der kun faa. Augustus anlagde her
et Bassin til Afholdelse af fingerede Søslag
(Naumachia). Oppe ved Vatikanet anlagde
Caligula en Cirkus, omtr. hvor
Peters-Kirken nu staar. Ved Tiberen opførte Hadrianus
sit Mausoleum (Moles Hadriani, nu
Castel Sant’ Angelo, Engelsborg) og
noget nordligere en Cirkus. Som Mindesmærker,
der tilhører det gamle R., er endnu at nævne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
