Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom (ital. Roma)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vand, som ingen Anden By nogen Sinde har
været, og endnu nyder Byen for en stor Del
godt af Oldtidens Vandledninger.
De centrale Bydele. Centrum for R.
var det gamle Torv, Forum Romanum,
som laa N. f. den palatinske Høj og Ø. f.
Capitolium. Det synes lige fra R.’s første Tider
at have været den Plads, hvor Befolkningen fra
de omliggende Høje forsamledes for at handle
ell. for at føre Raadslagninger i Fællesskab.
Allerede tidlig bestræbte man sig for at skaffe
Afløb for det Vand, som samlede sig her
mellem Højene, af hvilken Grund man anlagde den
saakaldte Cloaca Maxima, som efter
Traditionen allerede var anlagt af Tarquinierne,
men dog vistnok først i 2. Aarh. f. Kr. har
faaet sin nuv. Skikkelse. Den fører tværs over
Forum og leder Vandet saavel derfra som fra
de omliggende Højder ud i Tiberen et Stykke
S. f. Tiber-Øen. Forum udgjorde en aflang
Firkant, hvis Længderetning gik fra VNV.—ØSØ.;
Længden var omtr. 150 m, og Bredden 50 m.
Til Forum stødte der mod N. en anden
firkantet Plads, Comitium, hvis Sider imidlertid
ikke var parallelle med Forums; paa denne
Plads, som var adskilt fra Forum ved
Talerstolen (Rostra), fandt i den ældste Tid de
politiske Forsamlinger og Afstemninger Sted,
medens der paa Forum væsentlig blev drevet
Handel: men da Folkemængden tiltog, maatte
ogsaa de politiske Møder henlægges til Forum,
og Talerstolen blev flyttet. Paa Forum blev der
i Tidens Løb opført en stor Mængde Templer
og offentlige Bygninger, hvoraf der endnu staar
betydelige Levninger, saa at man efter de
planmæssige Udgravninger, som har fundet Sted i
19. Aarh., har faaet et nøje Kendskab til,
hvorledes Forum var i Oldtiden. Paa den vestlige
Side, op ad Capitolium, laa ved Siden af
hinanden to Templer, Concordia-Templet,
hvor Senatet ofte holdt sine Møder, og
Vespasian’s Tempel; af det sidstn. staar
endnu 3 Søjler oprejste. S. f. dette Tempel fulgte
en Søjlehal med 12 Gudebilleder (Porticus
deorum consentium); heraf staar
endnu en Del Søjler, ordnede saaledes, at de
danner en stump Vinkel. Adskilt fra de nævnte
Bygninger ved Vejen, der førte op til
Capitolium (Clivus Capitolinus), fulgte
dernæst Saturn-Templet med Front mod
NØ. Det skal stamme fra Republikkens ældste
Tider, men blev ombygget paa Augustus’ Tid.
Heraf staar endnu 8 Søjler. Den største Del af
Forums Sydside indtoges af (Basilica
Julia, opført af Cæsar, men efter en Brand
genopbygget og forstørret af Augustus. Det var en
meget stor Rygning, 101 m lang og 49 m bred,
med to Søjlegange uden om Midtersalen; den
antages at have haft 2 Etager. Den var paa
Siderne omgivet af Gader: mod V. Vicus
Jugarius og mod Ø. Vicus Tuscus.
Hinsides denne fulgte Kastor-Templet (til
Ære for Kastor og Pollux), som stammede fra
Republikkens ældste Tid, men fl. Gange var
blevet fornyet; heraf staar endnu 3 Søjler. Ved
Siden af Kastor-Templet har man ved de
seneste Udgravninger (1900) fundet et Bassin
(Lacus Juturnæ) med en Kilde, hvor
Kastor og Pollux efter Sagnet skal have vandet
deres Heste, og en Brøndkarm (puteal) og et
Alter, ligeledes helligede Juturna. I Nærheden
fandtes det runde Vesta-Tempel, som
efter Sagnet skal være grundlagt af Numa
Pompilius, men fl. Gange blev fornyet; her
opbevaredes det hellige Palladium. Ved Siden af
dette Tempel laa Vestalindernes Bolig
(Atrium Vestæ), en stor firkantet Bygning med
talrige Rum for Vestalinderne; man har her
fundet en Mængde Vestalindestatuer opstillede.
Tæt ved Vesta-Templet paa Østsiden af Forum
laa ogsaa Regia, ligeledes en ældgammel
Bygning, hvor Pontifex Maximus havde Bolig; her
var der opstillet Marmortavler med
Fortegnelser over Konsulerne og Triumfatorerne (fasti
consulares og triumphales), som nu efter at
være blevne genfundne er anbragte i
Konservatorernes Palads paa Capitolium. V. f. Regia, hen
imod Midten af Forum, opførte Augustus et
Tempel for Cæsar (Ædes Divi Ju1ii); foran
det var der en halvrund Niche med et Alter,
og paa begge Sider Triumfbuer. N. f. Regia
laa Antoninus’ og Faustina’s Tempel,
hvori Kirken San Lorenzo in Miranda er
blevet bygget ind. Nordsiden af Forum optoges for
en stor Del af Basilica Æmilia, en stor,
langstrakt Bygning, der er undergaaet
adskillige Omhygninger; den er først for nylig blevet
udgravet. Ved dens nordvestlige Ende laa
Comitium (se ovf.), hvis Beliggenhed først er
blevet riglig kendt ved de 1898 paabegyndte
Udgravninger. Paa Comitiums Nordside laa R.’s
gamle Raadhus, Curia Hostilia, i hvis
Sted Cæsar lod opføre et Tempel for
Felicitas, medens han paabegyndte Bygningen af
en Curia Julia, som laa der, hvor nu
Kirken Sant’ Adriano ligger. Paa Vestsiden af
Comitium laa det mamertinske
Fængsel med Tullianum. Udgravningerne paa
Comitium har bragt mange Lag Brolægning for
Dagen, det ene under det andet. Paa det Sted,
hvor man formeder, at Grænsen mellem
Comitium og Forum har været, har man under en
sort Brolægning (lapis niger) fundet Rester af
et ældgammelt Mindesmærke; man har antaget
dette for Romulus’ Grav, som iflg. en
Overlevering fra Oldtiden skal have befundet sig ved
den gamle Talerstol paa Grænsen mellem
Comitium og Forum. Samme Sted har man ogsaa
fundet en Støtte med en nu forstaaelig
Indskrift i en meget gammel Sprogform. Ikke langt
fra dette Sted og foran Concordia-Templet
findes Septimius Severus’ Triumfbue
(i det nordvestlige Hjørne af Forum); den har
3 Gennemgange og er 23 m høj og smykket med
Relieffer. Den laa ved Siden af den Talerstol
(Rostra), som Cæsar havde ladet opføre ved
Forums vestlige Ende. Ved Talerstolen var bl.
a. de tolv Tavlers Love opstillede foruden
Statuer af fortjente Mænd. I Nærheden fandtes
»den gyldne Milesten« (Milliarium
aureum). Midt paa Forum var der en fri Plads,
men ogsaa her stod dog enkelte Bygninger,
f. Eks. Janus-Templet. Her knejser ogsaa
Fokas-Søjlen, oprejst til Minde om en
byzantinsk Kejser (608 e. Kr.). Over Forum førte
den hellige Vej (Sacra via), som gik foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
