Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom (ital. Roma)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dermed standsede ogsaa R.’s Udvikling for
Oldtidens Vedk.; fra nu af begynder Forfaldet.
Byens alm. Karakter; Inddeling.
Man plejer at nævne 7 Høje, paa hvilke R. var
beliggende. Disse var: sydligst
Aventinerhøjen, dernæst Palatinerhøjen og
Capitolium. SØ. f. Palatinerhøjen laa Cælius
og N. f. denne Esquilinerhøjen.
Derefter fulgte mod NV. Viminalis og
Quirinalis, af hvilke den sidstnævnte, som ovf.
berørt, opr. hang sammen med Capitolium. Disse
Høje var dog ikke de eneste, som laa inden for
R.’s Omraade; ovf. er allerede nævnt nogle fl.,
som hørte ind under det ældste R. Desuden laa
yderst mod N. ved Byens Grænse Mons
Pincius, og hinsides Tiberen tjente Janiculum
i den senere Tid delvis som Led i R.’s
Befæstning, medens Vaticanus, ligeledes paa den
højre Tiber-Bred, laa helt uden for R. Paa disse
Høje og i de mellemliggende Sænkninger var
Byen bygget, og denne Beliggenhed gav den for
en stor Del et særligt Præg. Højene var baade
højere og stejlere end nutildags, og mange af
R.’s Gader var derfor stærkt bakkede. Navnlig
i den republikanske Tid var det overhovedet
forbundet med stort Besvær at komme frem
gennem R.’s Gader. De var nemlig meget
snævre, og det var derfor ogsaa forbudt at køre
i Byen om Dagen. Husene var høje, især i
Fattigkvartererne, medens Rigmændenes Huse
vistnok bar omtr. det samme Præg, som vi
kender fra Pompeji. I Kejsertiden blev der anvendt
megen Omhu paa at forbedre
Bebyggelsesforholdene, især efter at de hyppige Ildebrande
havde vist, at gennemgribende Reformer var
absolut nødvendige. Nu blev der ogsaa anlagt
udstrakte Torve og Pladser for at skaffe Luft
og give Befolkningen Plads til at røre sig. R.’s
Indbyggertal i Oldtiden lader sig ikke
bestemme; der er dem, der har anslaaet det til fl.
Millioner i den folkerigeste Tid, men det er
vistnok for højt regnet. Dog er det sikkert, at
der allerede i Republikkens Tid strømmede et
stort Proletariat til R., hvor Statens og
Stormændenes Uddelinger af Korn og Pengegaver
virkede stærkt dragende, og ogsaa i Kejsertiden
var der mange Fordele og Behageligheder, som
kunde lokke Folk til Hovedstaden.
De 14 Regioner, hvori Augustus inddelte
Byen, var flg.: 1) Porta Capena mod SØ.,
Ø. f. Aventinerhøjen og S. f. Cælius, 2)
Cælimontium, der omfattede Cælius, 3) Isis et
Serapis, N. f. foreg., 4) Templum
Pacis, V. f. foreg., i Retning hen imod Forum.
N. f. disse Regioner fandtes i Retning fra Ø.
til V. 5) Esquiliæ, der væsentlig omfattede
Esquilinerhøjen, 6) Alta Semita, som
omfattede Viminalis og Quirinalis, og 7) Via lata.
Alle disse Regioner udgjorde Byens østlige Del.
I Centrum fandtes 8) Forum Romanum,
som foruden Forum omfattede Capitolium, og
NV. derfor 9) Circus Flaminius, der
omfattede Marsmarken og strakte sig ud til Tiberen.
10) Palatium bestod udelukkende af den
palatinske Høj, 11) Circus Maximus laa SV.
derfor og naaede ud til Tiberen, 12) Piscina
publica omfattede den østlige Del af
Aventinerhøjen, 13) Aventinus, V. f. foreg.,
omfattede Resten af Aventinerhøjen og en Del af
Tiber-Bredden. Endelig laa hinsides Tiberen 14)
Trans Tiberim. Denne Inddeling kom bl.
a. til Nytte ved Ordningen af Polititjenesten,
idet hver Afdeling (Kohorte) af Politisoldaterne
havde Tilsyn med to Regioner. Underafdelinger
af Regionerne var vici.
Mure, Porte, Broer,
Vandledninger. I den ældre, servianske Fæstningsmur
fandtes 16 Porte, hvis Plads dog ikke for alles
Vedk. lader sig paavise. Af dem kan nævnes
Porta Carmentalis, som V. om
Capitolium førte ud til Marsmarken, Porta
Fontinalis Ø. f. Capitolium, ad hvilken Hovedvejen
førte mod N., Porta Collina, Porta
Viminalis, Porta Esquilina og Porta
Cælimontana paa Østsiden, fremdeles
Porta Capena, ad hvilken Via Appia førte
mod SØ. til Latium og Kampanien; endelig paa
Byens Sydside Porta Nævia og Porta
Raudusculana samt Porta
Trigemina tæt ved Tiberen.
Den aurelianske Mur, som omsluttede hele
det kejserlige R., blev i Modsætning til den
ældre Mur bygget af Mursten. Den staar som
sagt i Hovedsagen endnu. Den er ikke massiv,
men paa Indersiden er der opført Piller, som
bærer Tøndehvælvinger, hvorved der dannes en
fortløbende Gang. Med korte Mellemrum er der
opført store, firkantede, fremspringende
Taarne. I Muren findes Skydeskaar. De Porte, som
førte gennem Muren, er ogsaa for en stor Del
de samme, som nu benyttes. De vigtigste var
Porta Flaminia (nu Porta del Popolo),
ad hvilken Via Flaminia, Fortsættelsen af Via
lata (den nuv. Corso) førte mod N., Porta
Salaria, Porta Nomentana (tæt ved
den nuv. Porta Pia), Porta Tiburtina (nu
Porta San Lorenzo), Porta Prænestina
(nu Porta Maggiore), Porta Latina, Porta
Appia (nu Porta San Sebastiano), Porta
Ostiensis (nu Porta San Paolo) og paa den
højre Tiber-Bred Porta Portuensis,
Porta Aurelia oppe paa Janiculum og
Porta Septimiana. Portene var
hvælvede og paa Siderne beskyttede af Taarne.
Af Broer over Tiberen fandtes der i lang
Tid kun een, nemlig den gamle Pælebro (Pons
sublicius) S. f. Tiber-Øen. Den blev af
religiøse Grunde bevaret, selv efter at man 179
f. Kr. havde bygget en Stenbro, Pons
Æmilius, umiddelbart ved Siden af den. Til
Tiber-Øen førtes 62 f. Kr. Pons Fabricius, og
paa Cæsar’s Tid blev den ved Pons Cestius
forbundet med den højre Flodbred. I
Kejsertiden byggedes Pons Ælius, som førte over
til Hadrian’s Gravmæle; den er maaske traadt
i St f. Pons Neronianus tæt nedenfor.
Imellem denne og Tiber-Øen byggedes i 3.
Aarh. Pons Aurelius, som synes at være
traadt i St f. Pons Agrippæ tæt ved
Siden af. Den sydligste Bro var Pons Probi.
3 km N. f. R. fandtes fra gammel Tid Pons
Mulvius, ad hvilken Via Flaminia førte over
Floden.
Paa Byens Vandforsyning anvendte
man i Oldtiden et overordentligt Arbejde. Den
ældste Vandledning, Aqua Appia, skyldtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
