Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 267 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rod (Sprogvidenskab) - Rod (mat.) - Rod (Længdemaal) - Rod, Édouard - Roda, La - Roda - Rodagen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mange Rødder i fl. Skikkelser p. Gr. a. det ikke
helt opklarede Fænomen, der kaldes
Rodvariation, saaledes findes for Begrebet skælve
baade tres (Sanskrit trásati), trem (lat. tremo)
og trep (lat. trepidus); her kalder man s, m og
p <sp>Roddeterminativer</så>. Begrebet R. i
den sammenlignende Sprogforskning er særlig
formet p. Gr. a. de gamle ind. Grammatikeres
Opfattelse; men i Tidernes Løb har man dog
fjernet sig meget fra deres Lære. I lang Tid
tog man det som en Selvfølge, at en R. maatte
være enstavelses, men p. Gr. a. den nyere
Aflydsforskning vil mange nu opstille Tostavelses-
ell. endog Trestavelses-Rødder (undertiden
kaldet Baser). Ogsaa Opfattelsen af R.’s Væsen og
Rolle i Sprogudviklingen er nu anderledes end
tidligere, da man mente, at Sprogene var
begyndt med en Rodperiode, hvor den
uforanderlige R. var den eneste Ordform, saa at
Sætningerne bestod af en Række efter
hinanden satte formløse Rødder; man fandt en Støtte
herfor i Kinesisk, som man mente havde
bevaret denne Sprogtype uforandret fra Urtiden.
Dette har vist sig at være en Fejltagelse; og
nu betragter man R. nærmest som en
sprogvidenskabelig Abstraktion, noget, man teoretisk
ansætter uden at tillægge det nogen Virkelighed
som aktuelt selvstændigt levende til nogen Tid.
Derfor betænker man sig heller ikke paa at
anerkende saadan en R., som fr. roul- — i
rouler, roulant, roulement, rouleau, rouloir,
skønt man ved, at den er sekundær og
opstaaet ved Afledning fra lat. rotulare, der
kommer af rota (Hjul) ved et Diminutivsuffix -ul.
— I de semitiske Sprog har man Rødder af en
helt anden Type end i vor Sprogæt: de bestaar
af tre (ell. næsten altid tre) Konsonanter, der
udgør Ordenes leksikalske Grundstok, medens
Ordene grammatisk bestemmes ved forsk.
Vokaler, der sættes ind mellem, foran ell. efter
Konsonanterne; saaledes har vi Roden qtl,
dræbe, med bl. a. flg. arab. Former: qatala, han
dræbte; qutila, han blev dræbt; qutilu, de blev
dræbte; uqtul, dræb; qatil, dræbende; iqtat,
ladende dræbe; qatl, Drab; qitl, Fjende; qutl,
morderisk.
O. Jsp.

Rod (mat.). Et Tal, der opløftet til n’te
Potens giver et andet Tal a, kaldes n’te R. af a
og betegnes ved a^1/n; n hedder
Rodeksponenten, a Potensen.
Roduddragning, ɔ: Bestemmelse af a^1/n, er den omvendte
Regning af Potensopløftning. Den 2. og 3. R.
kaldes henh. Kvadrat- og Kubikrod. Er
a reel, har a^1/n een reel Værdi med samme
Fortegn som a, hvis n er ulige, to reelle
Værdier, der er lige store med modsat Fortegn, hvis
n er lige og a positiv; dog vil, hvis den
numeriske Værdi af a ikke er et Potenstal ell. en
Potensbrøk af n’te Grad, a^1/n være irrational og
altsaa kun kunne udtrykkes med Tilnærmelse
ved rationale Tal. Den n’te R. af et vilkaarligt
komplekst Tal (s. d.), altsaa ogsaa af et
vilkaarligt reelt Tal, har i det hele n Værdier, der
kun i de ovf. anførte Tilfælde er reelle; saaledes
har kubikrod(1) Værdierne 1, — ± kvadratrod(3)/2 kvadratrod(—1). Ifølge
Forklaringen paa negative og brudne
Potenseksponenter er -nrod(a) 1/nrod(a), p/qrod(a) = prod(a^q). En
Roduddragnings Rigtighed prøves ved
Potensopløftning, og paa denne Maade bevises i
Algebraen Sætningerne om Regning med
Rodstørrelser. Om R. i Ligninger ell. Kongruenser, se
henh. Ligninger og Talteori.
Chr. C.

Rod [råd], Længdemaal, i Amerika = 5
Yards = 4,572 m og i England, se Perch.
Th. O.

Rod [råd, ro(?)], Édouard, fr.-schweizisk
Forf., f. i Nyon 1857, d. 29. Jan. 1910 i Grasse,
studerede særlig Filologi i Bern og Berlin,
redigerede i nogle Aar La revue contemporaine
i Paris, men vendte 1887 hjem til Schweiz og
afløste Marc Monnier som Prof. i
sammenlignende Litteraturhstorie ved Univ. i Genève. R.
har skrevet en Del æstetiske og kritske
Arbejder, hvoriblandt Wagner et l’esthétique
allemande (1886), Giacomo Leopardi (1888), Les
idées morales du temps présent (1891), Dante
(1891), Stendhal (1893), Lamartine (1893), Essai
sur Goethe (1898) og Nouvelles études sur le
XIXe siècle (1898), men har især gjort sig
bemærket ved en Række tunge og dybe,
analytiske Sjæleromaner, hvor hans navnlig af
Schopenhauer paavirkede Syn stræber at naa
til Bunds i vor Tids Mennesker og Problemer;
udogmatisk og protestantisk frigjort er han
bleven Talsmand for en moralsk Nykristendom. Af
Romanerne kan fremhæves: Palmgre Veulard
(1881), La chute de Miss Topsy (1882), L’autopsie
du Docteur Z*** (1884), La course à la mort
(1885), Tatiana Leïloff (1886), Névrosée (1888),
Le sens de la vie (1889, paa Dansk »Livets
Gaade« 1890), Scenes de la vie cosmopolite
(1889), La sacrifiée (1892, paa Dansk »Opofret«
1892), La vie privée de Michel Teissier (1893),
La seconde vie de Michel Teissier (1894), Les
roches blanches (1895), Le dernier refuge (1896),
Là-haut (1897), Le ménage du Pasteur Naudié
(1898), Au milieu du chemin (1900) o. fl. (Litt.:
F. Roz, E. R. [1906]).
S. Ms.

Roda, La [la-’råða], By i Sydøstspanien,
Prov. Albacete, ligger 716 m o. H., 36 km NV.
f. Albacete og har Station paa Banelinien
Madrid—Cartagena. (1920) 8500 Indb. R. driver
Handel med Korn, Vin og Safran.
C. A.

Roda [’ro.da], Roda Alexander, egl.
Šandor, Friedrich Ladislas. østerr.
Forf., f. i Puszta Zdenci i Slavonien 13. April
1872, var først Artilleriofficer, bosatte sig 1906
i München som Medarbejder ved
»Simplicissimus«. Han har skrevet Noveller som »Von
Bienen, Drohnen und Baronen« (1908), Lystspillet
»Der Feldherrnhügel« (sammen med C.
Roeszler), fremdeles Lystspillet »Die Sklavin aus
Rhodus«, og en Række satiriske Farcer, der
har gjort Lykke.
C. B-s.

Rodagen er et Præparat, som er fremstillet
af Mælk fra Geder, som man har berøvet
Skjoldbruskkirtlen. Som det bringes i Handelen,
er det blandet med Mælkesukker og finder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>