Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rocha - Rochdale - Roche - Rochea falcata - Rochechouart - Rochefort - Rochefort sur Mer - Rochefort, Henri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rocha [’råt∫a], Dept i Uraguay, 11089 km2
med (1922) 62751 Indb. Kystlandet mod Ø. langs
Atlanterhavet og Lagoa Mirim er lavt og
sumpet. Inden for Klitterne ligger fl. Strandsøer.
Inden for Kystsletten ligger et bakket Land,
overvejende Græssteppe, der dog over vide
Strækninger er afbrudt af aaben Palmeskov
(Cocos Romanzoffiana og Cocos Yatai), de eneste
større Skovstrækninger i Uruguay. Kvægavl er
Hovederhverv.
M. V.
Rochdale [’råt∫dei£], By i det nordvestlige
England, Lancashire, ved Roch og 15 km N. f.
Manchester. Byen, der 1921 havde 92700 Indb.,
har henrivende Omgivelser. Af fremtrædende
Bygninger findes en statelig Kirke fra 14. Aarh.,
et Raadhus, en Latinskole (fra 1565) og et stort
rom.-kat. Børnehjem. Der er mange højere
Skoler og videnskabelige Selskaber. R. er en
Fabrikby (især Bomulds- og Klædevarer, men
ogsaa Maskiner, Støbegods og Papir). I Omegnen
findes store Kulgruber, Sten- og Skiferbrud, og
Handelen er meget omfattende. R.-Kanalen,
der har en Længde af 50 km, forbinder
Manchester med Sowerby Bridge ved Calder. I R.
stiftedes Selskabet R. Equitable Pioneers, en
Forening, der straks efter sin Dannelse tiltrak
sig alm. Opmærksomhed (se
Forbrugsforeninger).
(M. Kr.). G. G.
Roche [rå∫], Landsby i Schweiz, Kanton
Vaud, ligger 390 m. o. H. i Rhône-Dalen ovf.
Genfer-Søen, har c. 650 Indb. og er kendt for
sine Gips- og Marmorbrud; Cementfabrikation.
(H. P. S.). O. K.
Rochea falcata, se Crassula.
Rochechouart [rå’∫.wa.r], By i det
sydvestlige Frankrig, Dept Haute-Vienne, V. f. Limoges,
4500 Indb. R., der ligger paa en Klippe ved
Graine og Orléans-Banen, har et Slot fra 15.
Aarh., Kirke fra 11. Aarh., et
Agerbrugskammer, Kulminer, Kaolingruber, Papir- og
Porcelænsfabrikation. Arrondissementet R. (5
Kanton’er, 30 Kommuner) har 57000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Rochefort [rå∫’få.r], købstadagtig Landsby i
Belgien, Prov. Namur, 22 km SØ. f. Dinant,
engang Luxemburgs Hovedstad, nu et søgt
Sommeropholdssted, har Marmorbrud og (1920)
3248 Indb. Det er især Drypstenshulerne i
Omegnens Kalkbjerge, der er af Bet., saaledes
»Grotte de R.«, men især den 6 km mod SØ.
liggende langt større (3 km lang) »Grotte de
Han«, hvortil der gaar Sporvogn fra R. Floden
Lesse forsvinder her i en underjordisk Hule
(med en sejlbar Sø). Efter at der nu er
indlagt elektrisk Lys og bekvemme Passager i
Grotten, besøges den meget af Turister.
G. G.
Rochefort sur Mer [rå∫’få.r-syr-’mæ.r],
By i det vestlige Frankrig, Dept
Charente-Inférieure, ved højre Bred af Charente, 15 km
oven for dens Munding i Atlanterhavet, SSØ. f.
La Rochelle, 37000 Indb. R. er Knudepunkt paa
Banerne Nantes—La Rochelle—Bordeaux og
Niort—R. Byen er en Fæstning af første Rang
og beskyttes paa Søsiden af fl. Forter og
Batterier. Tillige er den Krigshavn og Flaadestation.
R. har et moderne og regelmæssigt Præg, flere
offentlige Anlæg, en bot. Have, en smuk aaben
Plads med Fontæner og en ny Kirke med
Glasmalerier. Fabrikvirksomheden bestaar navnlig i
Kornmaling, Tilvirkning af Konserves,
Brændevin, Lys og Lervarer. I Forbindelse med
Krigshavnen staar et stort Marinearsenal
med Skibsværfter, Kedelsmedier, Jernstøberier,
Sejl- o. a. Værksteder samt store
Marinemagasiner, en Modelsamling for Søværnet, en
Vaabensamling og et Marinebibliotek foruden et N.
f. Byen liggende Marinehospital med en Skole
for Skibslæger. Handelsnavnen, der ligger N. f.
Byen, er tilgængelig for de største Skibe og delt
i 3 Bassiner. Søhandelen omfatter fornemmelig
Vin og Brændevin, Salt, Korn og Mel, Stenkul
og Tømmer, Heste og Hornkvæg, saltet Fisk
og Kolonialvarer. Byen har et Lyceum, en
Søfartsskole, en Tegne- og Bygningsskole og et
Agerbrugskammer, er Sædet for en
Marinepræfekt, et Marinetribunal og en Handelsdomstol.
Indtil 1666 var R. blot et Fort, men under
Ludvig XIV (Ministeriet Colbert) opvoksede her en
By, der blev befæstet af Vauban. 15. Juli 1815
gik Napoleon I i R. om Bord paa det engelske
Linieskib »Bellerophon«. Arrondissementet R. (5
Kanton’er, 114 Kommuner) har 72000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Rochefort [rå∫’få.r], Henri, fr. Journalist
og Politiker, f. 30. Jan. 1830 i en gl Adelsslægt
(R.-Lucay), d. 1. Juli 1913. Hans Fader Grev
Edmond R. (1790—1871), bekendt frugtbar
Vaudevilleforfatter, var
Legitimist, hans
Moder var
derimod
republikansk sindet.
1851 fik han et
lille Embede
under Paris’
Forvaltning;
han passede det
kun slet (tog
Afsked 1861),
men foretrak at
skrive til
Bladene. I en
Samling
Bladartikler (Petites
mystères de
l’hôtel des ventes
[1862]) skildrede han sine Indtryk fra
Kunstauktioner; i en anden Samling (Les
Français de la décadence [3 Bd, 1866—68]) udtalte
han sig med uhørt Dristighed om de daværende
Forhold. Endelig skrev han 1856—66 en Del
Vaudeviller, bl. a. »Den forlorne Mulat«, en vild
Farce. Da »Figaro« ikke længere turde optage
hans Artikler, begyndte han 1. Juni 1868 at
udgive Hefteskriftet Lanterne, der gjorde
umaadelig Opsigt ved sine bidende Udfald mod
Kejserhuset og Kejserdømmets ledende Mænd,
og som fik en hidtil ukendt Udbredelse: enkelte
af dets 16 Numre solgtes i 80—120000 Aftryk. Men
det varede ikke længe, før han (i Aug, s. A.)
for at undgaa Fængselsstraf maatte flygte til
Bryssel, hvorfra han fortsatte Lanterne, der i
Massevis indsmugledes til Frankrig og væsentlig
medvirkede til at undergrave Kejserdømmet.
Maj 1869 stillede han sig til Valg i Paris til den
 |
| H. Rochefort. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
